De dårligste Pisa-resultater i 25 år. Ikke bare eleverne i Danmark klarer sig markant dårligere i naturfag, læsning og matematik. Tendensen er ens i alle OECD-landene. Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen har bud på, hvordan der skal handles.
Hvad tænker du om, at eleverne går så meget tilbage i både naturfag, læsning og matematik?
”Jeg får lyst til at sige, at det er som at være vidne til et trafikuheld i slowmotion. Det her er meget alvorligt. Men det er ikke overraskende.”
”Vi har kunnet se tendensen over nogle år. Det er ikke første gang, at undersøgelser viser, at det faglige niveau falder. Det viser denne Pisa-undersøgelse også,” siger han.
Hvad er dit bud på en forklaring på, at det faglige niveau falder?
”Det er vigtigt at slå fast, at vi skal pege mange steder hen på en gang. Et element er, at det er nogle andre børn og unge, vi har i dag end for 25 år siden. Det er elever, der har sværere ved at koncentrere sig og svært ved at fordybe sig. Måske fordi de er vant til hurtige impulser 24/7. De er præget af et liv med smartphones, kunstig intelligens, spil som foregår hele tiden i kraft af teknologi.”
”Vi kan se, at det sker i det meste i verdenen, og det stiller nye og større krav til undervisningen.”
Hvad stiller det af krav til lærerne, at elevgruppen har ændret sig?
”Vi er nødt til at indrette undervisningen, så vi fastholde elevernes koncentration gennem længere tid. Det kræver mere af undervisningen.”
”Vi skal ikke bare give nye impulser og flere hurtige skift. Vi skal lægge op til at sætte tempoet ned. Fx ved vi, at elever lærer mere ved at læse i bog end på skærm. Det er noget af det, vi ved virker. Vi skal mere ud i naturen. Vi skal mere ud af klasserummet. Sådan en undervisning kræver langt mere forberedelse, så lærerne skal også have mulighed for og tid til at forberede den gode undervisning”
”Det handler om at skabe undervisning, der giver mulighed for ro og fordydelse. Det vil lærerne gerne, men det er meget vanskeligt, når der er så mange behov i klasserne. Derfor drømmer vi om to lærere i alle klasser i alle timer.”
Tror du drømmen om to lærere i alle klasser går i opfyldelse?
”Jeg er glad for, at regeringen peger i den her retning. Med regeringsgrundlaget er der lagt op til, at der skal ske investeringer, og at de investeringer skal helt ud i klasserummet. Der er også behov for specialpædagogisk hjælp, så vi kan løfte inklusionsopgaven.”
”Pisa giver os et vink med en vognstang om, at nu skal der handling til.”
Pisa viser, at et stigende antal elever pjækker og mange synes, at skolen er spild af tid. Hvad skal vi gøre ved det?
”Jeg tror det er et udslag af, hvis man ikke bliver engageret i undervisningen. Hvis man ikke føler sig forpligtet af fællesskabet, så viser sådanne tegn sig. Jeg har besøgt mange skoler. Noget af det, som jeg kan se lykkes på nogle skoler er, at man får skabt en tydelig ramme om undervisningen. Det skaber mere ro og mere koncentration om undervisningen. Når rammerne ikke efterleves, så retter man hurtigt op på det.”
Pisa viser også, at vi har meget få toppræsterende elever. Gør Danmark for lidt for de motiverede?
”Jeg vil sige, vi gør hverken nok for de meget motiverede elever og dem, der har de bedste faglige resultater, men heller ikke nok for dem med de dårligste resultater. Selv midtergruppen klarer sig dårligere. Det er ikke alene socioøkonomisk betinget. Der er et bredt og generelt fald i de faglige resultater, som vi skal have rettet op på.”
Danmark ligger i Pisa ret tæt på OECD-gennemsnittet. Er det ikke godt nok?
”Nej. Det er ikke godt nok. Men det her er ikke alene et dansk problem eller et nordisk problem. Det er et verdensomspændende problem. Det er ikke godt nok, vi ligger på gennemsnittet, når alle falder. Det er skidt, når alle ligger på et lavt gennemsnit.”
Hvad kan lærerne bruge Pisa til?
”Det er faktisk et godt spørgsmål. Vi skal som samfund bruge Pisa, og vi lærere er nødt til at være med til at finde løsningerne.”
”Men der er ingen grund til at pege på lærernes, elevernes eller forældrenes skyld. Det er et stort og dybt fælles problem, som vi alle bliver nødt til at være med til at finde løsninger på. Vi må blive enige med hinanden om, hvad vi skal gøre”
”Regeringen peger i regeringsgrundlaget på investeringer, der skal virke helt ude i klasserummet. Det mener jeg er helt rigtigt – og så er det vigtigt, at vi finder frem til løsninger, der har bred opbakning.”
Sådan gik det! Fra Pisa-chok til læsekrise
2000 - PISACHOK!
Danske 15-årige scorer chokerende lavt i den spritnye internationale undersøgelse. De klarer sig markant dårligere i naturfag end andre OECD-lande og er de sjettedårligste læsere i EU. Hele 18 procent af eleverne klarer sig ikke over det første af fem læseniveauer i testen og har altså ”massive læsevanskeligheder”. I matematik er de dog over gennemsnittet.
"De svageste elever er blevet ladt i stikken. (...) Der er kun én vej fremad. Vi skal til at oppe os."
Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister, oktober 2003
2003 - "ANALFABETER"
Bortset fra Mexico, Portugal og Tyrkiet har intet land i OECD så få dygtige elever i naturfag som Danmark. Gruppen af svage elever er tilsvarende stor i Danmark, nemlig 22,7 procent. Finland har kun 5,7 procent svage elever i naturfag. I læsning er 17 procent funktionelle analfabeter. Tre år tidligere var det 18 procent.
"Den sidste Pisa-undersøgelse viste, at hver femte elev gik ud af skolen uden brugbare læsefærdigheder, nu er det hver sjette. Det tal skal ned, så ingen går ud af skolen uden at kunne læse."
Ulla Tørnæs, undervisningsminister, december 2004
2006 – FREMGANG
Danskerne rykker fra en bundplacering i naturfag til en midterposition. De 15-årige elever er den første årgang, der har haft naturfag siden 1. klasse, og som de første skal de til eksamen i faget kort efter at Pisa gennemfører sin undersøgelse. Resultaterne i matematik og læsning er stabile.
Nationale test
I kølvandet på de mange rapporter besluttede regeringen med undervisningsminister Bertel Haarder (V) ved roret at indføre nationale test i læsning i 2006. Da resultaterne blev offentliggjort udtalte han til DR "Der er heldigvis lidt fremgang alle steder, men der er stor plads til forbedring."
2009 – PISATRÆTHED
Matematikresultaterne dykker i 2009, imens det går meget lidt fremad med læsning og naturfag. Det er nu ti år siden den første Pisa-undersøgelse blev lavet. Lærerne mener allerede, at de har gjort alt det, som ministerier og forskere dikterer, og er ved at være trætte af at høre om test og trælse resultater.
"Vi er slået ind på den rigtige vej, men det tager tid. Vi har kørt læsekurser, der er kommet fokus på læsning også i de andre fag, og vi kører et læsebånd med 20 minutters læsning for hele skolen hver morgen. Jeg synes helt sikkert, vi gør det rigtige."
Mette Steen, dansklærer Holmegårdsskolen i Kokkedal
2012 – HÅB
Der var ikke den store udvikling at spore i dette års Pisa. Danske 15-årige lå stadig omkring OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag. Rapporten meldte om færre af de rigtige dygtige elever i matematik, og som noget nyt om mere uro i timerne. Andre læseundersøgelse viste dog fremgang for elever i 4. klasse, og det forventede mange ville kunne ses den næste Pisa-undersøgelse.
"Noget af det, de er gode til i Kina og andre asiatiske lande, er at de giver systematisk feedback til eleverne og ser fremadrettet på, hvad der skal til for at rykke dem. Det har inspireret os i forhold til den folkeskolereform, som lige nu er til lovbehandling i folketingssalen."
Christine Antorini (S), Undervisningsminister, december 2013
2015 – SUCCES
For første gang nogensinde ligger danske skoleelever over gennemsnittet i både læsning, matematik og naturvidenskab i Pisa-testen. Mest markant er en "betragtelig" fremgang i matematik, hvor elever også scorer betydeligt over OECD-gennemsnittet. Der kommer en anelse flere af de meget dygtige læsere, mens andelen af meget svage læsere er uforandret.
"Det er virkelig godt arbejde af især matematiklærerne, som har formået at løfte eleverne markant."
Merete Riisager (LA), Nytiltrådt undervisningsminister, december 2016
2018 – DRENGENES NEDTUR
Det går stadig godt med læsningen og matematikken for de danske 15-årige. Men kigger man på kønsfordelingen sakker drengene bagud. Piger har i alle år i alle lande læst bedre end drengene, og nu er klarer drengene sig dårligere på de to andre parametre, og kønnene ligger stort set lige .
"Det er på tide, at vi ikke bare i Danmark, men på tværs af OECD-landene får set på, hvordan vi kan få skabt en skole, som drengene har det bedre med og klarer sig bedre i. Det er ikke nogen let opgave."
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Undervisningsminister, december 2019
2022 - BUNDREKORD
Danske 15-årige har aldrig klaret sig så dårligt i matematik, siden Pisa-undersøgelsens debut i 2000. På verdensplan har der været tilbagegang efter coronapandemien, men den er betydeligt større i Danmark, Norge Finland. Danmark ligger fortsat over gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag, men siden 2018 er det gået tilbage på alle områder.
"I Danmark har vi en meget stærk historie for, at Pisa-resultater anvendes til at legitimere reformer af folkeskolen. Faktisk har et stort nordisk forskningsprojekt for nylig vist, at referencer til Pisa-målinger spiller en meget stor rolle i reformarbejde i Danmark sammenlignet med de andre fire nordiske lande."
Christian Ydesen, professor i uddannelsesvidenskab, december 2023
2025 - DÅRLIGERE ENDNU
Bunden var desværre ikke nået i 2022. Den netop offentliggjorte Pisa-rapport viser et usædvanligt brat dyk i de 15-årige danskeres færdigheder indenfor både læsning, matematik og naturfag. Der er også sket en markant nedgang i læsning og matematik i lidt over halvdelen af de andre OECD-lande, og tendensen går igen i alle de nordiske lande.
”Det er et kæmpe samfundsproblem, der kræver, at vi står sammen om at løse det. Vi skal vende udviklingen, så Danmark aldrig får så dårlige resultater igen. Det kræver investeringer fra regeringen, som vi er parate til at foretage. Og det kræver, at vi alle står sammen om at løfte vores skoler, bistå lærerne.”
Magnus Heunicke (S), Undervisningsminister, september 2026
Lærernes formand har bud på løsninger af Pisa-krise: ”Vink med en vognstang om, at nu skal der handling til”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.