Nogle historier er næsten for gode til at være sande. Men den er god nok – Bakkeskolen er forvandlet på ganske få år.
For ni år siden havde skolen så få elever og så store udfordringer, at skolebestyrelsen sendte et nødråb til politikerne i kommunen. I dag er elevtallet fordoblet, og der er venteliste på hele fem årgange.
I den transformation har økonomisk hjælp fra en række fonde spillet en helt afgørende rolle, fortæller skolens leder Christian Høj Varming.
Værst så det ud for Bakkeskolen i 2016. Her var man helt nede på 180 elever i skolens almene klasser. 98 procent af eleverne havde anden etnisk baggrund, og tre ud af fire børnefamilier i skolens distrikt valgte den lokale folkeskole fra.
Det var kritisk for skolen, og det havde samtidig den afledte konsekvens for lokalområdet, at mange begyndte at få netværk i de bydele, hvor deres børn i stedet gik i skole.
Læs også
Det betød, at flere og flere bare boede i bydelen Jerne, ”men levede deres liv i andre bydele,” fortæller skolelederen.
”Det var så alvorligt, at skolebestyrelsen gik til kommunalbestyrelsen med besked om, at den ikke længere kunne tage ansvar for skolens udvikling. Og der var generelt en forventning om, at skolen måske skulle lukke. Heldigvis valgte politikerne at udvikle skolen via forskellige initiativer og ikke mindst tilføre os nogle penge,” fortæller Christian Høj Varming.
Kunst for millioner
Men når han kigger tilbage, var det er en meget uventet henvendelse, der viste sig at blive starten på en vild udvikling.
“Det var nogle fremsynede medarbejdere fra Statens Kunstfond, der havde blik for, at vi ligger i et geografisk område, hvor der ikke var ret mange børn og unge, der mødte kunst og kultur af høj kvalitet. Derfor ville de høre, om vi kunne være interesseret i et samarbejde,” siger skolelederen.
Læs også
I starten var der lidt tøven i forhold til at tænke kunst på skolen, fortæller han. Men samarbejdet udviklede sig, så der i dag er kunstværker og -installationer for omkring 1,5 millioner kroner på skolen.
”Det har virkelig løftet skolens fysiske rammer og udtryk,” siger Christian Høj Varming.
Grimt gulv er udskiftet med kæmpe kunstværk
Den største forandring er skolens gulv, fortæller Christian Høj Warming. Skolen havde længe haft et ønske om at få udskiftet skolens brune klinkegulv. For det var grimt, og det larmede.
Det ønske tog kunstfonden til sig. Resultatet blev et nyt gulv, der tilmed fungerer som et stort kunstværk igennem alle skolens gangarealer.
“Det har været med til at forvandle skolen. Vi er gået fra at have en skole, der lignede en fabrik, til at vi er en skole, hvor kunst er blevet så integreret, at børnene går rundt på den. Dermed er kunst både mere nærværende i elevernes hverdag, og kunsten blev også et svar på en udfordring, vi havde på skolen,” siger Christian Høj Varming.
Kunstfonden var også med til at pege på et behov for udskiftning af skolens ringeklokke.
“Før var klokken vores brandalarm, så nogle, særligt nye på skolen, fik et chok, hver gang den ringede. Nu er det et lydanlæg, hvor vi spiller ringetoner, som eleverne selv har lavet sammen med professionelle musikere. Det skaber et helt andet udtryk på skolen,” siger han.
Støtte fra lokale fonde og foreninger
Folkeskolens store kortlægning af fondenes indtog på skoleområdet viser, at det er blevet meget udbredt, at kommuner søger hjælp fra fonde til at udvikle deres skoler.
I Esbjerg har kommunen ikke selv har søgt nogen penge de seneste tre år. Her er det op til den enkelte skole selv, om de vil forsøge sig med fondsansøgninger.
På Bakkeskolen skulle samarbejdet med kunstfonden vise sig at blive det første i en lang række af samarbejder med fonde og lokale foreninger.
Modsat mange andre steder i landet, hvor kommuner og skoler har fået penge fra store fonde som fx Novo Nordisk, Villum og A.P. Møller Fonden er det hovedsageligt mindre fonde med rødder i Esbjerg, som har givet Bakkeskolen en økonomisk hånd.
En af dem var igen en fond, der selv meldte sig på banen. Det var den lokale fond Claus Sørensen Fonden, som i 2023 donerede et samlet beløb på ti millioner kroner til Esbjerg Kommunes skoler, fordi fonden mente, at folkeskolerne efterhånden var for nedslidte. Skolerne kunne så melde ind, hvad de godt kunne tænke sig penge til at få rettet op på.
Bakkeskolen valgte at søge hjælp til at lave en legeplads til skolens yngste elever.
”Det fik vi 400.000 kroner til. Og i samme ombæring søgte vi også en anden fond, der hedder Lauritzen Fonden til samme projekt, hvor vi fik yderligere 220.000. Så i alt fik vi 620.000 kroner til at bygge en ny legeplads til de mindste,” fortæller Christian Høj Warming.
Millioner til brasiliansk fodboldanlæg
Sidste år lykkedes det skolens naturvejleder at få penge fra en pulje fra Realdania, så skoler dette efterår kan åbne et læringsrum ude i naturen ikke langt fra skolen, Naturportalen’.
”Det betyder, at naturfagsundervisningen kan flytte helt ud naturen,” fortæller Christian Høj Warming.
Senest har Bakkeskolen modtaget tre millioner fra Johan Hoffmann Fonden, som også har sine rødder i Esbjerg, til at lave en brasiliansk fodboldpark.
Skolen har en brasiliansk fodboldlinje, hvor eleverne udover almindelig undervisning har fire timers fodboldtræning om ugen med en brasiliansk træner. Og det er skolens fodboldtræner, der har kom på ideen om at søge penge til et fodboldanlæg bestående af en række baner med hver sit underlag.
”Han siger, at banerne i Danmark er alt for perfekte i forhold til, hvordan de lærer at spille fodbold i Brasilien og mange andre steder på kloden. Så fremover kommer eleverne til at spille på fodboldbaner på asfalt, græs, kunstgræs og sand, og så kommer de også til at træne med forskellige boldtyper.”
Vi klarer os uden – men vi kan mere med fondspenge
Hvor meget har det betydet for jeres udvikling, at I har fået de her mange fondsmidler?
”Som udgangspunkt skal vi jo drive den almindelige del af skolen uden fondsmidler, og det kan vi også godt, fordi vi på grund af vores udfordrende situation siden 2017 har modtaget en større tildeling fra kommunen til at igangsætte og fastholde vores mange udviklingsinitiativer. Det er helt afgørende for, at vi dag står, hvor vi står i dag og for, at vi fortsat kan udvikle skolen,” siger Christian Høj Warming og tilføjer:
”Fondsmidlerne er jo altid noget ekstra. Men vi skal ikke lægge skjul på, at pengene betyder noget for de ekstraordinære rammer, vi kan skabe for eleverne.”
Ligesom skolerne i Holbæk har Esbjergs folkeskoler været en del af det store frihedsforsøg, hvor de blev sat fri af en række nationale regler. Det har gjort det lettere at sætte en retning for Bakkeskolen, oplever skolens leder.
”På den måde har vi kunne lave en stærkere fortælling om vores skole. Og det gør måske også, at der er nogle fonde, der har nemmere ved at koble sig på,” siger Christian Høj Warming
Fonde vil gerne se resultater
Som skoleleder oplever Christian Høj Varming det som et stort skulderklap fra de lokale fonde og erhvervsliv, når de gerne vil gå ind og bakke op om skolens hverdag og udvikling.
”Det betyder faktisk en hel del, synes jeg.”
Ifølge ham er der generelt ”en stærk bevidsthed” i Esbjerg blandt det lokale erhvervsliv om at bidrage til at få byen til at hænge sammen. Og her tror han ikke, at det er helt tilfældigt, at flere fonde har været positivt stemt over for at bakke op om Bakkeskolens ideer og ønsker.
”Jeg oplever, at fondene især gerne vil investere steder, hvor de kan se, at der kommer et resultat ud af det. Her er vi nok særligt attraktive, fordi vi ligger i et udsat område, hvor der er et stort potentiale i at forsøge at gøre skolen til en stærk muskel i forhold til at udvikle lokalområdet.”
Oplever du det som et pres, at fondene forventer, at deres penge går til noget, der skal gøre en tydelig forskel?
”Nej, jeg synes det er et reelt nok ønske. Mange af de her lokale fonde er udsprunget af lokale forretningsdrivende, som har arbejdet hårdt igennem mange år og gjort det rigtig godt. Det vil de gerne dele noget ud af, og det har jeg stor respekt for,” siger han.
Skole var tæt på at lukke: Henvendelse fra kunstfond blev det afgørende vendepunkt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.