Da Mette Rolan-Kjærsgaards datter Aya startede på en ny skole i 4. klasse, var familien allerede "totalt slidt op".
“Det var med hjertet oppe i halsen, fordi vi ikke vidste, hvad vi gik ind til, fordi det var et helt nyt tilbud i kommunen. Vi var lidt nervøse og bange for at træde ved siden af over for de nye lærere", siger hun.
Mødet beskriver hun som "dag og nat" i forhold til hendes oplevelse på Ayas tidligere skole.
Skolen ved Bülowsvej har de sidste 2½ år haft et mellemformstilbud kaldet Mellemrummet til elever med behov for at kunne trække sig fra den almene undervisning. I alt har skolen haft cirka 45 elever tilknyttet tilbuddet, og i øjeblikket er der 38 børn.
Inden Aya kom til skolen på Frederiksberg, begyndte hun sin skolegang i en anden skole.
“Det startede med, at hun i 1. klasse ikke ville afsted om morgenen og var ked af det, fordi hun havde nogle voldsomme episoder. I børnehaven var Aya den glade og sjove pige. Måske lidt en spilopmager, men ikke på nogen måde en ballademager, men i skolen forsvandt den side af hende, og hun lukkede mere og mere ned,” siger Mette Rolan-Kjærsgaard.
Kaldet til lærere er blevet vækket igen
Lars Westh Skoleleder på Skolen ved Bülowsvej
Forældrene ventede på det rigtige tilbud
Mette Rolan-Kjærsgaard og hendes mand besluttede, at de ville se tiden an, og imens ventede de på, at der kom det rigtige tilbud til Aya.
I mellemtiden kom Aya i udredning og fik en ADD-diagnose. Da hun startede i 4. klasse, havde Aya fået en spiseforstyrrelse og havde det så psykisk dårligt, at hun næsten ikke gik i skole.
“Jeg sad på gulvet om morgenen med en pige med kæmpe angstanfald. Jeg måtte aflyse møder og bare sidde og holde om hende i sofaen, indtil hun holdt op med at græde,” fortæller Mette Rolan-Kjærsgaard.
Derefter fandt hun det nyoprettede mellemformstilbud på Skolen ved Bülowsvej, hvor de valgte, at Aya skulle gå 4. klasse om. Aya begyndte i klassen to uger inden sommerferien for at give hende en rolig indkøring.
Aya blev taget “så godt imod”. Efter første dag skrev læreren en besked til Mette Rolan-Kjærsgaard om, hvor godt det var gået, og at Aya havde fået en makker i klassen, og at de havde været glade for hinanden.
“Og så sluttede hun af med at skrive, at ‘det er en rigtig sød pige, I har’. Jeg begyndte at græde, bare fordi at Aya havde fået en lærer, der kan finde på at skrive det i stedet for at påpege alle mulige ting, som hun gør galt,” siger Mette Rolan-Kjærsgaard.
Aya har sin egen plads
Efter sommerferien startede Aya rigtigt op på Skolen ved Bülowsvej, hvor hun både er tilknyttet en klasse og Mellemrummet. Her har hun og skolens andre elever med særlige behov adgang til et fysisk rum med lærere og pædagoger, som arbejder med specifikke strategier ud fra barnets individuelle behov.
Alle børnene i mellemformstilbuddet er tilknyttet en klasse, samtidig med at de er i rummet efter behov. Nogle elever er i klassen fuld tid, andre er i rummet fuld tid og deltager kun til morgensang og i pauser.
Vi har en følelse af, at de har den, og at vi kan stole på dem fuldstændigt
Mette Rolan-Kjærsgaard Forælder til elev på Skolen ved Bülowsvej
Hvis en elev har nogle styrker indenfor et fag, så er de med i den almene klasse i de timer, fortæller skolens leder Lars Westh.
“Vi starter der, hvor barnet allerede har nogle mestringsstrategier og succesfornemmelser af godt at kunne noget, så eleven ikke er på overarbejde på det sociale,” siger han.
Mange af Mellemrummets elever er ifølge skolelederen overvældede af at være i klasser med mange børn, for det kan være med til at give dem social stress og få til dem til at tvivle på dem selv.
I Mellemrummet er der cirka en lærer og pædagog til hvert ottende barn. Pædagogerne har samtidig mulighed for at gå med eleverne i fritidstilbuddene om eftermiddagen. I Mellemrummet har Aya også sit eget bord, der står et afskærmet sted.
“Hele forløbet er nærmest skræddersyet til barnets og familiens behov,” siger Mette Rolan-Kjærsgaard.
Personalet i Mellemrummet arbejder i tæt kontakt med lærerne i elevernes almenklasser. Aya har også fået en fast pædagog, og de første to år lavede han to ugentlige tjek på, hvordan hun har det. Han spurgte, hvordan hendes weekend var gået, og om fredagen lavede han endnu et tjek.
Skolen har et individuelt fokus
Hvis Aya har svært ved nogle ting, så bruger personalet tid på at sidde med hende og hjælpe hende igennem.
“I lang tid kunne hun slet ikke røre ved tabeller i matematik, fordi hun simpelthen var blevet ydmyget på noget der. Der blev hun dygtigt og meget forsigtigt ført ind i,” siger Mette Rolan-Kjærsgaard og fortsætter:
“Vi har et virkelig, virkelig godt samarbejde. Vi har en følelse af, at de har den, og at vi kan stole på dem fuldstændigt,” siger Mette Rolan-Kjærsgaard.
Flere af de redskaber, som bruges i Mellemrummet er også begyndt at komme ud i resten af klasselokalerne.
“Vi har fået en specialiserede værktøjskasse, som alle børn profiterer af. Vi har timetimere i alle rum, tavler, kuglepuder til at sidde på, og ting til fysisk stimuli, og hvis man har tics i fingrene,” fortæller skoleleder Lars Westh.
Han oplever samtidig, at den vellykkede indsats har gjort noget godt for lærerne.
“Kaldet til lærere er blevet vækket igen. Alle har faktisk lyst til at deltage, fordi vi har bevist, at vi kan lykkes,” siger han.
Aya fik sin drøm opfyldt
Det har været en af Ayas store ambitioner at komme med i elevrådet. På hendes tidligere skole måtte hun ikke være med i elevrådet, fordi hun havde specielle behov, fortæller Mette Rolan-Kjærsgaard.
“Men her sagde skolelederen til Aya, at hun måtte være særlig konsulent i elevrådet, og så voksede hun bare 10 centimeter, fordi hun var så glad. Og hun elsker at være i elevrådet,” siger Mette Rolan-Kjærsgaard.
Aya har fået indført, at på klippeklisterdagen må alle komme i skole i pyjamas. Og til en af de første klippeklisterdage fik Mette Rolan-Kjærsgaard en sms og et billede fra Ayas pædagog. Han havde nemlig lavet et væddemål med hende, om hun turde hoppe i sneen i sin pyjamas.
“Hun hoppede med et kæmpe smil på hovedet. Han har bare set hende. Han har forstået hendes lidt fjollede side og giver rum til den,” siger Mette Rolan-Kjærsgaard og fortsætter:
“Vi sad med tårer i øjene, da vi fik beskeden, fordi hun er blevet den glade pige igen. Det er også sørgeligt, at min lille pige har haft det ad helvede til i årevis. Men vi er virkelig taknemmelige. Jeg kan ikke forestille mig, at det kunne gøres bedre."
I dag går Aya i 6. klasse, og selvom der er nogle dage, hvor hun stadig har det for skidt til at komme i skole, så er hun i skole næsten hver dag.
Skole reddede Mettes datter fra skolevægring: "Hele forløbet er nærmest skræddersyet til barnets behov"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.