Sådan har skole nedbragt fraværet for 3 ud af 4 elever med højt fravær

Rosende ord, en hånd på vej ind i klasselokalet og spørgsmålet: ‘hvordan har du det i dag?’

Det er essensen af den indsats, som Nørrebro Park Skole har sat i gang de sidste fem år for at undgå, at elever udvikler langvarigt fravær.

For skolevægring har udviklet sig til et stort problem. Seneste viser en ny landsdækkende stikprøve foretaget af Folkeskolen og tre andre medier viser, at fem procent af eleverne i 6. klasse siden sommerferien har haft fravær på grund af sociale og psykologiske udfordringer.

Indsatsen på Nørrebro Park Skole kalder de for “Kom glad i skole – hver dag”. Hovedmålet er at identificere elever, der er i risikozonen for skolevægring, inden deres fravær bliver for højt, som mediet Sygeplejersken tidligere har fortalt. 

Hvis en elev har været drypvist fraværende fem gange over seks måneder, så går elevens klasseteam og sundhedsplejersken Helle Attrup-Christiansen i dialog med eleven og forældrene for at finde frem til en løsning på elevens begyndende fravær.

Og ofte er det små ting, der skal til. 

“Det er ud fra barnets perspektiv, at vi finder vi løsninger på, hvordan det kan blive nemmere at komme i skole. For mange børn handler det om at blive set og forstået,” siger sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen.

Lige nu foregår projektet på 5. årgang, og så er der et pilotprojekt i gang på 1. årgang. Blandt de deltagende elever har skolen sænket deres fravær med 75 procent, og det er inklusivt de familier, der bliver indkaldt, men som ikke vil deltage. 

Læs også

Skolevægring

Nye tal: I snit risikerer én elev i alle 6.-klasser at udvikle langvarigt fravær

Trivslen falder under fravær

Lærer Kirstine Solberg Eiby havde sidste år en 5. klasse, der var en del af projektet. Initiativet gav hende nogle helt klare rammer for, hvordan hun tager sig af en elev, der har for meget fravær. 

“Det er megafedt, at jeg ved, hvem jeg skal gå til, hvis et barn har for meget fravær. Helle er virkelig en genial kollega, fordi hun lytter til og taler med barnet, men hun kan også forklare forældre og børn, hvorfor det er vigtigt at komme i skole,” siger Kirstine Solberg Eiby.

Sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen fortæller blandt andet forældrene, hvor vigtigt det er at være til stede i klassen i 5. klasse, fordi ellers bliver man glemt socialt.

Sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen arbejder sammen med skolens lærere om at nedbringe elevernes fravær.

For eleverne laver legeaftaler med dem, de kan se. Og hvis der skal laves arbejdsgrupper, så vil eleverne helst være sammen med en elev, der kommer, når der skal fremlægges. 

“Samtidig er eleverne også gået i pubertet, det kan gøre dem enormt sårbare. De frygter, at de andre har glemt dem,” siger hun.  

”Jeg er ikke god nok. Derfor fortjener jeg ikke at komme i skole,” siger en af pigerne fra indsatsen ifølge en rapport lavet omkring projektet.

I hver klasse er der omkring fem elever, der er en del af projektet, og der bliver i gennemsnit lavet en underretning på et barn i hver klasse, fortæller sundhedsplejersken.

Sundhedsplejersken er en sparringspartner

Lærerne er en afgørende faktor for projektet, fordi de er tovholdere på at implementere de løsninger, som eleven har behov for, for at komme mere i skole. 

“Hvis der er mange vikarer, så er det rigtig svært for mange børn. De kan føle, at de ikke bliver set, og at det er fuldstændig ligemeget, om de er i skole eller ej. Så det er vigtigt, at læreren siger: ‘Det er så vigtigt, du er her i dag’ eller roser dem,” siger Helle Attrup-Christiansen.

Hun oplever, at lærerne synes, at det er udfordrende med forældrekontakten, og at de er taknemmelige for at få hendes støtte til det. Hun tilbyder tit at tage kontakten, fordi det er en naturlig del af jobbet som sundhedsplejerske. 

“Lærer oplever at stå så meget alene, så de er glade for, at de har en, de kan sparre med,” siger Helle Attrup-Christiansen og tilføjer: 

“Jeg kunne forestille mig, at man er blevet lærer, fordi man gerne vil give viden fra sig. Men meget af faget handler om at være socialrådgiver og hjælpe forældre, og mange lærere oplever, at det er rigtig svært.”

I slutningen af 4. klasse identificerer skoleteamet de elever, der er i risikogruppe for at gå for meget fravær.

Efter sommerferien skriver skoleledelsen ud til hele skolen og så bliver de udvalgte elevers forældre inviteret til at deltage i projektet. 

Her går skoleteamet og sundhedsplejersken i dialog med forældre og aftaler en løsning.

Fund gennem projektet overrasker lærer

En del af initiativet handler om, at lærerne skal registrere fravær hver eneste time. Det har ført til overraskende fund for lærer Kirstine Solberg Eiby.

Da hun begyndte at opgøre fraværet, fandt hun ud af, at nogle elever var meget mere væk, end hun regnede med. 

“Vi havde en elev sidste år, hvor jeg så lagde tallene sammen, og det viste sig, at eleven var kommet for sent 25-30 dage på et halvt år. Jeg troede, at det var halvt så meget. Det er jo alt, alt, alt for meget,” fortæller hun.

Den intensiverede registrering har dog ikke ført til et øget pres på læreren, mener Kirstine Solberg Eiby.

“Jeg skulle lige ind i rutinen, men når man først er det, så er det supernemt. Nu er det bare en del af undervisningen, og det tager ikke mere end 30 sekunder,” fortæller læreren. 

Er der noget, du synes, er negativt eller en udfordring ved det her projekt?

“Umiddelbart nej. Jeg er meget begejstret. Man bliver nødt til at guide de her børn. Det bliver vævende for børn, hvis der ikke er en tydelighed omkring, hvad de skal, og så får de ondt i maven og får det dårligt. Så jeg synes, at det er enormt rart at kunne melde ud, at vi faktisk har øje på dem på en kærlig måde,” siger Kirstine Solberg Eiby.

Derudover mener hun også, at hele projektet er en venlig opsang til nogle af de forældre, der har svært ved at sende deres børn i skolen til tiden.

“Der er nogle forældre, som sagtens kan stramme lidt op,” siger Kirstine Solberg Eiby 

Faktisk har projektet vist, at nogle gange skal der ikke særlig meget til for at reducere skolefraværet. I starten af året sendte skoleledelsen nemlig et brev ud til forældrene, hvor de fortæller om “kom glad i skole – hver dag”, og at det forebygger skolefravær. 

“De fik at vide, at dem, der har meget bekymrende skolefravær, får en specifik indkaldelse til projektet. Vi kan se, at bare fordi at ledelsen sender det brev ud, så falder skolefraværet,” fortæller sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen.