To ud af tre lærere i 6. klasse svarer i en ny stikprøve, at de har elever, de er bekymret for vil udvikle skolevægring.
Det viser en ny landsdækkende stikprøve foretaget af Folkeskolen i samarbejde med tre andre medier, som tegner et helt aktuelt billede af folkeskolens stigende udfordringer med bekymrende skolefravær.
Fem procent af lærernes samlede elever har siden sommerferien haft fravær på grund af sociale og psykologiske udfordringer. Det svarer i gennemsnit til én elev i hver eneste 6. klasse.
Lærerne fortæller desuden, at én procent af deres elever slet ikke har været i skole dette skoleår – det svarer i snit til én elev i hver fjerde 6. klasse.
Stikprøven bygger på svar fra lærere på 51 tilfældigt udvalgte folkeskoler. Her fortæller lærerne på 32 af skolerne, at de har en eller flere elever i deres 6. klasse, der har sociale eller psykologiske problemer, som betyder, at de nogle gange bliver hjemme fra skole.
Lærerne peger på, at det typisk er elever med diagnoser, eller som er i udredning, elever i krise på grund af skilsmisse eller dødsfald i familien, men også at det kan være elever med forældre, der har svært ved at stille krav.
Forsker: ”Det er mange børn”
Om billedet er det samme på samtlige af landets skoler, kan undersøgelsen ikke sige med sikkerhed.
Men den giver en indikation af, at der allerede i begyndelsen af skoleåret er betydelige problemer. Flere af lærerne nævner desuden, at de forventer, at fraværet på grund af skolevægring bliver højere, som skoleåret skrider frem.
De nye tal flugter ifølge ekstern lektor på Aarhus Universitet Christina Holm Poulsen, der forsker i mistrivsel og skolefravær, med den tilgængelige viden og hendes egne erfaringer som forsker i praksis.
”Det er mange børn. Men jeg er ikke overrasket. Jeg har været i mange klasser, og der har jeg oplevet, at i næsten hver klasse er en elev, som har det særligt svært,” siger hun og fortsætter:
”De børn, jeg har fulgt, har haft svært ved at være en del af klassefællesskabet. Børn, som jeg har set ofte blive forbigået og fravalgt og ignoreret. Det har været børn, som virkelig kæmper for at blive en del af det her klassefællesskab”.
Læs også
Kun toppen af isbjerget
Forsker Thyge Tegtmejer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) understreger, at der ikke er én årsag til bekymrende skolefravær.
”Når vi kigger ned i problemet med bekymrende skolefravær, der pludselig eskalerer, og børn der får det rigtig svært ved at komme i skole, er det en god idé at se det som en form for symptom på noget bagvedliggende, som kan variere temmelig meget fra barn til barn,” siger han.
Han forklarer, at det kan være alt fra angst og social tilbagetrækning til børn, der bliver voldsomt optaget af andre sociale fællesskaber – for eksempel online – og mere og mere vælger det sociale fællesskab i skolen fra.
Det kan også være børn, der ikke oplever, at de kan leve op til de faglige krav, og som ender i en strategi, hvor de håndterer det ved at melde fra på skolen, fortæller han.
”Der er en lang stribe af forskellige udfordringer, som – hvis ikke de bliver adresseret i skolen – for nogle børn vil eskalere til et niveau, hvor eleven trækker sig fra skolen og slet ikke vil afsted.”
Thyge Tegtmejer peger på, at bag de mest alvorlige tilfælde står desuden en langt større gruppe børn med vidt forskellige støttebehov, som skolerne i dag har fået sværere ved at imødekomme end tidligere.
“Det eskalerende, bekymrende fravær er toppen af isbjerget. Lige nedenunder står en lang række elever med støttebehov, som skolesystemet i dag ikke har kapacitet til at række ud til med nogle indsatser, inden problemerne eskalerer,” siger han.
Vigtigt ikke at afskærme eleverne
Ifølge Christina Holm Poulsen viser erfaringer, at nøglen til at vende udviklingen er ved at styrke elevernes deltagelse i fællesskaberne. Hun peger på, at lærere og pædagoger sommetider ’skærmer’ børnene i stedet for at styrke deres relationer til andre børn.
”Det, der har været vigtigt for at vende en udvikling for barnet, har netop været, når lærere og pædagoger har lykkedes med at forbinde børn med hinanden. Det er helt centralt for, at børn oplever at være en del af skolens fællesskaber, at de bliver forbundet til andre børn, og at de oplever, at de kan tage del i og bidrage til det, der foregår. Det gælder både i undervisningen, men også i de mere sociale aktiviteter i frikvartererne,” siger hun.
Thyge Tegtmejer peger på, at der er behov for at styrke den almenpædagogiske indsats og flytte ressourcer til skolerne, så lærere og pædagoger kan sætte noget i værk tidligt i forløbet i stedet for at vente på lange processer i kommunen med udredning og visitation, før der sker noget.
”Der er gode resultater med at arbejde med at forebygge eskalerende fravær gennem tildeling af et forløb i en holdbaseret mellemform, hvor fx en elev i en periode kan møde ind i skolen i en mindre og mere overskuelig ramme, hvor der måske er markant færre elever, og måske to fagprofessionelle, som barnet kender godt i forvejen og er tryg ved,” siger Thyge Tegtmejer.
Nye tal: I snit risikerer én elev i alle 6.-klasser at udvikle langvarigt fravær
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.