Lærerne kan ikke løse fraværskrisen, og de har desuden rigeligt med opgaver at se til ude på skolerne i forvejen.
Sådan lyder det fra lærer og master i specialpædagogik Anne Vestergaard. Hun har bidraget som fagekspert i DRs aktuelle dokumentarserie ’Skolens tabte børn’, der følger en række familier, der kæmper med langvarigt ufrivilligt skolefravær.
Egentlig har vi bedt Anne Vestergaard om at fortælle, hvad lærerne kan gøre for at hjælpe elever med langvarigt ufrivilligt skolefravær. Men det er vigtigt for hende at understrege pointen, inden hun svarer. I mere end et årti har hun nemlig selv arbejdet som underviser i børnepsykiatrien, og hun har været leder for behandlings- og specialskoler for børn, der var i ”sårbare skolepositioner”, som hun kalder det. Hun ved derfor både en masse om børn med skolefravær og om, hvor grænsen går for, hvad lærerne og skolen kan gøre ved problemet.
”Skolerne har ad flere omgange fået til opgave at inkludere flere børn ude i klasserne, uden at de har fået flere penge eller særlig viden. Nu er politikerne igen i gang med at gøre det samme, uden at nogen stopper op og tager en snak om, hvordan det overhovedet skal kunne lade sig gøre, at den enkelte lærer skal overkomme den opgave”, siger Anne Vestergaard.
Hjælpen kommer altid for sent
Anne Vestergaard har interesseret sig for elever med langvarigt ufrivilligt skolefravær i årevis. I august debuterede hun som forfatter med to bøger om emnet. En grundbog og en praksisorienteret bog, med konkrete procesværktøjer og spørgeskemaer til lærere og andre skolefolk, der arbejder med elever med ufrivilligt skolefravær.
Én ting går igen for alle de elever, som hun har mødt igennem tiden, forklarer hun: ”Hjælpen kommer alt for sent”.
”En del af problemet er det system, vi har fået skabt. Skolepsykologerne er flyttet ud af skolerne, og derfor går der alt for lang tid fra, at en lærer siger, at de har brug for hjælp til et barn i mistrivsel, til at hjælpen faktisk kommer”, siger Anne Vestergaard.
Hovedårsagen til elevers skolefravær er ifølge hende, at mange elever mistrives i skolen. Det er et internationalt problem, forklarer Anne Vestergaard, der finder meget inspiration i forskning og initiativer fra lande som Holland, USA, Storbritannien og Norge.
Skal problemet med fravær løses, skal skoledanmark have en snak med sig selv om, hvordan man tidligt kan opdage og sætte ind overfor elever i mistrivsel. Og hvis fraværsskuden skal vendes, skal politikerne også se på midlerne til skolen, og på de høje krav de stiller til eleverne og dermed også til lærerne i dag.
1. Lærerne skal skabe tryghed
Men når alt det er sagt, er der faktisk noget, som lærerne kan gøre, fortæller Anne Vestergaard.
Rigtig mange elever, der kæmper med langvarigt ufrivilligt skolefravær, er nemlig grundlæggende utrygge. Og ”børn, der ikke er trygge, og som ikke føler, at de hører til, de har svært ved at lære noget”, siger hun og fortsætter:
”Der er et stort fokus på, at lærerne skal være dygtige til deres fag og deres håndværk, og vi har måske glemt at børnene lærer bedst af dem, de er trygge ved”, siger Anne Vestergaard.
Det betyder ikke nødvendigvis at alle lærere skal være sådan nogle blide typer, der krammer. Tryghed kan også handle om at være gode til at sætte klare rammer og vise, hvor skabet skal stå, understreger hun.
”Lærerne skal mindes om, at de er sekundære omsorgspersoner, og at deres opgave også er at sætte kærlige aftryk på børn, og vise dem, at man gerne vil dem,” siger Anne Vestergaard.
"Rigtig mange børn i mistrivsel ender med at blive i tvivl om, om de hører til i skolerne. De bliver ramt af skam over ikke at være gode nok både fagligt og menneskeligt, og de har brug for en lærer der siger: “Jeg ser dig, du er god nok, og jeg kan virkelig godt lide dig. Og de børn, der har mest for at vide, at vi godt kan lide dem, det er typisk dem, der skubber lærerne væk, dem der er mest ude af den og som kaster med stole,” siger hun.
Der er også de elever, der trækker sig, når klassemiljøet er kaotisk og larmende, fordi de bliver urolige og ængstelige. Hvis de skal undgå at udvikle bekymrende skolefravær, har de brug for en lærer, siger, ”jeg kan godt se, at du har haft en svær dag i dag,” forklarer Anne Vestergaard.
Hun er udmærket klar over, at det er så godt som umuligt at ”se” alle elever i en klasse med 26 børn, der ikke har lært at regulere deres følelser i undernormerede børnehaver, som hun siger, men i løbet af en dag kan man godt give nogle elever lidt ekstra kontakt, påpeger hun.
”De fleste lærere ved godt, hvilke børn, der har brug for det. Og ofte er de også blevet lærere, fordi de gerne vil gøre en forskel for børnene, og ikke kun fordi, de gerne vil give glæden ved et fag videre”, siger hun.
2. Den simple isbjergsmodel
Der er også vigtigt, at lærerne bliver gode til at forstå de elever, der kan virke ubegribelige; mener Anne Vestergaard.
Her kan man bruge den simple isbjerg-model, hvor man tegner et isbjerg, hvor kun toppen stikker op over vandoverfladen.
“Her forklarer man så eleverne, at man tror, at der er en masse ting, som man ikke kan se, når man kigger på dem, men at man gerne vil vide, hvordan de egentlig har det. Kommer du ikke i skole på grund af det faglige, har du ikke nok venner, synes du at jeg skælder for meget ud eller er der problemer derhjemme?” forklarer hun.
Den tilgang kan lykkes i fredstid, og ikke når eleven er oprevet. Og det kræver også, at lærerne faktisk har tid til at tage samtalen med alle de børn, der har det svært, påpeger Anne Vestergaard. Og det bringer hende videre til den tredje ting, som lærerne kan gøre.
3. Lærerne skal kræve mere tid til relationerne
Det kræver tid at skabe de trygge relationer og for alvor at lære eleverne at kende, og den tid har lærerne alt for sjældent.
“Lærerne er nødt til at insistere på, at de skal bruge ekstra tid til at tage den opgave på sig”, siger Anne Vestergaard.
Det er godt for trivslen, og set fra et fagligt perspektiv, kan det være godt givet ud som lærer i en ny klasse at bruge to ugers danskundervisning på at lære elever godt at kende, argumenterer hun.
“Eleverne lærer af en person de har tillid til, og ikke af en person, der kommer ind i klassen, og siger, at nu skal vi lave 'Stavevejen' fra dag ét,” siger hun.
Lærer og fraværsekspert: Her er tre ting, du som lærer kan gøre for børn med fravær
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.