”Jeg håber, at vi i løbet i løbet af få måneder efter sommerferien kan få ændret reglerne. Der er behov for det”.
Helt tilbage i juni 2024 efterlyste lærerformand Gordon Ørskov Madsen klare regler, der tydeliggør, at en lærer fysisk kan guide en elev væk fra en potentielt farlig situation.
Som bekendt har han endnu ikke fået ønsket opfyldt, men selvom det er tættere på end nogensinde, er det faktisk stadig usikkert, hvornår der kan komme et nyt regelsæt.
En af kritikerne er Radikales undervisningsordfører Lotte Rod. Hun har kaldt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd i dag, torsdag, blandt andet for at afkræve ham svar på, hvilken forskning han står på, når han foreslår nye regler.
Hvornår kommer der nye regler?
Det er der faktisk ikke et klart svar på endnu, og man skal selvfølgelig altid være varsom med at forudsige fremtiden. Men lige her er fremtiden en tand mere uforudsigelig end normalt.
Den største ubekendte faktor, der kan udskyde og potentielt helt forpurre planerne, er, hvis Mette Frederiksen vælger at udskrive folketingsvalg, før et flertal i folketingssalen har stemt og gjort Tesfayes forslag til lov.
Men selv uden den hurdle er det usikkert, hvornår nye regler vil træde i kraft ude på skolerne – selvom Mattias Tesfaye og hans ministerium sendte et udkast til det kommende lovforslag forbi skolens parter i november.
Undervisningsministeren og hans departement fik ekstraordinært mange forslag til ændringer og præciseringer retur 10. december, som han og de andre politiske partier skal forholde sig til. Men de politiske forhandlinger er ikke gået i gang, erfarer Folkeskolen.
Da regeringen præsenterede sin oversigt over planlagte lovforslag i dette folketingsår, var forventningen, at lovforslaget om fysisk indgriben ville blive klar i løbet af anden halvdel af februar. Men nu lyder meldingen, at der kommer et lovforslag, ”så snart det er muligt.”
Hvis tidsplanen alligevel holder, og statsministeren ikke trykker på valgknappen på denne side af sommerferien, så kan reglerne formentlig træde i kraft efter sommerferien.
Ellers skal vi formentlig hen på den anden side af næste nytårsaften.
Hvorfor er der brug for nye regler?
Både Mattias Tesfaye og flere af skolens parter mener, det er for uklart, hvordan lærere må agere i situationer med udadreagerende elever eller i situationer med forstyrrende elever, der modsætter sig lærerens instrukser.
For det gør lærerne sårbare over for forældreklager efter ophedede situationer med elever.
Konsekvensen har blandt andet vist sig i form af, at mange lærere giver udtryk for, at de ikke tør lægge en rolig hånd på skulderen af en elev for at fange vedkommendes opmærksomhed – eller fysisk gribe ind for at stoppe en konflikt mellem elever.
Hvordan lyder det foreløbige forslag?
Selvom der rent formelt indtil nu kun er tale om et udkast til et kommende forslag, er det et ret så udførligt et af slagsen på hele 27 sider.
Ultrakort opsummeret foreslår ministerens at inddele det, at læreren bruger en form for fysisk berøring eller fastholdelse af en elev, i tre kategorier:
Fysisk guidning
- Der lægges alene op til, at der vil være tale om fysisk guidning, så længe eleven ikke gør fysisk modstand.
- Som eksempel på fysisk guidning nævnes, at læreren lægger en arm rundt om eleven og signalerer, at eleven skal gå væk fra en tilspidset situation.
- Af udkastet fremgår det, at der godt kan være tale om fysisk guidning ved kortvarig fastholdelse. Hvad kortvarig er, ”vil bero på en individuel vurdering af de konkrete omstændigheder”.
Afværgehjælp
- Der vil være tale om nødværge i situationer med ”et allerede påbegyndt angreb eller et overhængende angreb, der er så umiddelbart truende, at der er grund til at afværge det”. Der kan både være tale om ”truende skade” på personer eller ting.
- Her lægges der op til, at det skal være tilladt med kortvarig fastholdelse eller flytning af en elev.
Fysisk magtanvendelse
- Det skal være tilladt at fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven er til fare for sig selv eller andre, i ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for sig selv eller andre, eller væsentligt forstyrrer undervisningen.
Hvad må lærere så faktisk gøre i fremtiden?
Det afhænger af, hvad der kaldes et proportionalitetsprincip.
Her lægges op til, at lærerne forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse skal have afsøgt alle andre muligheder. Og at det fysiske indgreb skal være så kort og skånsomt som muligt.
Lærer skal desuden tage ”størst mulig hensyntagen til den enkelte elevs personlige integritet”.
I udkastet er der lagt op til, at der vil blive pligt til at registrere alle situationer, hvor en lærer har anvendt afværgehjælp eller magtanvendelse, ligesom forældrene skal orienteres. Til gengæld vil registrering ikke være påkrævet ved fysisk guidning.
Hvad er parterne enige om?
Der er nogenlunde bred enighed om, at det er behov for at lave klarere regler for, hvornår og hvordan lærere må lægge en hånd på eleverne i tilspidsede situationer.
Selv elevorganisationen Danske Skoleelever, som ellers er den af skolens parter, der tydeligst har advaret mod at indføre nye regler, skrev i sit høringssvar til ministeren, at organisationen ikke er ”imod en præcisering og tydeligere regler.”
Står lærerne til at få flere magtbeføjelser end i dag?
Hvis man spørger professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, er svaret nej.
Han har sat sig grundigt ind i sagen, og efter at have læst ministerens udkast til et lovforslag mener han ikke, at det lægger op til, at lærerne får flere beføjelser end i dag.
Ifølge ham bliver det nye, at det bliver tydeligere, at lærerne faktisk gerne må gribe fysisk ind i diverse situationer, hvor læreren vurderer det nødvendigt.
Danmarks Lærerforening er enig i den vurdering, men det er Skolelederforeningen og Danske Skoleelever imidlertid ikke.
Og Børne- og Undervisningsministeriet skriver da også selv i udkastet, at det lægger op til ”øgede beføjelser til magtanvendelse”.
Hvad går bekymringerne på?
Skolelederne og eleverne advarer begge ministeren mod, at der skal være mulighed for at gribe fysisk ind, hvis en elev ”væsentligt forstyrrer” undervisningen eller kommer ”psykiske krænkelser”.
De to organisationer mener begge, at fysisk indgreb ikke er et redskab til at sikre ro og orden. Skolelederforeningen mener desuden, at de to begreber er for åbne for fortolkning, og “dermed opstår en reel risiko for, at skolens praksis forskydes mod mere forråelse, kontrol og sanktioner”.
Modsat de andre parter mener elevorganisationen også, at de nuværende formuleringer om fysisk guidning vil øge lærernes beføjelser, fordi der i udkastet lægges op til, at en kortvarig fastholdelse af en elev mod elevens vilje i nogle situationer kan karakteriseres som fysisk guidning.
Skolelederne er desuden bekymrede for, at de kommende regler vil “udhule lederens faglige vurdering af, hvornår en medarbejders handling over for en elev overskrider grænserne for god pædagogisk praksis”.
I Danske Skoleelever er oplevelsen, at udkastet til de nye regler ”markant” vil forværre elevernes retssikkerhed. Står det til elevorganisationen, bør eleverne have mulighed for at klage til en et uafhængigt klagenævn, og så skal et helt nyt tilsyn holde øje med, at der ikke opstår “uretmæssige og uproportionelle kulturer” på skolerne.
Spørger man i KL, er bekymringen, at de nye regler kan føre til en svær bevisbyrde, når man skal vurdere, om en lærer har handlet efter reglerne.
Kommunernes forening mener, at det er for absolut at tale om, at lærerne skal have afsøgt “alle muligheder”.
KL foreslår i stedet at bruge formuleringen ”når andre tiltag ikke er tilstrækkelige”, som man gør i Norge.
Det vil Lærerforeningen have præciseret
Danmarks Lærerforening er den af skolens parter, der bakker mest op om ministerens udkast. DLF mener, at reglerne både vil øge lærernes retssikkerhed og give dem bedre mulighed for at beskytte eleverne.
Ligesom de andre organisationer har foreningen dog også en lang række ønsker til præciseringer og tilføjelser.
Det gælder blandt andet, at foreningen gerne ser ordet ”magtanvendelse” erstattet med ”fysisk indgriben”, da det ifølge Lærerforeningen i højere grad afspejler hensigten.
Lærerforeningen er også uenig i, at udkastet er udtryk for ”en udvidelse” af lærernes magtbeføjelser. Lærerne mener, at der tale om ”en præcisering af de situationer, hvor fysisk indgriben lovligt kan finde sted”.
DLF mener også, at udkastet ikke er tydelig nok om forskellen på, hvornår en lærer kan siges at have benyttet fysisk guidning og magtanvendelse. Konkret efterspørger DLF derfor en præcisering af, hvilken form for modstand og omfanget af den, der vil gøre, at læreren kan siges at have anvendt magtanvendelse og ikke fysisk guidning.
Foreningen vil også gerne have det nærmere defineret, hvornår en elev kan siges “væsentligt” at forstyrre undervisningen. Og så frygter DLF, at det er med til at bibeholde en usikkerhed for lærerne, hvis de skal til at vurdere, om et indgreb kan virke voldsomt for andre eller være ydmygende for den pågældende elev, når de skal handle hurtigt i en akut situation.
Og så ser DLF også gerne, at der bliver indført en pligt til, at de involverede inddrages til dialog efter situationen, og at “læreren får mulighed for at sætte ord på sit fagprofessionelle skøn”.
DLF ser også gerne, at der bliver krav om, at skolen skal udarbejde en plan for, hvordan der følges op, når en elev er ført ud af en undervisningssituation. Det gælder fx, hvor eleven skal føres hen, og hvordan tilsynspligten overholdes i de situationer.
Samråd om læreres magtanvendelse i dag: Men hvor tæt på er de nye regler?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.