”Det er blevet nemmere at snyde, men er ikke det samme som, at de snyder. Vi har ingen elever, der er blevet bortvist for snyd i de fem år, jeg har været her.”
Viceskoleleder og prøveansvarlig på Nørre Snede Skole i Ikast-Brande Kommune Jacob Meier ærgrer sig lidt over, at AI betyder, at mange tillægger unge mennesker motiver om at ville snyde ved folkeskolens afgangsprøver.
”Der er en mistanke mod en generation unge mennesker, som vi antager har behovet for at snyde”, siger han og forklarer:
”Muligheden for at snyde har altid været der. Man har kunnet kopiere hinandens opgaver, eller skjule en telefon og gå på toilettet til en skriftlig prøve. Det er ikke nyt for os, og derfor har vi retningslinjer.”
Da Jacob Meier blev ansat indførte skolen en tro- og loveerklæring, som forældre og elever underskriver, inden de kan gå til afgangseksamen.
”Princippet er, at man skriver under på, at man er bekendt med regler og retningslinjer, og man har tænkt sig at overholde dem. Både forældre og elever skriver under. Det er adgangskravet for at komme til afgangsprøve. Så er vi sikre på, at alle er bekendt med, hvad man må og konsekvensen af, hvis man skulle finde på at snyde.”
Underskrift gør prøven højtidelig
Malou og Helen går i 9. klasse og skal derfor først skrive under på erklæringen til foråret. Men de har fået den gennemgået og er glade for, at den eksisterer.
”Det er godt, at vi får den, så vi alle sammen har forstået, hvad retningslinjerne er. Jeg oplever, at mange ikke ved, hvad de går ind til. Det er dejligt at have på skrift, hvad vi må, så vi ikke er i tvivl,” siger Helen.
Begge er enige om, at det, at både de selv og forældre skal skrive under, betyder noget.
”Man føler, at det bliver lidt mere officielt og måske lidt højtideligt. Vi bliver bevidste om, at afgangsprøven er en speciel situation,” siger Malou.
De fortæller, at de sjældent bruger AI, medmindre lærerne opfordrer til det. Men de oplever, at andre elever bruger AI, når de føler, at deres viden ikke slår til i forhold til forventningerne til dem.
”De bruger det, hvis de føler, at de ikke forstår opgaven. Ofte er det ikke for at snyde, men for at få AI til at forklare opgaven for dem. Spørger de den om at lave opgaven, så er det, fordi de er bange for ikke selv at være gode nok. Det er nemmere at få AI til at lave det, men det er dumt, for man skal have sin egen karakter for den,” siger Helen.
Lærer: AI skal bruges rigtigt
Malous og Helens klasselærer Bolette Frandsen gennemgår retningslinjerne i klasserne og sender en besked til klassens forældre. Hun oplever, at forældrene bakker helt op om tro- og loveerklæringen.
”De skriver under, de er helt med på, at det er sådan, man går til prøve,” siger hun.
Hun forstår godt, at elever kan have lyst til at bruge AI i prøvesituationer.
”Til de mundtlige prøver forbereder vi længe. Og her får de også mulighed for at prompte fx en problemformulering på AI. Men det skal være deres eget. De skal kunne se sig selv i det. De må ikke tage det første og bedste. Der er utrolig meget læring i at prøve det,” siger hun.
Samtidig understreger hun, at det eksempelvis i læseprøven ikke giver mening at forsøge at snyde med AI.
”Der er 30 minutter til 50 opgaver. Det er urealistisk. Der har eleverne forstået, at det ikke giver mening at få hjælp af AI.”
Det er i skriftlig fremstilling, at det kan udfordre, fortæller hun.
”I skriftlig dansk må man gerne tilgå internettet. Man skal søge viden om et bestemt emne. Det kan være fakta om forskellige emner. Det første der kommer frem i søgefeltet, er jo AI-genereret. Men når man bruger fakta, så skal man bruge kildehenvisninger,” siger hun og tilføjer:
”Når man klæder eleverne bedst muligt på, så er de hjulpet rigtig godt på vej til at gøre det rigtigt.”
Elevers fulde potentiale skal forløses
Viceskoleleder og prøveansvarlig Jacob Meier er ikke i tvivl om, at dem, som har mest på spil er de unge, som går til afgangsprøverne.
”De tager et ansvar på sig i forhold til at være i en fase, hvor de her karakterer betyder rigtig meget for dem. Det kan være svært at være usikker på, om man gør det godt nok. Det vigtigste vi kan gøre, er at vise dem, at de skal gøre det så godt, som de kan,” siger Jacob Meier.
Han er ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at det er en del af hele kulturen i skolesystemet.
”Det er ikke så vigtigt, om elever og klasser har et tårnhøjt snit. Det handler om, at lærerne får udfoldet det potentiale, der er for den enkelte elev. Det skal være en god oplevelse for eleverne at gå til prøve. Og så skal vi hjælpe dem så langt i processen, som de kan komme,” siger han og peger på, at skole er så meget mere end prøver.
”Det her er kun en del af det at gå i skole. Der er hele den store fællesskabsdel, som ligesom det faglige betyder meget.”
Her skriver eleverne under på, de ikke vil snyde: Så er vi sikre på, at de ved, hvad de må
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.