Ved sommerens prøver blev flere elever taget på fersk gerning rundt om i landet for at bruge AI i sådan en grad, at de blev bortvist fra prøven.
Det viser en rundspørge blandt landets folkeskoler, som Folkeskolen har foretaget med svar fra 203 folkeskoler.
I alt svarer skoleledere fra 25 folkeskoler, at de bortviste mindst én elev ved sommerens prøver. På ni af skolerne blev mere end én elev bortvist.
”Vagten bemærkede at eleven ’pludselig’ havde en ualmindelig lang og omfattende opgave i et skriftsprog, som eleven normalt overhovedet ikke er i nærheden af at kunne skrive. Da eleven blev konfronteret med vores mistanke, indrømmede han at han havde brugt AI,” lyder det fra en af skolelederne i rundspørgen, som bortviste en elev ved sommerens prøver.
Jeg tror slet ikke, vi kender omfanget af AI. Jeg synes, det er noget af det værste
Mia Kaas Nielsen Udskolingsleder på Herstedlund Skole i Albertslund
Skolelederne peger på, at det især er ved prøven i dansk skriftlig fremstilling, at de tog elever i at snyde.
Prøven er den eneste, hvor eleverne frit må søge information på internettet undervejs, men eleverne må ikke bruge generativ AI, altså chatbotter, der kan skrive eller fremstille billeder.
Udover de konkrete bortvisninger kan der være blevet snydt i endnu højere grad, uden det er blevet opdaget.
For medmindre skolerne decideret tager eleven på fersk gerning, har skolerne meget svært ved at bevise, at der har været tale om snyd, påpeger flere skoleledere i rundspørgen.
”Skolelederne kan reelt ikke afgøre noget, medmindre eleverne bliver pågrebet i gerningsøjeblikket. Læser vi en opgave og vurderer/sandsynliggør at der er anvendt AI, skal eleven selv indrømme det, hvis vi skal handle på det,” skriver en af de skoleledere i rundspørgen, der ikke bortviste nogen elever ved sommerens prøver.
På seks af skolerne var det i forbindelse med de mundtlige prøver, at en eller flere elever blev bortvist.
Her opdagede skolerne, at de pågældende elever havde brugt kunstig intelligens imod reglerne under forberedelsen til prøverne, skriver skolelederne.
”De (eleverne, redaktionen) kom selv og stillede spørgsmål til læreren lige efter eksamen, hvor læreren kunne se en åben fane med AI. De gik begge til bekendelse,” skriver en skoleleder og oplyser, at der i det konkrete tilfælde var tale om prøven i mundtlig matematik.
Lærere ser ikke længere elevernes besvarelser
Ved siden af de tilfælde, hvor eleverne blev opdaget i at bruge kunstig intelligens imod reglerne, er der også flere skoler, der svarer, at de efter de skriftlige prøver blev kontaktet af den censor, der rettede elevernes besvarelser, fordi censoren havde mistanke om, at en eller flere besvarelser var lavet med hjælp fra AI.
25 af skolelederne i rundspørgen svarer, at han eller hun blev kontaktet af en censor, der mistænkte snyd.
På 15 af skolerne har det haft som konsekvens, at de pågældende elever er blevet indstillet til sygeprøve til december. På de resterende 10 skoler har skolelederne besluttet, at mistanken ikke skulle have konsekvenser.
De seneste 10 år er elevernes skriftlige prøver kun blevet bedømt af en ekstern censor, der ikke kender eleverne.
Og det er et stort problem, peger flere af skolelederne på.
En af dem er Mia Kaas Nielsen, som er udskolingsleder på Herstedlund Skole i Albertslund ved Købenavn.
Hvis lærerne ikke vil tillade eleverne at bruge AI, fordi det ikke er tilladt til eksamen, så uddanner eleverne hinanden eller lærer på sociale medier
Mikke Aslak Konsulent inden for AI i undervisningen
Hun mener, at en af de største udfordringer i forhold til at opdage snyd med kunstig intelligens er, at det kun er en ekstern censor, der læser elevernes opgaver.
”Der kommer nogle karakterer, hvor vi tænker: Hold da op, det har været en god dag. Det er problem nummer ét. Hvis derimod læreren også havde læst opgaven, kunne vedkommende gribe telefonen og snakke med censor: 'Den, du gav 12, har fået 2 hele året. Hvad tænker du om opgaven?',” siger hun til Folkeskolen og tilføjer:
”Jeg tror slet ikke, vi kender omfanget af AI. Jeg synes, det er noget af det værste,” siger udskolingslederen, der ikke er blandt de ledere, der har sanktioneret for snyd ved sommerens eksamen.
Ekspertgruppe har givet ændringsforslag
Folkeskolelærer på Djursland, konsulent og foredragsholder inden for AI i undervisningen Mikkel Aslak var medlem af den ekspertgruppe, som daværende undervisningsminister Mattias Tesfaye nedsatte i 2023 til at give ham input til håndteringen af bl.a. ChatGPT ved eksamen.
Ét af gruppens forslag var, at det fremover skal være muligt at ændre i prøveformer hurtigere end i dag, så prøverne løbende kan tilpasses ny teknologi.
Er der så blevet lyttet til anbefalingerne?
”Der er jo ikke ændret noget som sådan – der kom en strakspakke til gymnasierne for nylig, men på grundskoleområdet er det status quo,” siger Mikkel Aslak.
En anden ekspertgruppe er nedsat til at kigge på hele prøveområdet i folkeskolen og har endnu ikke afsluttet sit arbejde, samtidig med at der skrives løs på de nye fagplaner i skolernes fag.
”Tendenserne går jo i begge retninger, når det gælder AI,” siger han og mener, at det allervigtigste er, at skoler og lærere underviser eleverne i at bruge AI-værktøjerne på en fornuftig måde.
”Hvis lærerne ikke vil tillade eleverne at bruge AI, fordi det ikke er tilladt til eksamen, så uddanner eleverne hinanden eller lærer på sociale medier,” påpeger Aslak og mener, at det allervigtigste er, at eleverne hele tiden bliver undervist i at skrive selvstændigt. Med AI-hjælp til mange ting, hvor det giver mening. Men ikke til at overtage skrivearbejdet.
Men hvad skal skolerne gøre i selve eksamenssituationen, så længe prøverne ikke er ændret?
”Lige nu er det jo op til den enkelte skoleleder. Enten må de investere i nogle af de programmer, der findes til at sikre og overvåge, og det er jo et økonomisk issue og for nogle slet ikke en mulighed. Eller også er det flere pensionister og studerende som vagter under eksamen.”
Nu også i folkeskolen: Flere elever bortvist fra eksamen for AI-snyd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.