Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fysisk indgriben

Rod advarer Tesfaye: Eleverne kommer til at "slå, rive og sparke lærerne"

Det bliver "meget farligere at være lærer", hvis skolens ansatte får mulighed for at bruge fysisk magt overfor eleverne, advarede Lotte Rod i dag på samråd.

Foto: Skærmbillede fra Folketinget.tv/grafik Folkeskolen
Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
20 kommentarer
15. januar 2026, kl. 17:03
20 kommentarer

Kommer der mere ro i skolen, hvis de ansatte får øgede beføjelser til at anvende magt overfor eleverne? Og bliver det lettere at være lærer?

Det var to af de underliggende spørgsmål, der blev diskuteret på dagens samråd i børne- og undervisningsudvalget.

Spørger man Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører Lotte Rod er svaret nej. Tvært imod.

Vi ved jo, at det især kommer til at ramme børn med diagnoser, fordi det er dem, der gør modstand

Lotte Rod Børne- og undervisningsordfører, Radikale

Hun havde torsdag kaldt både Mattias Tesfaye (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd for at diskutere lovudkastet fra regeringen, der skal give lærerne flere muligheder for at gribe fysisk ind overfor udadreagerende og forstyrrende elever.

Læs også

Featured image for Samråd om læreres magtanvendelse i dag: Men hvor tæt på er de nye regler?
Overblik

Samråd om læreres magtanvendelse i dag: Men hvor tæt på er de nye regler?

Diskussionen om reglerne for muligheden for at gribe fysisk ind overfor elever har fyldt i mange måneder, og Lotte Rod er som en af få politikere på linje med de forskere, der har advaret mod at give lærerne bedre muligheder for at anvende fysisk magt.

”Vi vil alle sammen gerne have, at der skal være ro (i skolen, red.). Vi vil alle sammen gerne have lærere med autoritet. Problemet er, at der er ikke noget, der viser, at magtanvendelse hjælper på det. Tvært imod kommer magtanvendelse til at gøre det modsatte,” sagde Lotte Rod.

Jeg lægger på ingen måde skjul på, at lovudkastet især er drevet af en praktisk virkelighed. Af ønsker fra blandt Danmarks Lærerforening, altså lærerne selv, dem der faktisk står i klasseværelset

Mattias Tesfaye Børne- og undervisningsminister (S)

”Vi ved fra forskningen, at op mod halvdelen af børnene kommer til at gøre modstand. Altså slå, rive og sparke læreren, og derfor bliver det meget farligere at være lærer,” lød det fra de radikales ordfører.

Læs også

Featured image for Sådan vil elever og forældre løse ophedede situationer
Fysisk indgriben

Sådan vil elever og forældre løse ophedede situationer

Hun er desuden bekymret for, at fysisk indgriben overfor eleverne skader lærer-elev-relationen og kan traumatisere elever, der enten har en diagnose eller kommer fra hjem med vold

”Vi ved jo, at det især kommer til at ramme børn med diagnoser, fordi det er dem, der gør modstand,” sagde hun.

Tesfaye: Vores udkast bygger på lærernes virkelighed

Børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkendte under samrådet, at magtanvendelse kan have negative konsekvenser for nogle børn.

Han understregede også, at formålet med at lave klarere regler ikke er for at få mere magtanvendelse i skolen.

”Jeg er ikke blind for, at det kan have negative konsekvenser, hvis fysiske indgreb bruges forkert eller hyppigere end nødvendigt. Det er også derfor, at vi i lovudkastet har gjort meget ud af, at fysiske indgreb aldrig må erstatte omsorg og pædagogiske indsatser. Hvis mindre indgribende foranstaltninger end fysisk indgriben kan benyttes, så skal de selvfølgelig det”, sagde ministeren, og pegede på, at en stor del af udkastet handler om skolernes pligt til at forebygge konflikter med udadreagerende elever.

Magtanvendelse kommer ikke til at sænke skuldrene i skolen, det kommer til at gøre præcis det modsatte

Lotte Rod Børne- og undervisningsordfører (R)

Lotte Rod spurgte flere gange, hvilken forskning ministerens antagelse om, at magtanvendelse vil skabe mere ro i skolen, bygger på.

”Jeg lægger på ingen måde skjul på, at lovudkastet især er drevet af en praktisk virkelighed. Af ønsker fra blandt Danmarks Lærerforening, altså lærerne selv, dem der faktisk står i klasseværelset,” lød svaret fra Mattias Tesfaye.

”Vi kan sagtens have en diskussion om børnesyn, men vi skal passe på, at vi ikke efterlader skolens personale alene. Vi skal lytte til deres erfaringer, og de skal selvfølgelig have værktøjerne til at håndtere de svære situationer, de står i,” tilføjede han.

Hvad skal lærerne ellers gøre?

I debatten om børnesyn og magtanvendelse er der ”for sjældent fokus på konsekvenserne for de ansatte, for eleverne og for skolefællesskabet i det hele taget”, lød det fra Mattias Tesfaye.

”Vi ved, at mobning og psykiske krænkelser kan sætte spor gennem hele livet, og at eleverne ikke får samme udbytte af en time, der vedvarende forstyrres og præges af uro. Derfor kunne jeg også være nysgerrig på, hvad Radikale Venstres svar er, hvis en elev råber krænkende eller ubehagelige ting, og nægter at stoppe trods gentagende påtale. Skal de bare have lov at fortsætte? Skal personalet bede de andre elever om at gå et andet sted hen? Skal de afbryde undervisningen for resten af klassen? For sådan er det faktisk nogen steder i dag”, sagde Mattias Tesfaye.

”Jeg mener, at personalet i sådan en situation skal have lov til at gribe ind. Det nytter ikke noget, at den slags situation ender med afskedigelser af de lærere, der er ansat”, tilføjede ministeren og kom flere gange under mødet med eksempler på lærere, der var blevet afskediget, fordi de havde grebet fysisk ind overfor elever i skolen.

Læs også

Featured image for Ville du gribe ind her? Lærerne må ikke...
Guide

Ville du gribe ind her? Lærerne må ikke…

Politiske forhandlinger nærmer sig

Regeringens lovudkast har været sendt i høring hos skolens parter. Næste skridt er, at partierne i folkeskoleforligskredsen skal forhandle om ordlyden i det endelige lovforslag.

Mattias Tesfaye pegede på, at der allerede var en del pointer fra høringssvarene, han mener skal indarbejdes. Blandt andet elementer om særligt udsatte elever.

Hvis samrådet fungerede som en indledende runde til de kommende forhandlinger, viste Lotte Rod sig som den største modstander af udkastet. Hun afsluttede samrådet med at sige:

”Magtanvendelse kommer ikke til at sænke skuldrene i skolen, det kommer til at gøre præcis det modsatte. Derfor håber jeg, at vi i de forhandlinger, vi skal i gang med, kan finde ud af at lave de politiske forslag, som ikke modvirker det, vi gerne vil, men som faktisk virker”.

20 kommentarer

Læs også

  • Professor: Ny lov vil ikke give lærerne mere magt, men bedre retssikkerhed
    Fysisk guidning

    Professor: Ny lov vil ikke give lærerne mere magt, men bedre retssikkerhed

  • voksen holder lille vred drengs fast i armene
    Fysisk indgriben

    Lotte Rod: Lærerne skal ikke have lov at fastholde forstyrrende elever

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rod advarer Tesfaye: Eleverne kommer til at "slå, rive og sparke lærerne"

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS