Prisnominerede Jonatan og Kalle: En promptet lærer kan støtte tænkning og give hurtig hjælp i matematik 

I praktikforløb har Kalle Thobo-Carlsen og Jonatan von Deyen Stjernholm oplevet, at lærere er skeptiske og også berøringsangste i forhold til udviklingen med kunstig intelligens. Mange ser det som ødelæggende og noget, der erstatter de færdigheder, som eleverne selv skal udvikle. Samtidig har Kalle Thobo-Carlsen og Jonatan Stjernholm set elever, der allerede bruger AI som en naturlig del af deres hverdag. Derfor blev de nysgerrige efter at undersøge, hvordan man kan ”omfavne AI i skolen og arbejde med kunstig intelligens på en hensigtsmæssig måde,” skriver de i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus, Via UC. Deres problemformulering lyder: 

”Hvilke potentialer og udfordringer er forbundet med at prompte SkoleGPT ud fra matematikdidaktiske principper med henblik på at understøtte elevers matematiske tænkning og bidrage til deres digitale dannelse?” 

En promptet matematiklærer

Jonatan Stjernholm og Kalle Thobo-Carlsen har udviklet et matematikdidaktisk prompt, der skal ”positionere SkoleGPT som en undersøgende og spørgende matematiklærer.” Målet med promptet var at rammesætte elevens møde med SkoleGPT, og designet har udgangspunkt i en forståelse af AI som træner, hvor AI ikke fungerer som kilde til svar, men som en samtalepartner, der understøtter elevernes tænkning. Chatbotten er i deres design instrueret i at opføre sig som en nysgerrig og støttende matematiklærer, der aldrig må give eleverne svaret, for ”uden denne instruktion vil sprogmodeller tendere mod at give fyldestgørende svar,” skriver de.   

Prompten til SkoleGPT er designet til at understøtte elevens matematiske tænkning og argumentation med fokus på to kompetencer: Tankegangskompetencen, som knytter sig til evnen til at stille og forstå matematiske spørgsmål og ræsonnementskompetencen, der handler om evnen til at følge, vurdere og udvikle matematiske ræsonnementer.  

Designet er en struktur for samtale i fire trin: I 1. trin skal SkoleGPT sørge for at få elevens eksisterende viden på plads gennem spørgsmål som ”Hvad ved du allerede?” med det formål at få en fornemmelse af elevens tankegang, og hvor det er, udfordringen ligger. I 2. trin skal chatbotten invitere eleven til at udtrykke sine overvejelser om problemet gennem spørgsmål, der kan åbne for ny tænkning uden at pege direkte på svaret. For eksempel med spørgsmålet ”Hvad tænker du, der skal bruges for at løse det her?” I 3. trin er den instrueret i aldrig at kalde elevens svar “forkert”, men i stedet at fokusere og anerkende elevens proces og indsats, og i 4. trin afsluttes der med refleksionsspørgsmål som “Kan du forklare, hvad du har fundet ud af med dine egne ord?” 

Lad os tænke sammen

Jonatan Stjernholm og Kalle Thobo-Carlsen har afprøvet deres prompt af SkoleGPT i to 8. klasser, og de har bagefter interviewet eleverne om deres oplevelse. De har også analyseret elevernes chatlogs - den løbende registrering af skriftlig interaktion mellem elev og chatbot - for at få indsigt i elevernes arbejdsprocesser.  

Analysen viser, at elever oplever den promptede SkoleGPT som en hjælp. En elev siger: ”Når man skal have hjælp, så er det lidt svært, for læreren er altid hele vejen rundt, og nogle gange skal han hjælpe nogen. Så er det ret dejligt, at SkoleGPT er der, for så kan man spørge den i stedet for.”  

Et eksempel fra chatloggen viser, hvordan eleven bliver støttet i sin proces med en matematikopgave:  

Elev: ”Det ved jeg ikke, kan du ikke hjælpe?” 

SkoleGPT: Det er helt okay! Lad os tænke sammen…” 

Elev: ”Nåh, jeg skal bare trække 3000 fra 5450 = 2450.” 

Kalle Thobo-Carlsen og Jonatan Stjernholm mener, at eleven her bliver fastholdt i sin arbejdsproces ved at indgå aktivt i dialogen med chatbotten, og at det viser, at SkoleGPT potentielt ”kan fungere som et konkret stillads i elevens arbejde og understøtte eleven i at komme videre på egen hånd.” 

Analysen peger dog også på en del udfordringer i brugen af chatbotten. ”Den mest grundlæggende er, at SkoleGPT’s brugbarhed i høj grad er betinget af eleven selv. Det kræver motivation, vedholdenhed og evnen til at formulere sig præcist skriftligt for at indgå i den dialogform, promptet inviterer til.” De beskriver blandt andet, hvordan eleverne skal kunne formulere sig ret klart og med faglig præcision for at få den rigtige hjælp.  

Om det bliver Jonatan von Deyen Stjernholm og Kalle Thobo-Carlsen, der tildeles prisen ”Årets bedste bachelorprojekt” og/eller særprisen ”Skolens teknologier og teknologier i skolen” bliver afsløret fredag d. 20. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.  

Læs projektet her: En promptet lærer.