Nomineret til særprisen ”Skolens Teknologier”: AI kan støtte elevers skriftlige sprogudvikling i engelsk, når lærerens rammesætning er tydelig

Kunstig intelligens (AI) fylder i skolens hverdag, og engelsklærere står over for en ny udfordring, når eleverne skal arbejde skriftligt. For AI kan på den ene side støtte elever, der har brug for hjælp til at komme i gang med skriveprocessen, finde ord, skabe struktur eller hjælpe med grammatik. Men på den anden side skaber det også en ny form for uklarhed for læreren, skriver Simon Johan Jensen og Lucas Søbjerg Jørgensen i deres bachelorprojekt fra Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde. Det er nemlig ikke nødvendigvis tydeligt for læreren, hvilke dele af en tekst eleven selv har formuleret, hvilke dele teknologien har foreslået - eller hvad eleven faktisk har lært undervejs. Netop i engelskundervisningen er dette særligt relevant, ”fordi skriftlig sprogudvikling ikke kun handler om at nå frem til et korrekt produkt, men om den proces, hvor eleven afprøver ord, formuleringer, struktur og sammenhæng på engelsk.”

Lucas Jørgensen og Simon Jensen mener, at det ikke er tilstrækkeligt kun at betragte AI som enten et hjælpemiddel eller et snydeværktøj. Spørgsmålet er i højere grad, hvordan læreren kan forholde sig til en teknologi, der både synes at kunne støtte og vanskeliggøre elevernes sproglige arbejde. Derfor undersøger de i projektet, hvordan læreren kan bruge det som støtte for elevers skriftlige udvikling.

”Hvordan rammesætter læreren brugen af AI som et sprogstøttende værktøj i udskolingens engelskundervisning, og hvilken sammenhæng er der mellem denne rammesætning og tegn på elevers skriftlige sprogudvikling”, spørger de i problemformuleringen.

Erfaringer med AI

Gennem interview med en engelsklærer og med spørgeskemaer til både elever og lærere har Simon Jensen og Lucas Jørgensen undersøgt, hvordan lærere og elever forholder sig til AI, og hvilke erfaringer de har med AI i relation til skriftlig engelsk. 101 elever fra 7.-, 8.- og 9. klasse deltog i undersøgelsen, og besvarelserne viser, at AI indgår i elevernes arbejde: 12 procent har ofte brugt AI til engelskopgaver, og 31 procent af eleverne har brugt det nogle gange. Af besvarelserne fremgår det, at de primært bruger det til at få idéer til indholdet i tekster, mens 8 procent bruger det til at skrive hele tekster.

Centrale tendenser i lærernes svar er, at AI ikke entydigt opleves som et redskab, der styrker elevernes sprogudvikling. 55 procent svarer, at AI kan være nyttigt, men ofte bruges som en passiv genvej, mens 27 procent vurderer, at det hæmmer elevernes selvstændige læring.

”Vi kommer ikke uden om det. Det er håbløst, altså det er uladsiggørligt”, siger engelsklæreren, somSimon Jensen og Lucas Jørgensens interviewede, om AI. Han er bevidst om at forsøge at bruge AI som en medspiller, og et gennemgående tema handler om spændingen mellem støtte, genvej og selvstændig læring. Læreren kan godt se en mulighed for et sprogstøttende potentiale ved AI: ”Hvorfor skulle det ikke kunne hjælpe med ordforråd, grammatik og alle mulige andre ting?” Men han mener også, at det ”kun er didaktisk anvendeligt såfremt det bidrager til læring.”

Rammesætningen skal være tydelig

Simon Jensen og Lucas Jørgensen refererer til lektor og cand.it Per Størup Lauridsen, der peger på, at AI kan forstås som ”et redskab med potentiale for personalisering og differentiering i undervisningen, idet teknologien i nogen grad kan fungere som tutor, assistent eller støtte i elevens arbejdsproces.” AI kan altså bidrage med feedback, idéstøtte og sproglig hjælp, og spørgsmålet er ikke, om teknologien skal have plads i undervisningen, men hvordan den kan integreres for at understøtte, at eleverne lærer. Her er det vigtigt, at læreren skaber en tydelig rammesætning for brugen af AI, så der sker en bevægelse fra en skjult og individuel brug til en synlig didaktisk praksis, skriver Lucas Jørgensen og Simon Jensen.

AI kan rammesættes som en støtte i konkrete delprocesser, fx idéudvikling, grammatik, feedback eller anden sproglig bearbejdning. Det afgørende er, at læreren fastholder et sprogfagligt formål, ”hvor AI ikke overtager elevens tekstproduktion, men fungerer som et midlertidigt stillads for elevens videre arbejde med sproget.”

Eleverne skal lære at formulere præcise og afgrænsede henvendelser prompts, som kan understøtte deres skriftlige arbejde. Her kan PLASK-modellen være brugbar for lærere ved at rette opmærksomheden mod promptens kvalitet, som består af fem opmærksomhedspunkter: at prompten skal være præcis, logisk, adaptiv, sikker og kontrolleret. En anden model, der også kan hjælpe lærerens rammesætning, er SLÆGT-modellen, der beskriver arbejdsprocessen med AI gennem trinnene skriv, læs, ændr, gentag og tjek og tænk, hvor eleverne både lærer at justere deres prompt og forholde sig kritisk til outputtet.

Lærerens rolle ændrer sig med inddragelsen af AI. ”Læreren skal ikke blot kontrollere elevernes færdige produkter, men i højere grad vejlede eleverne undervejs i processen og tydeliggøre, hvordan AI kan indgå som en del af det faglige arbejde”, konkluderer Lucas Søbjerg Jørgensen og Simon Johan Jensen. Det peger frem mod det, de beskriver som ”et formativt feedbackperspektiv, hvor læreren løbende kan hjælpe eleverne med at vurdere, justere og viderebearbejde AI’s output”,

Læs projektet her: AI i engelsk – AI Kompasset, et sprogstøttende didaktisk værktøj til brug af AI i engelsk.