Prisnominerede:  Har den praktiske prøveform i dansk en vedvarende effekt? 

Den teoretiske dimension har forrang i skolen, og det praktiske arbejde fylder alt for lidt. Sådan har det lydt i flere år fra landspolitikere – med tidligere undervisningsminister Mattias Tesfaye i spidsen. På den baggrund blev der søsat et forsøg med praktiske prøveformer. 
 
Det skriver Cecilie Illum Nørgaard Laugesen og Johanne Skovgaard Terp i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus på Via University College. 
 
I skoleårene 2023/2024 og 2024/2025 blev der derfor afprøvet en ordning i dansk og matematik, hvor man ville teste to mulige nye prøveformer – henholdsvis en caseprøve og en portfolioprøve. Særligt caseprøven kan ses som et forsøg på en alternativ og mere praksisnær prøve, skriver de. 
 
Siden de første år på læreruddannelsen har Cecilie Laugesen og Johanne Terp været nysgerrige på, hvilken indflydelse prøverne og deres status har for eleverne og deres muligheder efter grundskolen, men også hvilken betydning prøverne har for undervisningens indhold og lærernes praksis. Også efter forsøgsordningen er slut, og skolerne nu er tilbage til de gamle prøver.  
 
I projektet undersøger de derfor:  
”Hvilke betydninger har deltagelse i forsøgsordningen med den mundtlige caseprøve i dansk i 9. klasse haft for lærernes efterfølgende undervisningspraksis i faget dansk?” 

Indholdet af den praktiske prøve

Ønsket bag caseprøven var at gøre den afsluttende mundtlige prøve i dansk mere praksisrettet, og derfor blev den gjort til en gruppeeksamen, hvor eleverne skulle arbejde med en case, der ifølge ministeriet ’simulerer eller reelt udfolder praksisser, som kendes fra den virkelige eller fiktive verden’.  
 
Læreren skulle udarbejde de cases, der blev brugt som lodtrækning til prøven. Børne- og Undervisningsministeriet havde opstillet en række krav til indholdet, der fungerede som tillæg til undervisningens faglige indhold, undervisningsbeskrivelsen, opgivelserne, Fælles Mål og prøvekravene: 
1. Eleverne skal være kreativt producerende. 
2. Casen skal relatere sig til elevernes verden eller fremtidige verden og/eller udvikling af egen identitet. 
3. Casen skal være med til at fremme indlevelsesevne og udtryksglæde hos eleverne. 
4. Casen skal lægge op til, at eleverne udformer eller skitserer et produkt. 
5. Gruppens produkter skal være med til at undersøge ’autentiske og virkelighedsnære situationer’. 

Eleverne trak en case, hvorefter der var en forberedelsesdag på skolen, hvor de i seks timer havde adgang til hjælp fra en eller flere vejledere. På forberedelsesdagen skulle læreren vejlede eleverne gennem åbne spørgsmål og hjælpe dem med at forstå casens indhold. Som en del af deres casearbejde skulle eleverne fremstille et produkt eller en skitse til et produkt, som skulle bruges til prøven. Produkttypen til de enkelte cases var fastlagt af læreren, og den skulle være i en udtryksform, der var blevet arbejdet med i undervisningen. 

Fra bog til nyhedsudsendelse

Empirien til projektet er indsamlet på en midtjysk privatskole, der har deltaget i forsøgsordningen med praksisrettede mundtlige prøver. Her har de interviewet to lærere og observeret en dobbeltlektion i den ene af lærernes 9. klasse. 

Forud for lektionen havde hele klassen arbejdet med ungdomsromanen ’Dig og mig ved daggry’ af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen. Dagen inden observationen var eleverne blevet introduceret til en opgave, hvor de skulle remediere bogen til en nyhedsudsendelse med tilhørende drejebog.  
 
Opgaven var, ifølge læreren, case-inspireret og indeholdt derfor elementer af, hvordan hun året før havde opbygget og arbejdet med cases i sin tidligere klasse.   

Autenticitet og dobbelthed

Det ministerielle krav om, at eleverne skulle undersøge “autentiske og virkelighedsnære situationer”, kan virke simpelt, men det kan være ret svært at definere, hvad begrebet ’autenticitet’ betyder i en undervisningssammenhæng, skriver Cecilie Laugesen og Johanne Terp.

Samtidig peger de på, at der ved at bruge case-scenarier i undervisningen er en dobbelthed, fordi eleverne til prøven skal deltage i et scenarie, mens de i undervisningen skal indfri en række læringsmål, fordi de er i skole. 
 
De ser en dobbelthed i, at eleverne skal simulere en situation, hvor de skal være journalister, uden at selve professionen er i fokus, hvilket det er for journalister. Formålet med elevernes opgave er ikke, at de skal lære at arbejde som journalister, men at kunne inddrage de virkemidler og træk, som nyheder benytter sig af, og som skolen honorerer.  

Samtidig skal elevernes nyhedsproduktioner ikke vises til nogen, hvilket er i strid med, hvordan normal journalistisk fungerer. Det er altså endnu et eksempel på den dobbelthed, der opstår i skolen, når arbejdsformen bliver afkoblet fra virkeligheden, skriver Cecilie Laugesen og Johanne Terp.   

De mener, at de cases som eleverne arbejder med i skolen, skal have en reel modtager, for at eleverne kan handle uden for skolen. Som handleperspektiv præsenterer de derfor et eksempel på en case, som inddrager Gert Biestas tre uddannelsesdomæner - subjektifikation, kvalifikation og socialisation.  
 
I casen skal eleverne interviewe et ældre menneske på et plejehjem. Ud fra interviewet skal de lave en podcast, og via en QR-kode ved beboerens værelse på plejehjemmet kan andre så lytte til deres fortælling. 

Elevernes refleksioner

På baggrund af projektet konkluderer Cecilie Laugesen og Johanne Terp, at ”lærernes optagethed af verdensvendthed kalder på en forståelse af dansk som et fag, der handler om, at eleverne skal få æstetiske erfaringer, når de arbejder med tekster, mens caseprøven i højere grad ser dansk som et fag, der skal kvalificere eleverne til videre uddannelse, da den bygger på scenariedidaktikken.”  

Når lærerne taler om caseprøvens potentialer, fokuserer de meget på elevernes refleksioner, men i observationen af undervisningen var refleksionerne i baggrunden, og i stedet fik elevernes produkt mest opmærksomhed, skriver de i konklusionen. 
 
Det er svært entydigt at sige, hvilke effekter deltagelse i den mundtlige caseprøve i dansk har haft for den efterfølgende undervisningspraksis, men de ser tegn på, at ”deltagelsen har åbnet op for en bevidsthed om kvaliteten ved inddragelse af elevernes metarefleksioner i dansk.”  
 
De konkluderer, at ”autenticitet kan inddrages, men kan udfoldes på mange forskellige måder, og at mere af elevernes primære diskurs bliver inviteret ind i skolen.”  
 
”Vi ser derfor, at lærerne stadig arbejder med mange af de ting, som de fokuserede på inden deltagelse i caseprøven, men at de i observationen ikke fokuserede på elevernes metarefleksioner, som de ellers anså som en kvalitet i caseprøven,” skriver Cecilie Illum Nørgaard Laugesen og Johanne Skovgaard Terp. ”Der er altså ikke tale om en vedvarende effekt fra prøveforsøget,” konkluder de. 

Hvem af de nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 20. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København. 

Læs hele projektet her: Når virkeligheden rykker ind for en stund.