Prisnominerede: Dans kan give meningsfulde oplevelser i idræt 

Dans og udtryk rummer et særligt potentiale for at styrke elevernes kropslige dannelse og oplevelse af meningsfuldhed. Alligevel fravælger eller nedtoner mange lærere det i faget idræt.  
 
Det skriver Emilie Marie Steenberg og Kathrine Jochimsen Ipsen fra læreruddannelsen i Aarhus på Via University College.  
 
Mange lærere finder det nemlig udfordrende at undervise i dans, fordi koreografi kræver meget forberedelse, og undervisningen stiller også store krav til lærernes egne færdigheder, skriver de. 
 

Emilie Steenberg og Kathrine Ipsen ser dans som en mulighed for at skabe alsidighed i idræt, og derfor spørger de i deres problemformulering, hvordan idrætslæreren i udskolingen kan ”tilrettelægge og evaluere undervisning i dans og udtryk med henblik på at styrke elevernes oplevelse af meningsfuldhed og dermed fremme deres kropslige dannelse.” 

Dans med mening

Som teoretisk grundlag for projektet bruger de den videnskabelige artikel ’Trip-Trap-Trapez: Seks didaktiske greb til at understøtte meningsfulde idrætsoplevelser i indskolingen’, og de har brugt de samme seks greb i planlægningen af deres undervisning: 
1. Nytænk og varier det faglige indhold, 2. Brug lærerens krop aktivt, 3. Anvend fortællinger, 4. Lad eleverne arbejde eksperimenterende, 5. Skab genkendelighed og 6. Tilpas udfordringerne sammen med eleverne.  

 
Empirien har de hentet på en folkeskole i centrum af Aarhus. Her har de to gange undervist de omkring 40 elever i skolens to 9. klasser. Begge gange underviste Kathrine Ipsen, mens Emilie Steenberg observerede. Derudover har de efter begge undervisningsgange lavet fokusgruppeinterview med fem elever.  

I undervisningen blev eleverne introduceret for en række lege med bevægelse og dans – for eksempel Woah-legen, som er kendt fra TikTok, hvor eleverne selv fik mulighed for at finde de danseøvelser og positioner, som markerede takten.  
 
I ’Imitationsleg med sportsgrene’ fik alle elever et kort i hånden med en nedskrevet sportsgren, eksempelvis karate eller tennis, som de skulle vise og danse uden at bruge ord. Herefter skulle de hurtigst muligt finde sammen med dem, der viste samme sportsgren. 

 
De lavede også ’Dansebuffet med QR-koder” og ’Mød din makker,’ hvor eleverne i anden undervisningsgang skulle forestille sig, at de var hiphoppere i New York med tunge guldkæder og ’baggy’ tøj. 

Fokus på oplevelse - ikke færdigheder

Med afsæt i Øyvind Standals forståelse af kropslig dannelse peger deres projekt på, at undervisning er et subjektivt anliggende.  
”Didaktisk set handler det om at tilrettelægge undervisning gennem aktiviteter, som eleverne kan modellere og gå på opdagelse i under tydelige rammer. Undervisningen bør centrere sig om elevernes oplevelse og ikke om de færdigheder, de skal tilegne sig,” skriver Emilie Steenberg og Kathrine Ipsen.  
 
Ud fra de seks didaktiske tilgange til meningsfuld idrætsundervisning i indskolingen konkluderer de, at lærerens aktive brug af sin egen krop både gør det tydeligt, hvad eleverne skal, og skaber engagement og lyst til at deltage – også for udskolingselever.  
 
Tilrettelæggelse af genkendelige aktiviteter giver eleverne følelsen af at have styr på det, og gentagelse skaber ro og tryghed.  
”Genkendelighed kræver kortere introduktioner, og dette greb spiller derfor sammen med vores nye fund, hvor det at holde undervisningen kørende, gennem få pauser og et hurtigt tempo, skaber større mulighed for en kropslig erfaring, da den kontrollerende del af bevidstheden sættes i gang,” konkluderer de.  
 
Derudover peger resultaterne på, at en varieret og eksperimenterende tilgang, hvor eleverne får mulighed for at udforske egne bevægelser inden for tydelige og trygge rammer, har positiv betydning for deres oplevelse af meningsfuldhed, skriver de.  

Fire nye greb

I projektet tilføjer Emilie Steenberg og Kathrine Ipsen yderligere fire didaktiske greb - fællesskab, medbestemmelse, at holde undervisningen kørende samt evaluering af dans - til den allerede eksisterende didaktiske model for meningsfuld idrætsundervisning i indskolingen.  
 
Det styrker deltagelsen, at eleverne får lov til at være medskabere af elementer, der kan pirre deres nysgerrighed, for eksempel QR-koder, og fortællinger gennem sceniske beskrivelser, handlingsmetaforer og brug af relevant musik kan skabe en ramme, der kan give eleverne en forståelse, så de får mod på at bevæge sig i sammen.  

I projektet har Emilie Marie Steenberg og Kathrine Jochimsen Ipsen opdaget et didaktisk paradoks, som læreren skal være opmærksom på, skriver de: ”Det at udfordre eleverne til at fremvise dans kan skabe et rum, hvor vi lærer dem at have fokus på deres subjektive oplevelse af at bevæge sig, fremfor præstation og færdigheder.”  
Det er derfor essentielt, at målet med undervisning og evalueringsformer stemmer overens, når man gerne vil styrke elevernes oplevelse af meningsfuldhed og fremme deres kropslige dannelse” understreger de i konklusionen.

Karneval i Rio

Som et handleperspektiv har de re-designet deres undervisningsplan, hvor de bruger karnevalet i Rio som et positivt greb til at skabe meningsfuld undervisning. Karnevalet sætter rammen for stemning, musik og bevægelser med både festlige, frie trin og trin inspireret af latinamerikanske danske som samba og cha cha cha. Derudover lægger de op til at afprøve både en kropslig og en refleksiv evaluering.  
 
Eleverne skal fremvise dans gennem et karnevalsoptog, som et forsøg på at danse foran andre og danse sammen – med fokus på den subjektive oplevelse. Som led i at læreren kan følge elevernes progression i udviklingen af kropslig dannelse skal eleverne til sidst udfylde en refleksionslogbog.  

Hvem af de nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 20. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.  

Læs hele projektet her: Når dans giver mening.