Lille Isabella, som bor i Rudersdal Kommune, har forældre, der læser, hun kommer på biblioteket, hun har læseuddannede lærere og læsevejledere, som sørger for små læsegrupper med spændende bøger, som hun selv kan vælge mellem. Og hun elsker at læse.
Men når hun er blevet til store Isabella, er det pensum, der styrer, hvad hun skal læse, og så er det faktisk mere spændende at tjekke, hvad vennerne sender på Snapchat.
En ny stor læseundersøgelse er netop blevet offentliggjort. Her har forsker Simon Skov Fougt set på, hvad det er, der gør, at læselysten forsvinder, jo ældre eleverne bliver. Selv i en kommune som Rudersdal, som har resursestærke forældre, og skoler, som i mange år har arbejdet meget bevidst med at skabe læselyst.
Har vi brug for en læseundersøgelse fra én specifik kommune, når vi allerede har de triste danske læseresultater fra både Pirls- og Pisa-testene? Ja, mener læseforsker på DPU Simon Skov Fougt, som står bag.
”Én ting er at vide, at det går ned ad bakke med elevernes læselyst. Men da jeg sad og bearbejdede resultaterne fra Pirls, manglede jeg at vide, hvordan det udvikler sig for eleverne hen over et skoleforløb, hvilke faktorer der påvirker læselysten, og hvordan elever og forældre oplever det”, siger han.
Mange faktorer spiller ind
Hvad kan den nye undersøgelse så vise?
At læselysten daler i takt med, at elevernes indflydelse på, hvad de skal læse forsvinder.
Og i takt med, at de bruger stadig mere tid på deres telefoner.
At fundamentet for læselysten lægges tidligt – faktisk allerede før skolen starter.
At gode skolebiblioteker gør en forskel.
At mange elever ikke føler, der bliver talt om det, de læser i udskolingen.
Og at elever groft sagt elsker at få læst højt af voksne, men hader at skulle læse højt for hinanden.
Kan man så overhovedet gør noget ved den dalende læselyst? Når selv en læsebevidst nordsjællandsk kommune som Rudersdal ikke har løst problemet. Ja, for pokker da, siger Simon Skov Fougt.
”Det her viser os jo netop alle de steder, hvor kommunen, forældrene og lærerne kan sætte ind. Jeg kan sagtens pege på, hvad lærere, forældre og nye fagplaner kan gøre. Der er masser af gode ting i gang på skolerne og gode takter i fagfornyelsen. Men jeg må også sige, at hvis vi ikke får nye, mindre rigide prøver, kommer vi ingen vegne”, siger han.
Læselysten forsvinder i takt med indflydelsen
Undersøgelsen viser – i tråd med de internationale læseundersøgelser – at det er fra 4. klasse, læselysten begynder at falde. I Rudersdal-undersøgelsen kan man se, at det er præcis samtidig med, at elevernes indflydelse på, hvad de skal læse daler.
Hvor omkring tre ud af fire indskolingselever hver eneste uge oplever, at de selv må vælge, hvad de vil læse i skolen, er det i løbet af mellemtrinnet blevet under halvdelen af eleverne, der oplever dette. Og i udskolingen daler det helt ned til, at kun 12 procent af eleverne oplever at have indflydelse på, hvad de skal læse, i 9. klasse.
”Det handler ikke om lærerne. Jeg ved godt, hvordan det er, når man har en prøve hængende over hovedet. Al den frisættelse, vi taler om i folkeskolen, hjælper ikke en skid, hvis vi fortsætter med de samme stramme pensumkrav. Vores traditionelle prøver låser vores litteraturundervisning i udskolingen, og det smadrer læselysten”, siger Simon Skov Fougt.
Han ser rigtigt meget godt i de nye praktiske forsøgsprøver i dansk, men allerhelst ville han gå endnu længere.
”Den Grønne Friskole på Amager har en afgangsprøve, hvor elever laver et projekt over 11 uger. For eksempel en kampagne for tangspisning – du skal æde mere tang, fordi det er bæredygtigt og sundt. Der skal eleverne både anvende deres faglige kompetencer på tværs af fagene til noget relevant og samtidig tage det personlige ind i forhold til, hvem vi gerne vil være som mennesker. I stedet for at sidde og diskutere genrer og berettermodeller uden sammenhæng til virkeligheden eller dem selv”.
Hvad kan lærere, forældre og kommune gøre?
Er det så alene politikerne, der kan gøre noget for læselysten? Nej, selvfølgelig ikke. Der er masser at tage fat på i undersøgelsens resultater, siger Simon Skov Fougt, som derfor også kommer med en række anbefalinger i undersøgelsen.
Et bemærkelsesværdigt fund er, hvor stor indflydelse førskoleaktiviteter som højtlæsning, biblioteksbesøg og det at se sine forældre læse har på, om eleverne har læseglæde hele vejen op gennem skoletiden. Her mener Simon Skov Fougt godt, at kommunerne kan gøre en indsats for at oplyse og opfordre forældre til at være på, fra børnene er små.
Det samme gælder mængden af tid, børn bruger på deres smartphones i fritiden.
“Jeg synes, forældrene i Rudersdal Kommune – og alle andre steder – skal tænke sig om. Har deres børn virkelig brug for en smartphone i 0. klasse? Det kan man sige på forældremøder, men faktisk også gerne helt oppe på kommunalt niveau”.
Han finder det også bemærkelsesværdigt, at en af landets rigeste kommuner kan have så store forskelle på skolernes biblioteker, fra lækre, læselystskabende miljøer med uddannede bibliotekarer, til det rene ingenting.
Og lærerne? Her mener Simon Skov Fougt, at det er værd at bemærke, at eleverne er optaget af, om der bliver talt i klassen om det, de har læst.
“Jeg kan godt genkende det, for man har travlt, og det virker godt i sig selv, at de har fået læst hjemme for at få nogle kilometer i benene. Men det er tydeligt vigtigt for eleverne, at der bliver talt om det, og det er noget, man nemt kan forholde sig til og gøre mere af”.
Ny stor læseundersøgelse: Afgangsprøverne og smartphones dræber læselysten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.