”Jeg havde jo håbet, at alle vores elever ville sige, at de elsker at læse”

Kirsten Stilling har ikke nogen illusion om, at hun kan få alle elever til at elske litteratur. Men det får hende ikke til at holde op med at prøve. Med 39 år som dansklærer, 25 af dem også som læsevejleder på Høsterkøb Skole i Rudersdal Kommune har hun prøvet ‘stjernestunder’, reading recovery, været med til at importere guided reading fra England og oplevet målstyring komme og gå i danskfaget.

I dag offentliggøres en stor undersøgelse af læselysten i hendes kommune, som hun selv var med til at foreslå, da hun diskuterede resultaterne af den internationale læseundersøgelse Pirls med forskeren bag.

”Jeg sad sammen med de to læsekonsulenter, og vi blev jo nysgerrige – tænk hvis vi havde en læseundersøgelse specifikt fra vores børn, som kunne sige, om vi gør det rigtige”.

Nu står hun så med undersøgelsen, som viser, at læselysten knækker i 4. klasse i Rudersdal ligesom i resten af landet, og den daler med alderen. Men den fortæller også, hvilke faktorer der hænger sammen med læselysten.

”Jeg havde jo håbet, at alle vores elever ville sige, at de elsker at læse. Det er jo det, jeg har kæmpet for i 39 år. At vi kan gøre en forskel for de elever, som ikke har læselysten med hjemmefra, og det får vi stadig ikke gjort godt nok. Men vi skal blive ved med at kæmpe, og her kan jeg se noget af det, der gør en forskel”, siger hun.

Det kan lade sig gøre – men det er svært

Undersøgelsen viser, at det gør en stor forskel, om eleverne har fået læst højt hjemme, set deres forældre læse og været på biblioteket.

”Vi kan jo godt pege på forældrene, men som jeg ser det, så har vi de børn, vi har. Vi ved, at der er fire års spænd i faglighed og koncentration i 0. klasse. Så lad os tage den differentierede tilgang alvorligt, vi har jo været forpligtiget på dette i årevis, og ikke møde alle børn med bogstaver og lyd, når de starter i O. klasse, men med bøger, fortællinger, teater, sange og ord. Børn skal vide, at når man åbner en bog, så sker der noget – der er drømme og håb og magi. Det er ikke bare ‘Bo så en ål’”.

På hendes skole har de ikke haft en fælles læsebog i indskolingen i 13 år. De arbejder med guided reading i børnehaveklassen og 1. klasse, hvor der er flere voksne i klassen, og eleverne bliver inddelt i små grupper efter læseniveau, som roterer, så alle når at læse med en voksen, og alle læser noget, der passer til deres niveau. Vel at mærke bøger, der har rigtige historier.

”Guided reading er et vanvittigt godt fundament, og vi kan også se i undersøgelsen, at de små klasser er meget glade for det og glade for at læse. Udfordringen kommer, når de fortsætter videre op, hvor vi ikke har flere voksne, men én lærer, som skal forsøge at arbejde med samme differentiering. Det er virkelig svært. Det lykkes for nogle, men ikke for alle”, siger hun.

Læs også

Nu læser alle i 0. klasse

Kirsten Stilling har som læsevejleder holdt kurser for lærerne i differentieret læseundervisning, og det kan godt lade sig gøre.

”Hvis børnene har været opdraget til det, fra de var små, så kan man godt. Men det kræver organisering, viden og kontinuitet”.

”Jeg mener, vi som samfund er for dårlige til at sætte pris på den kunst, det er at stå sammen med børnene og skabe trivsel og læring for alle. Hvor bliver alle to-lærertimerne af? Og alt det andet, der skulle hjælpe lærerne, som er yderste led. Lærere bliver trætte og forsvinder. Og når lærerne smutter, så forsvinder viden og kontinuiteten for børnene, og så kan man ikke arbejde på den måde”.

Målstyring kvalte læseglæden og nærværet

Kirsten Stilling er ikke overrasket over, at undersøgelsen viser, at mange elever har mobiler tidligt, og at jo mere tid, de bruger på sociale medier i fritiden, jo mindre læser de. Hun er heller ikke overrasket over, at elevernes læseglæde hænger sammen med, om de har indflydelse på, hvad de skal læse. Eller at den indflydelse falder i udskolingen.

”Vi har haft en læse- og litteraturkultur i skolen de seneste 15 år, som har været præget af målstyring og kompetenceorientering. ‘Tyl-lærer’ blev et skældsord – ment som lærere, der vægtede fælles oplevelser frem for kompetencer. Og i stedet fandt vi et utal af modeller frem i danskundervisningen, som alle romaner skulle puttes ned i. Det kvalte læseglæden og nærværet og oplevelsen”, siger hun.

Hun underviser selv på mellemtrinnet, og her starter alle diskussioner om bøger med, hvad børnene selv har oplevet, da de læste bogen. Hun er aldrig den, der lægger ud, og hun kunne ikke drømme om at vurdere elevernes oplevelser med bøgerne. Der er ikke rigtigt og forkert, når man oplever en bog.

Forskeren bag undersøgelsen, Simon Skov Fougt, peger på, at afgangsprøverne bærer en stor del af skylden for, at elevernes indflydelse på læsningen falder i udskolingen.

”Det kan jeg sagtens genkende. Prøven presser lærerne, for man vil så nødigt, at eleverne sidder og får en dårlig oplevelse til prøven. Jeg oplever lærere, som holder fast i at læse oplevelsesbaseret og differentieret og får eleverne til at arbejde med bøger på spændende måder, hvor de også bruger sig selv.

”Men prøven fremmer ikke læseglæde. Tænk hvis man i stedet skulle op og præsentere den bedste bog ved et bord, hvor du havde bygget eller filmet eller tegnet alt det, den har betydet for dig. Det ville betyde alverden”, siger hun.