Det ligner næsten en tranedans. De tre drenge går i små cirkler på den tomme gang, stopper, skifter vægt fra det ene ben til det andet og gestikulerer med de lange arme.
Nicklas er kommet 50 minutter før, han skal op, Mikkel næsten lige så længe. Marcus er lige kommet ud ad den grønne dør og venter på sin karakter. De to spørger til formen, censoren, tiden.
Og selv om skiltet ind til gangen formaner ”STILLE! Eksamen!”, fortæller Marcus, hvor meget lærer og censor fiskede efter danskfaglige begreber, han ikke kendte, og hvor ærgerlig han var over at trække emnet Ondskab.
Philip Sårde åbner den grønne dør og kalder Marcus ind til karaktergivning.
Op ad de store porcelænshåndvaske ved vinduerne, står Mila roligt med sit lange blankbørstede hår og iagttager drengene. Det er hendes tur næste gang. Hun holder en papkasse i hænderne, som udenpå bare er det grønne hylster til kopipapir, men indeni er en lille verden, tapetseret som Tove Ditlevsens værelse komplet med Smirnoff, cigaretter og skrivebord.
Hun er klar. Ikke fordi hun har terpet til i dag – langt fra. Men fordi hun - ”Oh my God ja, er du sindssyg” - har fulgt nøje med i hvert eneste forløb, de har haft hele året.
Marcus kommer ud. Han er okay tilfreds, men alligevel lidt skuffet over at slutte en karakter lavere end i de tre andre prøver, de har været oppe i – engelsk, naturfag og kristendomskundskab.
”Havde det været den almindelige prøve, tror jeg, at jeg havde fået 10, for så kunne jeg have læst op på det hele til sidst. Jeg var på skiferie i en uge i vinter, og det har jeg været meganervøs over hele resten af året. For man kan ikke indhente det, når vi laver produkter fra hvert forløb”.
Alligevel kunne Marcus faktisk godt lide portfolioprøven, som den forsøgsprøve, de har været oppe i, hedder. Hvorfor, vender vi tilbage til efter næste eksamination, for nu er det Milas tur.
Forsøg med mere praktiske prøver
Vi skal dog lige have styr på, hvad det er for en prøve eleverne er oppe i. Sidste år og i år har en række skoler meldt sig til at afprøve to praktiske prøveformer i dansk – portfolioprøven, som eleverne på Skottegårdskolen er i gang med, og caseprøven, som du kan læse om her.
Samtidig kører lignende forsøg med den mundtlige prøve i matematik. Prøverne er en del af et forsøgsprogram, som Danmarks Evalueringsinstitut skal evaluere.
I portfolioprøven skal eleverne have været igennem 11-12 danskfaglige forløb i løbet af året, som alle skal indeholde et produkt, de har lavet alene eller i grupper, og en refleksion over forløbet.
Inden prøven har de udvalgt et af forløbene, som de vil fortælle om. Derudover har de udvalgt fire af forløbene, og ét af dem vil de trække, når de er halvvejs i de 20 minutters eksamination og derefter fortælle om.
B-prøven er næsten blevet en form for dilettantteater. For det tager jo kun to minutter for eleverne at prompte ChatGPT til at give dem en analyse, som de kan gå ind og fremlægge
Trine Ferdinand Censor og CFU-konsulent for dansk
Mila: ”Jeg kan snakke i 100 år om Tove"
Mila har valgt Tove Ditlevsen. For det var uden sammenligning det, der ramte hende mest i løbet af 9. klasse.
”Jeg tror, alle kvinder i dag har en lille Tove med sig i hjertet, for hun har betydet så meget for kvinders kulturelle identitet”
Sådan siger Mila, så snart hun har sat sig på den sorte stol og stillet sin papkasse på den slidte grønne filtdug.
Censor Trine Ferdinand smiler fra den anden side af bordet. Smilet vokser, og hun læner sig frem, da Mila begynder at sammenligne danske kvinders ret til at vælge egen skæbne med de kvinder, hun ser, når hun besøger sin fars familie i Serbien.
Mila giver en hurtig overflyvning over, hvem Tove Ditlevsens tekster er henvendt til, og hvilken betydning de har haft, og udbryder så:
”Jeg kan snakke i 100 år om Tove. Men jeg vil meget hellere vise jer mit fantastiske produkt, for så får i et meget bedre indblik i, hvem hun var”.
Lærer og censor vender blikket mod den lille kikkasse, mens Mila fortæller, hvordan Tove Ditlevsens hårde liv opleves i hendes digte, men også hvordan hendes kikkasse kan bruges både til at formidle Ditlevsens forfatterskab, men også i andre sammenhænge.
”Nu skal jeg jo være kriminalpsykolog, og der kan jeg forestille mig, at jeg kan lave sådan en kasse, når jeg skal tale med børn, som fx er blevet kidnappet og har svært ved at fortælle”, fortæller hun.
Mila har så meget at fortælle, at hendes lærer Philip må stoppe hende for at sige, at hun har trukket emnet ’Digte’
”Yes, det er perfekt”, udbryder hun, og fortæller, hvordan hun har opfundet begrebet ’Poetry talk’, for ”Jeg synes ikke, det giver mening med en booktalk om digte”.
Censor Trine Ferdinand – som også er CFU-konsulent for dansk - er begejstret. Og den begejstring holder de 20 minutter ud, mens Mila perspektiverer til Yahya Hassan med ordene:
”Uden at fornærme Tove, synes jeg godt man kan sige, at han er for nutidens ungdom, hvad hun var for datidens”.
AI kan ikke bygge en fortolkning i pap
Det er næppe en overraskelse hverken for Philip Sårde, Mila eller hendes kammerater, at hun består prøven til kryds og stjerne. Faktisk bedre end hendes afsluttende standpunktskarakter.
Philip Sårde fortæller, at de fleste elever ligger på samme niveau som standpunktskarakteren:
”De kan lave prøverne lige så meget om de vil, elever, som følger godt med eller er kloge, får de høje karakterer uanset”.
Men når det er sagt, så mener han, at den praktiske prøve kan hjælpe elever, som har svært ved analyserne, fordi de har deres produkt at holde sig til og tale ud fra.
Censor Trine Ferdinand er også meget positiv over, at forsøgsprøverne lægger så stor vægt på forskellige modaliteter. Særligt i lyset af kunstig intelligens, som har udfordret den almindelig prøves B-form, som langt de fleste skoler vælger i dag.
”B-prøven er næsten blevet en form for dilettantteater. For det tager jo kun to minutter for eleverne at prompte ChatGPT til at give dem en analyse, som de kan gå ind og fremlægge. Nogle vil sige, at det ikke er anderledes, end at man spørger sin mor. Men de praktiske prøver kan noget, for du kan jo ikke få ChatGPT til at bygge en fortolkning i pap eller producere en kampagnefilm, der skal få unge til ikke at smide nikotinposer i naturen”, forklarer hun.
Trine Ferdinand mener også, det er afgørende, at både dansklærere og elever er klædt på til at kunne vurdere og producere den slags multimodale tekster.
”At eleverne har undersøgt, hvordan andre tilsvarende modeltekster ude i virkeligheden er skruet sammen, så eleverne har noget at læne sig op ad, når de selv producere, er afgørende”.
Hun har oplevet caseprøven sidste år og portfolieprøven i år, og særligt caseprøven, hvor de bygger deres produkt til selve prøven, har en stor fordel her.
Philip Sårde kan også godt lide det praktiske islæt i prøven, men han lægger ikke skjul på, at det har været et kæmpe arbejde at sætte sig ind i den nye form og gennemføre undervisningen, så prøven kunne lade sig gøre.
”Det tager lang tid for eleverne at lave produkter, og også at reflektere og skrive ned efter hvert forløb. De får helt sikkert noget ud af det. Men det er for meget, at de skal gøre det til alle forløbene. De bliver også trætte af det på den måde”.
Det hjælper at se på produkterne
Philip Sårde åbner døren og kalder Nicklas ind, som tålmodigt har ventet på sin tur.
Han har valgt Det moderne Gennembrud med udgangspunkt i maleriet Udslidt. Han begynder med at fortælle om sin egen oplevelse af forløbet, forklarer Nicklas og fortsætter:
”Jeg var faktisk ikke til billeder før, men i løbet af forløbet begyndte jeg at forstå, at der er en masse symboler"
"Så det handler ikke kun om, at der er en mand og en kvinde, men om farverne og jorden og himlen, som viser, hvordan de har det”.
Philip Sårde nikker opmuntrende. Censor finder maleriet frem på sin computer og stiller det mellem dem. Og så snart Nicklas ser det, bliver han ivrig og har endnu mere, han gerne vil fortælle.
Han trækker Romantikken, og mens han har lidt svært ved at huske de danskfaglige begreber og Georg Brandes, som Philip Sårde fisker efter, så kan han levende fortælle om det billede, han har fået AI til at generere for ham af nutidens moderne problemer.
Og også om den nye tekst til ’Der er et yndigt land’, som han og kammeraterne har skrevet.
”Jeg tænker, at der er en grund til, at I har valgt at skrive om pigernes bryster. Er det en værdi, du kan forbinde med danskhed”, spørger Philip Sårde med et lille smil, og Niklas griner lidt og fanger krogen til at tale om frisind.
Her i Danmark spiser vi kartofler
danmarks vejr bliver koldere og koldere
Vi spiser også flæskesvær og hader det danske vejr.
Danmark er trygt og vi har lego.
Danmark er trygt og vi har lego.
Danmark er så smukt at se på
Vi er Dansker, vi er stærke
din patter ville jeg mærke
Danske piger hedder lærke
og vi spiser tærte
Ikke bare noget, jeg har spurgt ChatGPT om
Niklas bliver godt tilfreds med sin karakter. ”Jeg ville være glad for bare at bestå", fortæller han.
For han synes det har været en forvirrende prøve at forberede sig på. Både han og Marcus har forsøgt at forberede sig, blandt andet ud fra det struktureringsskema, lærerne har givet dem fra ministeriet.
”Altså det var ikke for at snyde, men jeg var nødt til at bede ChatGPT om at omformulere mange af spørgsmålene. For jeg forstod simpelthen ikke, hvad de spurgte om”, siger Marcus.
Og det kan både Philip Sårde og Trine Ferdinand godt forstå.
”Det er klassisk, at de i ministeriet ikke tænker på, hvad unge i dag kan forstå. Noget af det er det lige før, jeg ikke rigtigt forstår”, siger Philip Sårde.
Men ikke desto mindre er både Niklas, Marcus og Mila enige om, at forsøgsprøven er bedre end den almindelige prøve. Først og fremmest fordi de har haft deres produkter.
”Da vi lavede kassen, tog vi jo kun det med, som vi forstod, og som vi selv syntes betød noget. Det er helt anderledes end, hvis jeg bare spørger ChatGPT og gengiver, hvad den siger”, siger Marcus og stryger over papkassen.
”Det her er ligesom mere min fortolkning, og det er virkelig rart at have noget fysisk at tale ud fra derinde”.
Mila er enig.
”Jeg har haft totalt noi hele året over, at jeg ikke vidste, hvordan prøver ville være, og at lærerne ikke rigtigt kunne forklare det. Både i dansk og i matematik. Men nu her til prøven var jeg totalt rolig”.
Lærer og censor fremhævede til karaktergivningen, at hun var meget selvsikker.
”Det var helt sikkert også, fordi jeg kunne tale ud fra mig selv. Vi fik hele tiden at vide, at vi skulle tage udgangspunkt i os selv. Og det var fedt”.
Milas matematiklærer kommer ind for lige at høre, hvordan det gik hende.
”Jeg kan snakke i 100 år om Tove, men...”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.