Det kan være overvældende at begynde som nyuddannet lærer. Nye klasser, nye kolleger, nye systemer, nye forkortelser, samtidig med forventningen til sig selv om bare at kunne stå foran en klasse og få undervisningen til at fungere.
For Morten Skov Thomadsen, der blev færdiguddannet for lidt over to år siden, er starten på lærerlivet nok gået lidt lettere end for gennemsnittet.
Ikke at det har været problemfrit – i sin første undervisningstime blev han med egne ord ”kørt helt over” – men samtidig siger han, at han på intet tidspunkt har været ”ultrastresset eller presset”.
”Jeg har fået en god glidebane ind i faget. Så jeg har det godt,” siger han.
Pia Nielsen har en del af æren for, at Morten Skov Thomadsen er kommet nogenlunde blidt igennem sine første to år som lærer. Hun arbejder, ligesom han, som lærer på Skolen i Midten i Hedensted Kommune i Østjylland.
Ud over sin almindelige lærergerning er Pia Nielsen mentor for alle nye lærere, der begynder på skolen. Hvis den nyansatte samtidig er nyuddannet, har skolen et fast forløb, som de ”grønne lærere” kommer igennem i deres første to år.
”Min rolle som mentor har blandt andet været at sige til Morten: ’Pust ud. Det skal nok gå.’ Alle har stået som nyuddannet og følt, at en undervisningstime kørte af sporet. Det skal man tilgive sig selv, og det kan være rart at høre, at dels bliver man bedre, dels oplever selv garvede lærere indimellem, at det går galt,” siger hun.
”Det virker at have en mentor”
Næsten hver femte nyuddannede lærer, der får job i folkeskolen, forlader den igen inden for tre år. Knap hver fjerde forlader folkeskolen inden for fem år.
Det billede kender Morten Skov Thomadsen fra sin omgangskreds. Flere af dem, han blev uddannet sammen med, er allerede stoppet som lærere. Ingen af dem havde en mentor, mener han.
”Men dem, jeg kender, som er her i kommunen, hvor alle nyuddannede har en mentor, er stadig i gang som lærere,” siger han og fortsætter:
”Jeg tænker, at jeg skal fortsætte som lærer mange år endnu. Ikke at jeg nødvendigvis skal blive på Skolen i Midten for evigt, men jeg vil blive i faget.”
Hans mentor og kollega Pia Nielsen griner: ”Evidensen er ikke så stor, men det tyder da på, at det virker at have en mentor.”
Pia Nielsen vil på ingen måde tage hele æren for, at Morten Skov Thomadsen har fået en god glidebane ind i faget. Det er nemlig hele skolens ansvar at tage godt imod nye ansatte, understreger hun.
Lærerstart på Skolen i Midten
”Det er vigtigt, at skolen har en struktur for, hvordan man tager imod en ny kollega – nyuddannet eller ej. Det er vigtigt, at den nyuddannede får skabt relationer til lederne og til mentoren, så han eller hun ved, hvad man kan bruge de forskellige personer til.”
Struktur på opstarten
På Skolen i Midten indeholder lærerstartsforløbet også møder med leder og viceleder, observation af undervisning, og så har nyuddannede færre undervisningstimer end de mere erfarne kolleger.
”Strukturen er vigtig. Men det er lige så vigtigt, at der er så god en kultur på arbejdspladsen, at alle er med til at tage godt imod den nye. Det er en fælles opgave, som alle bør tage på sig,” siger Pia Nielsen.
Lærerstartsforløbet har gjort Morten Skov Thomadsen helt tryg ved, at der er flere kolleger, han kan gå til, end blot mentoren: ”Man skal ikke føle, at man ikke kan spørge andre, fordi det ikke er deres arbejde at hjælpe dig som ny,” siger han.
Jeg får lov til at møde nye lærere i alle mulige livsfaser. Det gør, at jeg helt naturligt kommer til at reflektere over min egen undervisning
Pia Nielsen Lærer og mentor
Som skolens faste mentor får Pia Nielsen et lille løntillæg. Tidligere har skolen forsøgt at parre mentor og nyuddannet ud fra, hvem de forestillede sig ville passe godt sammen. Men i dag har skolen en fast mentor, som opbygger erfaring i funktionen.
For Pia Nielsen passer rollen godt sammen med, at hun også er arbejdsmiljørepræsentant. Og så oplever hun også, at det giver mere end god samvittighed at være mentor.
”Jeg får lov til at møde nye lærere i alle mulige livsfaser. Det gør, at jeg helt naturligt kommer til at reflektere over min egen undervisning,” siger hun.
”Jeg gør en del ud af at tale med dem, jeg er mentor for, om, hvad de har brug for fra mig, så jeg kan afstemme min rolle i forhold til deres behov. Når man lytter til folk på den måde, kan man ikke lade være med at tænke over, hvad man selv gør, og hvad man selv kan have brug for, og finde refleksion i det.”
Andre kolleger træder til
Konkret gør Pia Nielsen ofte det, at hun går ture med den nyuddannede, hvor de kan snakke om det, der nu er behov for. Der er ikke fastlagt et timeantal eller tidspunkter for snakken mellem mentor og den nyuddannede, for med Pia Nielsens ord bruger hun ”den tid, der er nødvendig”, på mentoropgaven. Og det kan variere meget.
”Hvis opgaven af en eller anden grund voksede meget i en periode, ville vi finde tiden til at tage os ordentligt af det. Det er jeg slet ikke i tvivl om.”
I løbet af de første to år har Morten Skov Thomadsen haft brug for både at kunne læsse af og at udvikle sig sammen med sin mentor, fortæller han:
”Vi har blandt andet talt om, hvordan det er at stå foran en klasse, der er svær at kontrollere. Det er virkelig rart at kunne snakke om det i stedet for at gå og lukke det inde. Det hjælper også til, at man ikke tænker alt for meget over det svære ved jobbet, når man er gået på weekend. Det er nemmere at lægge fra sig, når man kan tale med en, der har stået i det selv.”
Men den fagfaglige sparring ligger ikke hos mentoren. Det står Morten Skov Thomadsens andre kolleger for, forklarer Pia Nielsen.
”Jeg har overhovedet ikke snakket med Morten om matematik, for jeg er ikke matematiklærer. Andre må hjælpe den nye kollega med det fagspecifikke. Så det er endnu et eksempel på, at det er alles ansvar at tage godt imod den nye. En mentor kan ikke gøre det alene.”
Morten blev ikke skræmt væk af sit første job i folkeskolen: ”Det virker at have en mentor”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.