SF's Jacob Mark og Merete Riisager fra Liberal Alliance er fra hver sin side af det politiske spektrum. Men med en del til fælles: De har været markante skolepolitiske profiler. De har forladt politik og forfulgt andre karrierer. Nu er de tilbage og kæmper om ikke mindst lærernes stemmer ved folketingsvalget på tirsdag.
Derfor havde debatredaktionen på fagbladet Folkeskolen inviteret de to comeback-politikere til et debatarrangement i redaktionens nye mødesal i København.
Folkeskolens debatvært og lærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium Anders Thorsen stod for at styre politikere og de ca. 50 tilhørere gennem en times debat, hvor de tre hovedemner på forhånd var sat til at være skolens økonomi, børnesyn og lærermangel.
Foran politikerne var en lille sort tavle og et stykke kridt.
”Det er en gimmick”, sagde Anders Thorsen og forklarede, at han undervejs ville stille spørgsmål og få politikerne til at skrive svaret på tavlerne.
Det første spørgsmål var skabt til at sætte gang i uenighederne, da politikerne allerede har haft fejde om det på Facebook. ”Er der sparet på folkeskolen?” spurgte Anders Thorsen og understregede, at man ikke må kigge efter hinanden.
”Det er der ikke fare for,” understregede Jacob Mark og holdt hurtigt et skilt op med ja, mens Merete Riisager argumenterede for nej.
Uenighed om økonomi og prioriteringer
De to politikere er enige om, at der skal bruges flere penge på folkeskolen. Men her stopper enigheden. SF er i sit skoleudspil, der blev offentliggjort i dag, klar til at give 6,2 milliarder, mens Liberal Alliance vil sætte 2,5 milliarder af til skolen.
Jacob Mark understregede, at for ham er guldtallet prisen for en enkelt undervisningstime. Han tog udgangspunkt i tiden før skolereformen, og påpegede, at der i dag er færre penge per time til at lave god undervisning, fordi antallet af undervisningstimer er steget siden 2013.
”Jeg vil have, at der kommer flere penge per time,” sagde han og pegede på, at skolen får flere opgaver, men at antallet af opgaver ikke bliver fulgt op af tilstrækkelig finansiering.
Merete Riisager var lodret uenig:
”Overordnet set bliver der brugt flere penge folkeskolen. Men der er en dissonans mellem økonomi og opgaver,” sagde hun og understregede, at måden, man taler om folkeskolens økonomi, er vigtig. Det er ikke nok, at man ser på, hvad der er til skolen i den enkelte kommune, man må se på den enkelte skole.
”Vi skal have gennemsigtighed, så vi ved, hvor meget der er på den enkelte skole,” lød det fra Riisager.
Undervejs understregede Merete Risager, at hun gerne vil investere i to lærere per klasse, men at hun ikke mener, at de to lærere skal være i klassen på samme tid. Lærerne skal undervise eleverne i hold.
”Lokal niveaudeling koster lidt, så derfor vil vi gerne bruge nogle penge på at tiltrække nogle dygtige lærere. Og det er lærere - ikke voksne,” understregede hun.
For Jacob Mark var det mindre vigtigt.
”Jeg kommer ikke til at bestemme, om det er to lærere eller en lærer og pædagog. Der skal være en lærer, men skolerne må selv bestemme, hvem den anden voksne er. Problemet er, at i dag er det valg der ikke.”
Børnesyn deler vandene
Debatten om børnesyn viste tydelige ideologiske forskelle mellem de to politikere.
Begge svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt alle børn altid gør det så godt, de kan. Men begrundelserne var forskellige.
”Børn har en fri vilje. De kan gøre noget rigtigt og forkert, og nogle gange gør de også det forkerte,” sagde Merete Riisager og advarede mod et børnesyn, hvor børn altid gør det bedste, de kan, fordi det efter hendes mening svarer til ”en nedlæggelse af dannelsen”.
Jacob Mark lagde i stedet vægt på rammerne omkring børnene som forklaring. Men han kritiserede, at lærere nogle gange får skylden for elevers adfærd:
”Så kommer der en konsulent og siger, at problemet må være måden, du ser på barnet på. Det er virkelig noget rigtig dårligt at give til en fagperson.”
Både Merete Riisager og Jacob Mark mente, at lærerne har behov for at kunne sætte ind over for elever, der opfører sig uhensigtsmæssigt.
”Men lovforslaget om fysisk guidning skal have en omgang mere,” mente Jacob Mark og pegede på, at lærernes positive oplevelse af lovforslaget står i kontrast til modstanden fra forældre og børneorganisationer.
Merete Riisager understregede, at der er brug for mere disciplin i skolen.
”Jeg vil gerne slå et slag for eftersidning. Har man slået en anden elev, så gør det ikke noget, at man kommer til at sidde og kede sig lidt.”
Lærermangel
På spørgsmålet om det er muligt at tiltrække flere lærere, svarede begge politikere ja.
Jacob Mark pegede på bedre arbejdsvilkår som nøglen:
”De unge lærere skal ikke blive syge af at gå på arbejde.” Han fremhævede behovet for mere forberedelsestid og flere voksne i undervisningen.
Riisager lagde i stedet vægt på indflydelse og faglighed: ”Indflydelse giver mindre stress,” sagde hun og pegede igen på, at der skal være mere disciplin i skolen.
Begge var dog enige om, at lærermanglen hænger tæt sammen med arbejdsvilkår og prioriteringer i skolen.
Pensum i skolen
Til sidst fik tilhørerne lov til at stille spørgsmål, og her var der flere, der gerne ville vide mere om Liberal Alliances forslag om, at efter et valg skal et fast pensum udgøre omkring 25 procent af undervisningen.
Lærer på Syvstjerneskolen Mette Frederiksen var en af dem, som var mod forslaget. Hun synes, det er en nedvurdering af de praktisk-musiske fag, når der i forslaget kun bliver lagt op til et pensum i de boglige fag.
”Jeg slår mig også på, at alle elever i den danske folkeskole skal møde det samme stof. Jeg sidder faktisk og føler mig talt en lille smule ned til på min professions vegne. Hvis de møder Tove Ditlevsen, så er der kvalitet, men vi kan godt formidle det faglige stof, så det giver mening og danner eleverne,” sagde hun og stillede spørgsmål ved, hvorfor det er politikerne, der skal bestemme, hvad eleverne skal møde.
Merete Riisager mente, at børn har brug for at have et fælles pensum.
”Uanset hvem man er, eller hvor man bor i Danmark, vil man have gennemgået de samme ting. Selv om vi er liberale, så mener vi, at børn har brug for et fælles ståsted,” sagde hun.
Jacob Mark var direkte uenig og pegede på, hvordan politikerne har brugt lang tid på at komme af med læringsmålstyring.
”Vi skal tro på lærerne,” sagde han.
Mark og Riisager i clinch om børnesyn, pensum og skoleøkonomi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.