Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Explainer

Balladen om børnesynet – derfor har begrebet kapret overskrifterne

Skoleforsker Louise Klinge og formand for lærerne i København, Katrine Fylking, og to drenge der slås i baggrunden
Foto: Jan Klint, Jesper Knudsen, LSOphoto

For tiden går debatten om det nye børnesyn højt. Hvad handler de mange ord og divergerende holdninger om?

Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
11 kommentarer
19. marts 2026, kl. 04:55
11 kommentarer

Hvorfor taler alle pludselig om børnesyn?

Begrebet børnesyn refererer til de grundlæggende opfattelser og holdninger, man har til børn og deres udvikling, behov og rettigheder. 

Sammen med Partnerskab om Børnene Først kom Social- og Boligstyrelsen i 2023 med en opfordring til kommunerne om at formulere et fælles børnesyn, der går på tværs af skoler, daginstitutioner og den sociale sektor. Det skete som led i arbejdet med at implementere barnets lov og for at hjælpe en fælles praksis for børneinddragelse på vej.

Styrelsen siger ikke noget om, hvilket børnesyn man opfordrer kommunerne til at arbejde efter. Men siden har flere kommuner – og skoler – formuleret deres børnesyn. Og så opstår debatten for og imod.

Hvad er det nye børnesyn?

Barnets lov bygger, ifølge loven selv, på et "tidssvarende børnesyn, hvor børn og unge anerkendes som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv og forhold”.

I praksis bliver det ofte kaldt det nye børnesyn – selv om det kan diskuteres, hvor nyt der er. Det nye børnesyn bliver ofte opsummeret i sætningen "Alle børn gør det, så godt de kan" eller "Alle børn opfører sig godt, hvis de kan". 

I børnesynet ligger der, at børn kun har en uhensigtsmæssig adfærd, hvis de er i nogle ydre omstændigheder, de ikke magter. Med andre ord: Hvis børn opfører sig dårligt, skal de ydre omstændigheder tilpasses barnet, som så vil opføre sig bedre.

Hvorfor er det nye børnesyn så omdiskuteret?

Det nye børnesyn kritiseres for at tage alt ansvar fra barnet og lægge det på de voksne. Nogle lærere oplever, at de bliver klandret for ikke at kunne rumme elever, de for eksempel mener har brug for et specialpædagogisk tilbud. Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening, frygter ligefrem, at det nye børnesyn bruges til at opnå besparelser på inklusionsområdet. Også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) er kritisk. Han mener, at børnesynet undergraver lærernes autoritet.

Fortalerne for det nye børnesyn, som blandt andre tæller børne- og skoleforsker Louise Klinge, mener omvendt, at læreren skal tilpasse sin autoritet til den specifikke relation, og at det nye børnesyn bedst støtter børn i deres grundlæggende behov. Mange af børnesynets tilhængere mener dog også, at forholdene i folkeskolen gør det svært at arbejde efter principperne i børnesynet. 

11 kommentarer

Læs også

  • Jakob Næsager sidder i en aula med små børn
    Børnesyn

    København fjerner formuleringer, der er blevet læst som 'nyt børnesyn'

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Balladen om børnesynet – derfor har begrebet kapret overskrifterne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS