Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Elevernes grove sprog

Lektor om groft sprog: Lærerautoriteten er under omdannelse

De lærere, der nyder mest respekt fra eleverne, er eksperter i at se og stoppe problematisk adfærd, fortæller lektor bag nyt studie af ”myndige” læreres praksis.

Redigeret billede af Peter Brodersen sammensat med et billede af en anonym dreng der skriger

Peter Brodersen er lektor på læreruddannelsen i Odense og har interviewet en gruppe erfarne lærere om klasseledelse.

Foto: Erik Lyhne + Esben Niklasson
Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
1 kommentar
22. oktober 2026, kl. 04:39
1 kommentar

”Hold din kæft, du bestemmer ikke over mig.” 

Kommentarer, der i deres essens udfordrer lærerens rolle og autoritet, er den type af grænseoverskridende udsagn, som allerflest lærere hører fra eleverne. 

Spørger man Peter Brodersen, der er lektor på læreruddannelsen i Odense, kan han derfor godt forstå, at 57 procent af lærerne i en ny undersøgelse af groft sprog i skolen peger på ”lærerrollen har mistet sin autoritet” som én af hovedforklaringerne på elevernes sproglige udfald.

Peter Brodersen mener dog ikke, at lærernes autoritet er ved at forsvinde, men nærmere at den er under omdannelse. 

Læs også

Featured image for Ny undersøgelse: Elever sviner deres lærere til
Elevernes grove sprog

Ny undersøgelse: Elever sviner deres lærere til

”Skolen som institution har mistet sin autoritet, og lærerne er derfor ikke længere beskyttet af skolens myndige aura,” siger han.

Den bevægelse har været undervejs i mange år, hvor lærernes opgave i stigende grad har været at vinde deres respekt i mødet med eleverne. 

”Det betyder også, at forhandlingsrummet for, hvad vi taler om med eleverne, og hvordan vi taler om det, er blevet større, og det stiller lærerne over for en kompleks opgave,” forklarer han. 

Den autoritative måde at håndtere groft sprog på er at tage groft sprog i opløbet, så det ikke bliver almindelig tone og gangbar mønt at tale sådan i klassen

Peter Brodersen Lektor, læreruddannelsen i Odense

Peter Brodersen er selv uddannet lærer og cand.pæd., og i 31 år har han undervist på læreruddannelsen. I foråret foretog han et pilotstudie af fem såkaldt ”myndige læreres” tilgang til klasseledelse og relationsarbejde.

I fem gange fem timer interviewede han fem erfarne lærere, der alle nyder en høj grad af respekt fra elever og forældre. Han fandt ud af, at en særlig tilgang går igen hos alle fem, når det kommer til at holde ro i klassen. 

”Forebyggende mikrointerventioner” kalder Peter Brodersen grebet. Det går kort fortalt ud på, at de myndige lærere er særligt gode til at opdage og slå ned på adfærd hos eleverne, der kan true de værdier, der opretholder det gode undervisningsmiljø. Det kan for eksempel være, når elever taler til lærerne eller hinanden i en respektløs og sårende tone. 

”Den autoritative måde at håndtere groft sprog på er at tage groft sprog i opløbet, så det ikke bliver almindelig tone og gangbar mønt at tale sådan i klassen,” siger Peter Brodersen. 

Læs også

Featured image for Ny undersøgelse: Elever sviner deres lærere til
Elevernes grove sprog

Ny undersøgelse: Elever sviner deres lærere til

Lektoren understreger, at de myndige lærere er gode til at vælge deres kampe med omhu, til at fokusere på adfærden frem for at udskamme eleverne med ansigtstab til følge og dermed undgår at sætte den gode relation på spil. 

”Den myndige lærer er god til både at sætte tydelige rammer og opretholde en god relation til eleverne,” siger han og fortsætter:  ”De er faste i kødet, samtidig med at de er lydhøre og omsorgsfulde, og den balance er respektindgydende.”

Hvorfor taler de så grimt?

Foto: Frederik Clement + Erik Lyhne + Jesper Knudsen + Esben Niklasson (illustration)

1 kommentar

Læs også

  • Redigeret billede af Regitze Spenner Ishøy sammensat med et Undersøgelsen afslører, at der tit bliver talt groft til lærerne. Hver tredje lærer har oplevet at blive mødt med krænkende sprog fra elever inden for den seneste uge. Og af dem oplever fire ud af ti lærere det dagligt eller flere gange om dagen.
    Elevernes grove sprog

    Forældreformand: Vi skal bakke op om lærerens grænse

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lektor om groft sprog: Lærerautoriteten er under omdannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS