Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Elevernes grove sprog

Forældreformand: Vi skal bakke op om lærerens grænse

To ud af tre lærere ser elevernes grove sprog som dårlig opdragelse. Men alle forældre ønsker børn, der taler pænt, og rammerne kan med fordel sættes af skole og forældre sammen, mener Regitze Spenner Ishøy.

Redigeret billede af Regitze Spenner Ishøy sammensat med et Undersøgelsen afslører, at der tit bliver talt groft til lærerne. Hver tredje lærer har oplevet at blive mødt med krænkende sprog fra elever inden for den seneste uge. Og af dem oplever fire ud af ti lærere det dagligt eller flere gange om dagen.

Formand for foreningen Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy er enig i, at det er et problem, at nogle elever taler uforskammet til deres lærere.

Foto: Jesper Knudsen + Esben Niklasson
Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
1 kommentar
21. oktober 2026, kl. 04:03
1 kommentar

61 procent af lærerne i Folkeskolens undersøgelse mener, at dårlig opdragelse er en del af forklaringen på, at elever taler respektløst til deres lærere.

Formand for foreningen Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy er enig i, at det er et stort problem, når hver tredje lærer bliver mødt med groft sprog fra eleverne hver uge.

”Jeg synes, det er helt på sin plads, når en lærer siger til eleverne, at her går min grænse, og det skal vi forældre selvfølgelig bakke op om,” siger hun. 

Læs også

Featured image for Ny undersøgelse: Elever sviner deres lærere til
Elevernes grove sprog

Ny undersøgelse: Elever sviner deres lærere til

Hvor meget af forklaringen der skal findes i hjemmet, stiller Regitze Spenner Ishøy sig undrende over for. For børn vokser op i et samfund, hvor de kan opleve voksne, der taler grimt til hinanden i medierne og på sociale medier, og en del af elevernes frisprog bliver også defineret af børnefællesskaberne i skolen, mener hun. 

”Der er jo ingen forældre, der har lyst til at blive talt grimt til derhjemme. De fleste af os forsøger at lære vores børn at tale ordentligt til os og til andre mennesker,” siger formanden for skolebestyrelsernes forening. 

Spørger man Regitze Spenner Ishøy, kan der mange steder være behov for, at skolerne er mere tydelige omkring deres forventninger til forældrene, hvis man vil det grove sprog til livs.

Læs også

Featured image for Ny undersøgelse: Elever sviner deres lærere til
Elevernes grove sprog

Ny undersøgelse: Elever sviner deres lærere til

”Forældre kan være enormt usikre på, hvad der er det rigtige at gøre i forhold til deres barn. Der er skrevet hyldemeter af bøger om, hvordan man er en god forælder, men de siger desværre alle sammen noget forskelligt, og måske er det en del af problemet, at forældrene er overbebyrdede af gode råd,” siger hun og tilføjer:

”Måske skal vi i stedet træde et skridt tilbage og se på, hvilke værdier vi har derhjemme og i skolen,” siger hun. 

De rammer, som skolebestyrelsen kan sætte, kan hjælpe lærerne og give forældrene noget at læne sig op ad

Regitze Spenner Ishøy Formand for foreningen Skole og Forældre

Hvis en skole har udfordringer med groft sprog blandt eleverne, er det ifølge Regitze Spenner Ishøy ”helt oplagt”, at skolebestyrelsen opdaterer sit værdisæt og ”får snakket om, hvordan de kan passe på både lærerne og eleverne”.

”Det er oplagt at tage det op i et forum, hvor både de fagprofessionelle lærere, ledelsen, eleverne og forældrene er til stede. De rammer, som skolebestyrelsen kan sætte, kan hjælpe lærerne og give forældrene noget at læne sig op ad,” siger hun.

Hvorfor taler de så grimt?

Foto: Frederik Clement + Erik Lyhne + Jesper Knudsen + Esben Niklasson (illustration)
1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forældreformand: Vi skal bakke op om lærerens grænse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS