Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Ansøgertal

Læreruddannelsens popularitet er uforandret: Se tilslutningen rundt om i landet

De seneste ændringer af læreruddannelsen har ikke gjort det store ved tilslutningen til uddannelsen, viser årets ansøgerantal.

I dag kl. 12 var der frist for at søge ind på læreruddannelsen.

Foto og grafik:: Jesper Knudsen
Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
6 kommentarer
5. juli 2026, kl. 16:45
6 kommentarer

Status quo må være en rammende beskrivelse af dagens ansøgertal, der hvert år tikker ind den 5. juli, hvor der er ansøgningsfrist til landets videregående uddannelser.

Sammenlignet med sidste år har 36 personer færre søgt læreruddannelsen som deres førsteprioritet.

Det svarer til en nedgang på 1 procentpoint i forhold til sidste års ansøgertal (se ansøgertal for alle landets læreruddannelser nederst i artiklen).

Dermed er der stadig ikke væsentlige ændringer at spore i forhold til læreruddannelsens popularitet, selvom uddannelsen blev ændret tilbage i 2023, hvor der især var fokus på at styrke praktikken og skabe et mere sammenhængende uddannelsesforløb for de studerende og flere undervisningstimer.

I valgkampen til det seneste folketingsvalg var folkeskolen tilmed et stort politisk emne, hvor partierne stod i kø for at foreslå massive investeringer i skolen.

Men heller ikke den politiske opmærksom på folkeskolen ser ikke ud til at have påvirket ansøgertallene.

Lærerstuderende: ”Vi kommer til at mangle lærere”

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) Anthon Berentzen ærgrer sig over, at der stadig ikke er sket noget med uddannelsens popularitet.

“Det er virkelig ærgerligt, og det siger jo noget om, at den nye læreruddannelse ikke har haft den ønskede effekt i forhold til rekrutteringen,” siger han og tilføjer,  

“Ansøgertallet er for lavt, og vi kommer til at mangle lærere i fremtiden. Man er nødt til at tage seriøst, at færre har lyst til at være lærer.”  

Frygten for et presset arbejdsmiljø

Ifølge Anthon Berentzen er den manglende fremgang formentlig blandt andet udtryk for en bekymring for at uddanne sig til et job med et presset arbejdsmiljø.

“Vi mener, at meget af det skyldes folkeskolens generelle tilstand, og at de lærerstuderende kan se frem til et presset arbejdsmiljø, når de er færdiguddannede. Mange unge er nok i tvivl, om de ønsker sig et helt arbejdsliv i den virkelighed.” 

Anthon Berentzen mener ikke, at Lærerstuderendes Landskreds kan gøre så meget andet end at blive ved med at råbe op om, hvor fedt det er at være lærer og samtidig pege på de ting, der trænger til at blive ændret ved uddannelsen, så flest mulig af de nuværende studerende gennemfører uddannelsen.  

Læs også

Featured image for Jeppe vil være lærer: ”Danskerne har et forvrænget syn på lærergerningen”  
Ansøgertal

Jeppe vil være lærer: ”Danskerne har et forvrænget syn på lærergerningen”  

LL: Gør noget ved brandingen

Hvis man skal tiltrække flere til læreruddannelsen, mener han, at der på den lange bane skal investeres mere i folkeskolen. Og på den korte bane bør professionshøjskolerne kigge nærmere på omtalen af læreruddannelserne.  

For ifølge ham er det et problem, at professionshøjskolerne reklamerer for mange uddannelser på en gang og fokuserer på den brede uddannelsesinstitution i sin markedsføring i stedet for på de specifikke campusser.  

“Det skal man meget hurtigt ændre,” siger han.  

I stedet burde man fremhæve kvaliteterne ved de forskellige læreruddannelser, som man for eksempel så det med læreruddannelsen på Nyelandsvej, mener han.  

Det vil få flere til at åbne øjne for, hvor fedt det er at gå på læreruddannelsen, mener han.  

“Lidt populistisk plejer jeg at sige, at læreruddannelsen er lidt ligesom fire år på højskole. Den er bare gratis og ender med, at du har en uddannelse, når du er færdig. Hvis man solgte læreruddannelsen på det, tror jeg, at der var mange flere unge, der ville søge ind.” 

Her er tilbagegangen størst

Læreruddannelsen i Vordingborg noterer sig for den største tilbagegang, hvor 60 procent færre studerende har søgt ind i forhold til sidste år. Her har den internationale linje ellers de seneste år oplevet en massive fremgang.

Professionshøjskolen Absalon, der står bag uddannelsen, noterer imidlertid i en pressemeddelelse, at faldet er ”forventet”, og at det skyldes, at professionshøjskolen har skærpet optagelsesprocessen for internationale ansøgere. 

Læs også

Featured image for I Vordingborg skal udenlandske studerende være med til at løse lærermanglen
Lærermangel

I Vordingborg skal udenlandske studerende være med til at løse lærermanglen

Til gengæld har Absalons anden læreruddannelse, der er placeret i Roskilde, modtaget en større ansøgerbunken i forhold til sidste år.

Læs også

Seneste nyt

Markant flere vil læse til lærer på Frederiksberg

I København er det værd at notere sig, at læreruddannelsen på Frederiksberg har stor fremgang i forhold til sidste år. Her har 50 flere i forhold til sidste år ønsket den læreruddannelse som deres foretrukne.

Netop den læreruddannelse var ellers ved at lukke, da Københavns Professionshøjskole på grund af faldende ansøgertal ville slå sine to læreruddannelser i hovedstaden sammen.

Men efter stor medieopmærksomhed og demonstrationer valgte den daværende SVM-regering at redde læreruddannelsen med en ekstra tildeling.

Læs også

Featured image for Læreruddannelsen på Frederiksberg er reddet: "Den her proces har sat fokus på studiemiljøet"
Læreruddannelsen

Læreruddannelsen på Frederiksberg er reddet: "Den her proces har sat fokus på studiemiljøet"

Samme regering gav Skive indtil næste år til at skaffe midler nok til at overleve. Her kan man i år notere en tilbagegang i antallet af ansøgere på 27 procent i forhold til sidste år.

Dagens ansøgertal markerer også åbningen af en helt ny læreruddannelse i Svendborg. Her har 17 studerende søgt den nye læreruddannelse som deres førsteprioritet.

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læreruddannelsens popularitet er uforandret: Se tilslutningen rundt om i landet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS