Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Ansøgertal

Jeppe vil være lærer: ”Danskerne har et forvrænget syn på lærergerningen”  

Egentlig ville Jeppe have omsat sit snit til en uddannelse med bedre løn og mere prestige. Men så fik han job på en skole og kom til at holde af børnene og ansvaret.

“Jeg tror, at en højere løn kunne få mange til at se læreruddannelsen som mere attraktiv. Man hører om goderne ved at have meget ferie, men man hører ikke lige så meget om det, som man for eksempel hører om, hvad en nyuddannet jurist tjener,” siger Jeppe Frejwald Dalsgaard, der netop har søgt ind på læreruddannelsen.

Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
Start debatten
5. juli 2026, kl. 19:22
Start debatten

Det lå ikke i kortene, at Jeppe Frejwald Dalsgaard skulle ende med at søge ind på lærerstudiet.  

Faktisk havde han “ikke skænket det en tanke”, da han startede som pædagogmedhjælper på Skolen på la Cours Vej på Frederiksberg for fem år siden.

Dengang var planen bare at tjene nogle gode penge i sit sabbatår efter gymnasiet for derefter at søge ind på CBS, så han kunne få et job med en god løn, fortæller han. 

“Det var ikke meningen, at jeg skulle have været der så længe, men så bliver man jo glad for børnene,” fortæller den 23-årige, der denne sommer har søgt ind på læreruddannelsen sammen med 2.442 andre unge. 

Læs også

Featured image for Læreruddannelsens popularitet er uforandret: Se tilslutningen rundt om i landet
Ansøgertal

Læreruddannelsens popularitet er uforandret: Se tilslutningen rundt om i landet

Men hvorfor?

Som så mange andre lærere, er Jeppe Frejwald Dalsgaard drevet af at “gøre en forskel for en masse børn og unge mennesker”, som han siger. Men ansvaret ved lærergerningen er også noget, der har givet ham blod på tanden.

For dét, der startede som en almindelig pædagogmedhjælperstilling, udviklede sig efterhånden, som først én kollega og så én til stoppede og efterlod sig en plads på skolen.

I fem år har Jeppe Frejwald Dalsgaard arbejdet mere eller mindre fuld tid og har gradvist fået mere og mere ansvar, fortæller han.  

Når jeg siger til mine venner, at jeg vil være lærer, siger mange af dem 'Tænk, at du magter det'

Jeppe Frejwald Dalsgaard Pædagogmedhjælper og kommende lærerstuderende

“Jeg har stået med forældresamarbejde og skolehjemsamtaler, og jeg har haft en klasse fra 0. til 3. klasse. Det har givet mig blod på tanden,” siger han og fortsætter.  

“Jeg kan godt lide at stå med forberedelsen selv og at skulle gøre mig umage. Når der sidder 25 børn foran mig, vil jeg gerne gøre mit bedste, og jeg kan godt lide, at der er nogen, der forventer noget af mig,” siger Jeppe Frejwald Dalsgaard.  

”Danskerne har et helt forvrænget syn på lærergerningen”

Der er ingen tvivl om, at Jeppe Frejwald Dalsgaard sætter stor ære i at være lærer, og det går ham på, at alle ikke ser på faget på samme måde.

“Jeg synes, at danskerne har et helt forvrænget syn på det at være lærer. Det er både blandt børn, forældre, samfundet generelt og ikke mindst blandt dem, der vælger at søge ind som lærer,” siger den kommende lærerstuderende.  

Lige nu er han på ferie i Sydfrankrig, og dér er der ligesom i flere andre lande en helt anden respekt om lærergerningen, som danskerne kunne lære af, mener han.   

“Hernede bliver lærerne kaldt professor, og man omtaler dem med deres efternavn. Jeg mener ikke, at vi skal gøre det samme, men lærerne er jo dem, der skal lære hele samfundets fremtidige borgere om alt, så de skal jo være kloge og dygtige. Men i Danmark er læreruddannelsen blevet noget, man nøjes med, fordi man ikke havde gennemsnittet til at komme ind på en anden uddannelse. Det er ærgerligt, for så ender vi med nogle lærere, der ikke brænder for det, de underviser i,” siger Jeppe Frejwald Dalsgaard, der gerne så, at man stillede højere adgangskrav til læreruddannelsen.  

Mere løn og bedre omtale  

Spørger man Jeppe Frejwald Dalsgaard, skal to ting ændres, hvis lærergerningen skal være førstevalget for flere dygtige unge. 

“Jeg tror, at en højere løn kunne få mange til at se læreruddannelsen som mere attraktiv. Man hører om goderne ved at have meget ferie, men man hører ikke lige så meget om det, som man for eksempel hører om, hvad en nyuddannet jurist tjener,” siger Jeppe Frejwald Dalsgaard.  

Det bliver rart at få noget teori bag, det jeg laver, men det er studielivet, jeg glæder mig mest til. Jeg glæder mig til at tage til fredagsbarer og hygge mig

Jeppe Frejwald Dalsgaard Pædagogmedhjælper og kommende lærerstuderende

Derimod hører man mange skrækhistorier fra folkeskolen om besværlige forældre og voldelige elever, og al den negative omtale gør heller ikke noget godt for lærerstudiets popularitet, mener han.  

“Når jeg siger til mine venner, at jeg vil være lærer, siger mange af dem 'Tænk, at du magter det'”, siger Jeppe Frejwald Dalsgaard, der mener, at læreruddannelsen skal tales op, og at medierne skal skrive nogle flere af de succeshistorier, der er ude i folkeskolen.  

Det ville måske også hjælpe mod den tillid, som lærerne bliver mødt med, mener han.    

“Alle mennesker kender folkeskolen, og mange føler derfor, at de kan stille spørgsmålstegn ved, hvordan en lærer varetager sin undervisning. De ville aldrig fortælle en frisør, hvordan hun skulle gøre sit arbejde. Der er en mangel på tillid,” siger han.  

Glæder sig til studielivet

Imens Jeppe Frejwald Dalsgaard fulgte en klasse fra starten af 0. til slutningen af 3. klasse begyndte mange af hans venner at studere og fik en ny og større vennekreds.

Det glæder den kommende lærerstuderende sig også til.  

“Det bliver rart at få noget teori bag, det jeg laver, men det er studielivet, jeg glæder mig mest til. Jeg glæder mig til at tage til fredagsbarer og hygge mig”, siger han.  

Han har søgt optagelse på Læreruddannelsen på Nyelandsvej, fordi de nyuddannede lærere på hans skole, talte meget godt om den.  

“Jeg var ikke i tvivl om, at Nyelandsvej var førsteprioritet for mit vedkomne. Den har et ry for at være intim og hyggelig med gode fællesskaber. Og så ligger den tæt på, hvor jeg bor, og på min skole, hvor jeg fortsat skal have nogle vikartimer,” siger Jeppe Frejwald Dalsgaard. 

Start debatten

Læs også

  • Seneste nyt

    Markant flere vil læse til lærer på Frederiksberg

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jeppe vil være lærer: ”Danskerne har et forvrænget syn på lærergerningen”  

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS