Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skole-hjem-samarbejdet

Læreren Mette bruger markant mindre tid på Aula med sin 4.-klasse: Det er der en særlig grund til

Det er ikke kun børnene, der skal lære at gå i skole. Forældrene skal også lære at være skoleforældre. Sådan lyder mantraet på Lystrup Skole, der har skruet op for de fysiske møder i skole-hjem-samarbejdet.

Billede af forælder Marie Bodilsen Nielsen der sidder med ressourceperson Mette Kjersgaard

Som ressourceperson på Lystrup Skole har Mette Kjersgaard Andersen (til venstre) været med til at udvikle skolehjem-samarbejdet. Her sidder hun sammen med Marie Bodilsen Nielsen, der har to barn på skolen.

Foto: Foto: Tobias Nicolai
Katrine Rosenbæk
Katrine Rosenbæk Journalist
Start debatten
16. november 2026, kl. 04:30
Start debatten

Mette Kjersgaard Andersen tænker i bund og grund, at forældrene var usikre.

De ville deres børn det bedste, samtidig med at de havde en stor frygt for, at de ville ende i mistrivsel.

På Lystrup Skole nord for Aarhus, hvor Mette Kjersgaard Andersen har været lærer i 17 år, mærkede de det ved, at forældrene i højere grad havde behov for kontrol over, hvad der skete i løbet af skoledagen.

”Kan det virkelig passe, at det her er sket? At de må det her?” Sådan spurgte forældrene.

Derfor besluttede skolen sig for at gøre noget ekstra for at skabe et tættere samarbejde mellem skole og hjem, og for tre år siden indførte Lystrup Skole derfor en workshop for forældrene til de nye børnehaveklasseelever. Skolen går fra 0. til 9. klasse og har lidt over 500 elever.

I dag er den årlige ”forældreskole” blevet til grundstenen i det skole-hjem-samarbejde med flere fysiske møder, som Mette Kjersgaard Andersen har været med til at udvikle i kraft af sin rolle som ressourceperson. Tanken er, at det ikke kun er eleverne, der skal lære at gå i skole – forældrene skal også lære at være skoleforældre.

”Workshoppen bliver fundamentet, vi står på de næste mange år. Vi giver dem det grundsyn, vi gerne vil arbejde ud fra,” forklarer hun.

Men i stedet for at sige ”hertil og ikke længere” til forældrene inviterede de dem indenfor.

Bakker op om samarbejde

Når de fleste forældre sætter deres barn i folkeskolen, vil de opleve, at der er sket meget med skolen, siden de selv gik i den. Derfor er første punkt på workshoppen, at ledelsen fortæller, hvad det vil sige at have et barn i skolen i dag. De fortæller, hvad skolen forventer af forældrene, og hvad de kan forvente af skolen.

Billede af Mette Kjersgaard

Lærer Mette Kjersgaard Andersen er selv med på de forældreworkshops, som hun har været med til at indføre på Lystrup Skole.

Foto: Tobias Nicolai

40-årige Niels Strange Grønborg deltog i workshoppen sidste sommer, da hans mellemste bar, Malthe, begyndte på skolen.

”Det var ikke en løftet pegefinger eller ’nu skal I gøre sådan her’, men et rigtig godt indblik i, hvad det er for en rolle, man kan have som forælder.”

Som han selv siger, har den ændret sig meget, siden han selv gik i skole.

”Dengang skulle der være sket noget meget alvorligt, før lærer og forælder talte sammen,” husker han.

Til workshoppen forventningsafstemte de blandt andet, hvornår forældrene og lærerne skal række ud til hinanden. ”Det kan være, at barnet er kommet lidt mut hjem og ikke vil sige, hvad der er galt. Så er det rart, at man kan spørge en, der har været til stede. De behøver ikke at have tævet hinanden, før vi kan række ud,” siger Niels Strange Grønborg og konstaterer, at det er der noget tryghed i.

12.000 timer

Næste punkt på workshoppen for forældre står et medlem af skolebestyrelsen for. Hun er selv mor til tre elever og beskriver, hvad hun gerne ville have vidst, da hendes første barn begyndte på skolen.

”Hun får fortalt, at det ikke er meningen, at forældrene skal være perfekte. Hun får trukket rollen som forælder til et skolebarn ned til et mere spiseligt niveau,” fortæller Mette Kjersgaard Andersen.

Sidste halvdel af workshoppen står hun selv for. Hun stiller blandt andet forældrene dette spørgsmål:

”Hvis vi sætter vores børn ind i et fællesskab, hvor de skal være i 12.000 timer de næste år, hvordan bliver det så trygt, og hvilke kompetencer skal de udvikle for at have det godt?” På workshoppen taler forældrene derefter om, hvordan de kan bakke op om, at deres børn for eksempel lærer at lytte til andre, at samarbejde og at håndtere en konflikt.

Enormt lidt tid på Aula

Før Lystrup Skole begyndte at gøre noget ekstra ud af skole-hjem-samarbejdet, kunne Mette Kjersgaard Andersen se, at forældrene reagerede i form af flere beskeder og spørgsmål på Aula, fordi de ikke kunne mærke, hvor deres børn var, når de kun kom til et forældremøde i september.

Læs også

Featured image for Hun var med, da Aula blev udrullet: I dag kan hun se, hvad det har gjort ved relationen mellem lærer og forældre
Skole-hjem-samarbejdet

Hun var med, da Aula blev udrullet: I dag kan hun se, hvad det har gjort ved relationen mellem lærer og forældre

Derfor bliver workshoppen ved skoleårets start nu fulgt op af to fyraftensmøder – typisk i januar og maj, hvor der bliver bygget videre på workshoppens fundament

Billede af Marie Bodilsen Nielsen

Marie Bodilsen Nielsen, der har to børn på Lystrup Skole, synes, at det er rart, at skole og forældregruppe forventningsafstemmer på fysiske møder.

Foto: Tobias Nicolai

For Marie Bodilsen Nielsen, der er mor til Edith i 2. klasse og storebror Alvin i 4. klasse, erdet lidt som at tage til et oplæg om at være forælder, der er skræddersyet til der, hvor hendes barn er lige nu i sit skoleliv.

”Det har givet mig noget godt som forælder generelt, men det er dejligt, at det er i kontekst af den samme klasse.”

Når Marie Bodilsen Nielsen for eksempel henter sit barn til en fødselsdag og bliver budt på en kop kaffe, er det nemmere for forældrene at dele, hvad deres barn tumler med for tiden, eller spørge, hvordan det går med skærmpolitikken derhjemme, for de har allerede øvet sig i at tale sammen på den måde.

Ingen krisehåndtering

Til fyraftensmøderne taler forældregruppen om problemstillinger, klassen snart møder – og som ikke alle er lige nemme. Tanken er at forebygge problemerne og undgå brandslukning. Emnerne finder forældregruppen frem til i samarbejde med læreren.

Til et af møderne var det Marie Bodilsen Nielsens egen mand, der holdt oplæg om risky play. Børn i dag løber sjældent langt væk fra hjemmet, og de leger ofte i nærheden af en voksen. Som forældregruppe talte de om, hvordan de kunne bakke op om, at børnene leger mere på egen hånd.

”Det bliver ikke krisehåndtering, men handler om, hvor vi gerne vil hen,” siger Marie Bodilsen Nielsen.

Til fyraftensmøderne på skolen har de også talt om konflikthåndtering, hvor forældrene har aftalt, at de selv tager teten og får ringet sammen, og så bliver Mette Kjersgaard Andersen selvfølgelig orienteret og holder øje med eleverne.

Den energi, forældrene før brugte på at være usikre, bliver nu i stedet anvendt forebyggende, oplever Mette Kjersgaard Andersen.

”Energien bliver brugt til at finde ud af, hvordan de kan slå en voksenring om børnegruppen og give dem de bedste rammer.”

For Mette Kjersgaard Andersen har det haft en mærkbar effekt.

”Jeg bruger enormt lidt tid på Aula med den her forældregruppe, i forhold til hvad man ellers kan lande i,” siger hun og fortsætter:   ”Der er så meget, de kan løse indbyrdes.”

Start debatten

Læs også

  • Animeret billede til Line lærte det på den hårde måde: ”Man skal hærdes til Aula”
    Skole-hjem-samarbejdet

    Line lærte det på den hårde måde: ”Man skal hærdes til Aula”

  • Collage med frustreret ung lærer, som ser på skærm. I den anden ende af collagen sidder en forvirret forælder og ser på en skærm.
    Skole-hjem-samarbejdet

    Ny undersøgelse: Hver anden unge lærer famler med forældrekontakten

  • Andreas Marckmann Andreassen
    Leder

    Hjælp din unge kollega i mødet med forældrene

    Andreas Marckmann Andreassen Adm. direktør og chefredaktør
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læreren Mette bruger markant mindre tid på Aula med sin 4.-klasse: Det er der en særlig grund til

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS