Flere og flere lærere underviser i fag, de ikke er uddannede i. Jess Jensen fra Roslev Skole i Salling er en af de lærere.
De sidste to år har han undervist i kristendomskundskab, selvom han ikke er uddannet til det.
“Det har været svært. Jeg vil gerne gøre det så godt for mine elever som overhovedet muligt, derfor kommer jeg også til at presse mig selv en smule,” siger han.
Udover kristendomskundskab underviser Jess Jensen i historie, samfundsfag og madkundskab, og han har også tidligere undervist i geografi. Men det er kun historie og samfundsfag, han rent faktisk er uddannet til på læreruddannelsen.
Fra læreruddannelsen er han også uddannet til at undervise i engelsk, men det er til gengæld et fag, der ikke er at finde på hans skema.
På Roslev Skole gennemføres 9 ud af 10 undervisningstimer samlet set af lærere, der er uddannet til at undervise i det fag, der står på skemaet. Men når det gælder kristendomskundskab, er kun lidt over 40 procent af timerne på skolen med en lærer, der er uddannet til at undervise i faget.
På landsplan er kristendomskundskab da også det fag, hvor flest timer varetages af en lærer, der ikke er uddannet til at undervise i faget.
Kun lige over halvdelen af timerne var sidste skoleår planlagt til at blive varetaget af en lærer med kompetencer svarende til linjefag i kristendomskundskab, viser den seneste opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Får ekstra tid til forberedelse
Det er faktisk Jess Jensen selv, der har tilbudt sin skoleleder at undervise i faget. For dengang han gik på læreruddannelsen, var det et af de fag, han overvejede at læse.
I dag ser han faget som et godt supplement til sin undervisning i de andre fag.
"Det er spændende. Kristendomskundskab giver mig en indsigt og basisviden, som jeg kan trække på i min historie- og samfundsfagsundervisning,” siger Jess Jensen, der har været lærer i seks år.
Men det udfordrer også at have fag, man ikke er uddannet til, fortæller han. Det kræver mere tid til at forberede undervisningen og tid til at opnå den nødvendige viden om fagets indhold.
Som hjælp giver ledelsen ham en vikartime mindre, når han er presset på forberedelsestid.
Prøven har været den største udfordring
Efter to år med faget er der nu længere mellem de mindre gode dage, fortæller han:
“Hvis jeg går fra en time og fornemmer, at jeg ikke har forklaret et begreb godt nok, så reflekterer jeg selvfølgelig over det, og så samler jeg op derfra næste gang, jeg har undervisning med klassen”.
Den største udfordring han indtil videre har oplevet, var da han sidste år fik 9. klasse i faget, og derfor skulle forberede klassen til afgangsprøven.
“Dér var jeg lidt nervøs over, om det, jeg havde at tilbyde eleverne, var godt nok. Det var en stressfaktor”, siger Jess Jensen.
Han synes, at prøven gik godt, men der lå også mange timer i at gøre sig klar.
"Der var meget stof, der skulle læses op. For man er nødt til at have en del på rygraden".
Kollegaer er en god støtte
Han har fået god støtte fra kollegerne og ledelsen. Han har blandt andet fået gode råd fra en af sine kollegaer, der sidste år havde en klasse op til afgangsprøven.
“Mine kollegaer har masser af erfaring at trække på. Jeg tror, at det havde været dobbelt så hårdt, hvis jeg ikke havde haft kollegaerne bag mig,” siger han.
På sigt håber Jess Jensen, at han vil få mulighed for at læse faget som linjefag eller komme på et mindre efteruddannelseskursus.
“Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre rustet til den her undervisning, så jeg er ikke skræmt helt væk. Men det var lidt uheldigt, at jeg skulle have 9. klasser sidste år,” siger han.
Hvis kompetencedækningen i kristendom generelt bliver ved med at falde på landsplan, frygter Jess Jensen, at faget ikke vil blive prioriteret generelt:
“Det er jo et vigtigt fag. Både i forståelsen af vores kultur, hvem vi er som mennesker, og hvor vi kommer fra. Jeg er bange for, at det går hen og bliver et fag, som skolerne ikke prioriterer”.
Lærer uden linjefag: Jeg kan godt føle mig presset
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.