Eleverne på Midtmors Skole taler pænt til hinanden og til lærerne. Det fortæller skolens leder, Elin Dorte Hove.
Men sådan har det ikke altid været. For tre år siden fik skolen et påbud fra Arbejdstilsynet om at gribe ind over for blandt andet elevernes tone over for lærerne, fordi det påvirkede arbejdsmiljøet. Det satte gang i en proces, der har forvandlet skolen til et forbillede for god omgangstone.
Ligesom 55 procent af lærerne i Folkeskolens undersøgelse mener Elin Dorte Hove, at sprogets udvikling er en del af forklaringen, når elever bruger et groft eller krænkende sprog i skolen, og derfor er en af måderne at komme det til livs på en slags løbende vedligeholdelse af den gode tone i skolen, forklarer hun.
Men i stedet for at bruge en masse tid på at tale om problemet indførte lærerne dengang begrebet skolesprog, og med opbakning fra ledelsen og forældre og deltagelse fra elevrådet brugte de mange timer i løbet af en uge på at tale med eleverne om, hvordan man taler pænt til hinanden, så man har det godt med hinanden, forklarer Elin Dorte Hove.
”Der er ingen af nutidens børn, der responderer godt på en løftet pegefinger, så vi gik efter at benytte en nudging-inspireret tilgang,” fortæller hun.
Med inddragelse af alle lærere, forældre og elevrådet formulerede de nogle værdier for sprog og omgangsform, og eleverne på alle årgange blev sat i gang med at formulere udsagn, der understøtter et rart og trygt fællesskab. Og det har de gjort med jævne mellemrum lige siden.
Vi tager en snak med eleverne om, hvad ordene egentlig betyder, og om det overhovedet er et skældsord
Gitte Bisgaard Lærer, Midtmors Skole
Lærerne oplever stadig, at en grov tone fra omverdenen konstant finder vej ind i klasselokalerne, fortæller lærer Gitte Bisgaard, der er en af ildsjælene bag skolesproget.
”Når eleverne sidder og spiller kort, kan de godt finde på at kalde hinanden for diverse ukvemsord, hvis de får nogle dårlige kort på hånden,” eksemplificerer hun.
”Så tager vi en snak med eleverne om, hvad ordene egentlig betyder, og om det overhovedet er skældsord, og så taler vi også om, hvad det egentlig var, eleverne ville sige, og hvordan de kunne sige det på en anden måde,” forklarer Gitte Bisgaard.
Over årene har projektet udvidet sig til også at handle om skoleadfærd i bredere forstand, og i år er overskriften ”holdånd”. Fælles for alle skud på projektstammen er, at metoden tager udgangspunkt i dialog med eleverne, hvor de voksne hjælper dem med at forstå og forklare deres egne uhensigtsmæssige handlinger og vrede udsagnfor derefter at formulere dem på en mere konstruktiv måde, forklarer læreren.
Hvorfor taler de så grimt?
Arbejdsmiljøet var i bund: Men så indførte skolen et fælles skolesprog
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.