For et år siden fik to medarbejdere på en skole i Vejen øjnene op for fundraising. Det hele startede, ved at Vejen Kommune blev udvalgt til én af 100 kommuner i verden til at modtage fondspenge fra tidligere borgmester i New York City Mike Bloomberg. Han er en af verdens rigeste personer og en stor filantrop. Bloomberg-puljen er til unge, der vil arbejde for et bedre klima.
”Vi hørte om puljen. Den passede perfekt ind i filosofien for vores skolekøkken, der har fokus på bæredygtighed og lokal mad,” fortæller lærer Maiken Roldsgaard, som også er teamkoordinator i udskolingen på Østerbyskolen.
Hun satte sig sammen med Steffen Bækkel, der som leder af skolekøkkenet havde det største indblik i, hvad der kunne understøtte skolens fokus på maddannelse og klima. Og sammen med skolens udskolingselever blev de enige om, hvad de godt kunne tænke sig at søge penge til.
Siden er over 200.000 kroner tikket ind på skolens konto takket være Maiken Roldsgaard og Steffen Bækkel.

Vi har fået penge til at plante en masse frugttræer, vi kan bruge i køkkenet.
Maiken Roldsgaard lærer og teamkoordinator i udskolingen, Østerbyskolen
”Vi har fået penge til et svampe- og et mikrogrøntskab til at dyrke svampe og mikrogrønt, og så har vi fået midler til at anskaffe bier, så vi kan producere honning. Vi har også fået penge til at plante en masse frugttræer, vi kan bruge i køkkenet. Det er alt sammen noget, hvor eleverne er med hele vejen, så de oplever, at mad er mange ting, og hvor den stammer fra,” siger Maiken Roldsgaard.
Ud over Østerbyskolen har to andre skoler i Vejen Kommune haft held med at skaffe en ekstra sum penge via fonde og diverse puljer. På tre år har skolerne tilsammen søgt fonde og puljer 12 gange, og det har skaffet dem omkring 275.000 kroner ekstra til konkrete projekter.
Østerbyskolen er foreløbig frontløberen i kommunen, når det kommer til en ny landsdækkende tendens, hvor skoler og kommuner i vidt omfang er begyndt at fundraise for at skaffe ekstra penge til de trængte skolebudgetter. Det viser en ny stor kortlægning, som Folkeskolen har foretaget. Her er Vejen en af de kommuner, hvor forvaltningen ikke har skaffet ekstra penge til folkeskolerne via fondsansøgninger – men hvor skolerne nu selv går den vej.
Læs også
I dag har læreren og kantinelederen fået rollen som Østerbyskolens uofficielle fundraisere. Og selv om det stadig er nyt for dem begge, oplever de, at det er overraskende let at søge fonde.
”Der er ofte en formular på fondens hjemmeside, og så plotter man bare ind. Man kan også altid ringe til dem for at høre, hvad det her kræver. Når man først lige har prøvet det et par gange, så kører det,” siger Maiken Roldsgaard.


Vi har fået penge til et svampegrøntskab, og så har vi fået midler til at få bier, så vi kan lave honning.
Maiken Roldsgaard lærer og teamkoordinator i udskolingen, Østerbyskolen
Gør skolen federe for eleverne
Selv om Maiken Roldsgaard og Steffen Bækkel udefra kan fremstå som et umage par, er det ikke helt tilfældigt, at netop de er udnævnt til skolens uofficielle fundraisere. Begge har nemlig en form for ressourcepersonrolle, og derfor har de mere tid uden for klasselokalerne.
”Og så kombinerer vi vores forskellige fagligheder, som giver en anderledes måde at tænke på. Det giver en god dynamik, når vi forsøger at finde løsninger til at gøre elevernes hverdag lidt federe,” siger Maiken Roldsgaard.
De har svært ved at vurdere, hvor meget tid de generelt bruger på dels at finde ud af, hvilke muligheder for fondsmidler der egentlig findes, og hvad der så skal søges om, dels i sidste ende at skrive ansøgningerne. Men en gang imellem sætter Maiken Roldsgaard tid af i kalenderen til at afsøge, hvad der er af muligheder:
”Nogle gange får man mails fra en masse forskellige folk, der gør opmærksom på sig selv. Andre gange søger jeg bare på nettet, hvad der er af fonde. Jeg bruger også AI som hjælp til hurtigt at udarbejde en oversigt over mulige fonde. Og ellers kigger vi også på, hvad skoler i andre kommuner gør, og mødes med dem for at sparre.”
På Østerbyskolen er de glade for de ekstra muligheder, som fondsmidlerne giver i undervisningen, og Maiken Roldsgaard ser ingen problemer i, at det giver hendes skole fordele, som andre skoler i kommunen måske ikke har.
”Jeg synes ikke, at det skaber ulighed. Folkeskoler kan forskellige ting, og så kan vores naboskole noget andet, end vi kan,” siger hun og fortæller, at selv om det foreløbig er gået rigtig godt med at skaffe penge, har de to umage fundraisere også prøvet at få et nej.
”Vi søgte Nordea-fonden til indkøb af højskolesangbøger. Det var der mange, der havde gjort. Sådan er det. Så er det bare op på hesten igen og videre.”

Et umage par med penge i
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.