Charlotte Hansen brænder for naturfagene og er glad for den respons, hun får på Facebook og Instagram.
Charlotte Hansen brænder for naturfagene og er glad for den respons, hun får på Facebook og Instagram.

Lærer deler naturfags-inspiration på Facebook og Instagram

Æg kan hoppe, når de har ligget i eddike, og man kan stikke spidse blyanter ind i en plasticpose med vand, uden at vandet løber ud. Hvorfor? Det giver Charlotte Hansen svar på, hvis man tjekker Facebook og Instagram, hvor natur/teknologi-læreren deler sine eksperimenter.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg brænder for naturfag og vil rigtig gerne inspirere andre. Det giver mig energi at lave forsøgene og give noget faglig information på de to platforme. Måske kan lærere, der ikke selv har natur/teknologi som linjefag, bruge eksperimenterne i deres undervisning, eller det kan inspirere til noget andet", forklarer Charlotte Hansen, som siden sommerferien har været aktiv med eksempler til udeundervisning og til hands-on undervisning i natur/teknologi.

Bachelorer: Udeskole er ikke kun undervisning udenfor

Hun har selv linjefag i natur/teknologi, matematik, billedkunst og kristendom, og foruden at undervise på Bredsten-Gadbjerg Skole afdeling Bredsten, så er hun også med i Vejles netværk for naturfagslærere. Lærerne mødes tre gange årligt og de diskuterer udfordringer, inspirerer hinanden og taler fx om, hvordan den fællesfaglig naturfagsprøve kan foregå i coronatid. Hun er også resurseperson for naturfagene på skolen.

Blog: At tage skolen ud af skolen anno 2020

"Jeg får respons fra lærere og elever, når jeg har lagt noget ud på Instagram eller Facebook. Der er elever, der har været en tur i skoven og sender mig et billede af et dyr og spørger, hvad det er for et dyr? Og den respons, jeg får fra andre lærere, er med til at gøre mig til en bedre lærer. Ind imellem er der også en lærer, der skriver og spørger om jeg fx har et godt forløb om vejret eller noget andet", siger Charlotte Hansen.

Hun har over tusinde følgere på Instagram og over 600 på Facebook.

Hands-on er vigtigt

'Fredagens eksperiment' er blevet et fast element her i efteråret. Først fortæller hun kort om, hvilke materialer man skal bruge på fredag til eksperimentet. Det skal være enkle ting, som man kan finde i husholdningen. Når fredagen oprinder, er hun så klar med en kort video, der viser eksperimentet. Dertil kommer faglig uddybning og nogle links til lærerne, så de selv kan gå videre med emnet.

Anette: Jeg tænker matematik hele tiden

"Jeg har eksperimenterne mange steder fra, så jeg løber ikke tør lige foreløbig. Jeg mener, at det er vigtigt med hands-on i naturfagsundervisningen, fordi det ellers kan være svært for eleverne at forstå, hvad der sker i et eksperiment. De kan bedre huske det, når de selv har udført forsøget. Det har jeg med fra min egen læreruddannelse".

Blog: Åben skole - Kan udeskole noget særligt?

Da skolerne gik i gang igen efter corona-nedlukningen blev det tydeligt, at der var brug for noget mere udeundervisning. Og det vil hun også gerne inspirere andre til mere af. Hun er selv med i et stærkt naturfagligt team på skolen, hvor de er gode til at sparre med hinanden.

Ann-Berit: Det styrker min læreridentitet

"Min grundtanke er, at man skal lære om naturen i naturen. At være ude giver eleverne meget, og det blev tydeligt for alle efter corona-nedlukningen. Ledelsen på skolen har givet mig noget ekstra tid, så jeg har tid til at være ude med mine elever. Man kan godt finde smådyr og andet lige ude på legepladsen, men det kan også være godt at have tid til en tur i skoven eller anden natur", siger Charlotte Hansen.

Hun har tre klasser på mellemtrinnet i natur/teknologi, og desuden deltager hun ind i mellem i naturfagsundervisningen i indskolingen som resurseperson.

Online undervisning og ideer til naturfag

Hun har været uddannet lærer siden 2012 og har arbejdet det seneste år på Bredsten-Gadbjerg Skole.

At klare sig på en øde ø

Et af eksperimenterne på Facebook beskriver fordøjelsen. Her 'mader' eleverne en plasticpose med kiks, vand og banan. Det er mavesækken. Maden løber videre til tyndtarmen - en nylonstrømpe, videre til tyktarmen, der er et paprør og endetarmen, der er en engangshandske.

Digitale tips til din undervisning

"Det eksperiment har jeg fra læreruddannelsen. Jeg synes, det er meget illustrativt, og det giver eleverne en god fornemmelse for, hvad der sker i fordøjelsen".

I udeundervisning kan det handle om at lande på en øde ø, hvor man skal bygge ly og skaffe sig ild.

Charlotte Hansen er for nyligt blevet kontaktet af et legetøjsfirma, der har specialiseret sig i naturfags-legetøj. Så det er meningen, at hun vil producere nogle små film for firmaet og bruge deres materialer i nogle forsøg. De skal så påtegnes "reklame", når de begynder deres samarbejde.

Læs mere

Instagram: Charlotte's Teacher Web

facebook.com/charlottesteacherweb

Powered by Labrador CMS