“PTSD er ikke kun for soldater. Lærere kan også blive ramt.”
Sådan lyder meldingen fra ph.d. og speciallæge i psykiatri Charlotte Sonne. Hun har forsket i traumebehandling i mange år, og til dagligt behandler hun mennesker med posttraumatisk stressbelastning, som PTSD hedder på dansk.
Godt nok er det ofte mennesker, der har været til stede i lande, hvor folkemord har fundet sted, har været udsat for misbrug i barndommen eller gentagne voldsomme traumer, der dominerer i forskningslitteraturen om PTSD, erkender Charlotte Sonne.
“Men vi ser også PTSD hos almindelige mennesker, der ikke er blevet tortureret eller har været i krig. Mange af dem, vi ser på hospitalerne, er lokomotivførere og skolelærere og andre helt almindelige mennesker,” siger hun.
25 lærere har fået PTSD
Ser man på tallene, er PTSD blandt lærere til at få øje på, selvom det ikke kan siges at være meget udbredt.
Af en rapport fra Arbejdermarkedets Erhvervssikring fremgår det, at knap 69 procent af alle arbejdsskadesager om PTSD handler om krigsveteraner, mens de resterende 31 procent af sagerne omhandler andre professioner som pædagoger og politibetjente.
De seneste seks år har 25 grundskolelærere fået anderkendt PTSD som en erhvervssygdom (2020-2025). Heraf arbejdede 18 i den almindelige grundskole, mens syv kom fra en specialskole. Det viser tal, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har trukket for Folkeskolen.
Folkeskolen har gennemgået en række tilsynsrapporter fra skoler, som af Arbejdstilsynset har fået påbud relateret til vold og trusler på arbejdspladsen. Her understreger de tilsynsførende som oftest, at voldelige episoder kan medføre PTSD hos de ansatte, der er ofre for volden.
”Udsættelse for vold forøger ansattes risiko for at udvikle belastningsrelaterede sygdomme som angst og depression og for i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)”, lyder standardformuleringen i rapporterne.
Lærer: ”Konsekvenserne er godt nok vilde”
Maria Mullan er en af de lærere, der er blevet ramt af PTSD i forbindelse med sit arbejde.
For knap tre år siden endte hun i en voldsom konfrontation med nogle udskolingselever, da hun forsøgte at mægle i en elevkonflikt. Hun blev chokeret i situationen og var i mange måneder efter voldsomt plaget af angst for repressalier fra eleverne. Oplevelsen satte sig som kompleks PTSD.
”Konsekvenserne er godt nok vilde”, siger læreren i et interview til Folkeskolen.
Her fortæller hun også om en hverdag som sygemeldt med voldsomt koncentrationsbesvær, angstanfald, mareridt og flashbacks og en svingende energi, der gør hende ude af stand til at varetage almindelige dagligdags opgaver derhjemme.
Sådan noget som indkøb af dagligvarer kan for eksempel være en uoverkommelig opgave, fortæller hun.
”Når folk ser mig i byen, tror de måske, at jeg har det godt nok. Men de ser ikke de fire dage, jeg har brugt på at forberede mig på at gå ud, eller de to dage bagefter, hvor jeg ikke kan noget som helst og bare skal være i stilhed derhjemme,” siger hun.
Maria Mullan er ikke bare en af de få lærere, der har fået PTSD på jobbet. Hun har også fået en diagnose, kompleks PTSD (K-PTSD), der endnu ikke officielt er tilføjet til det danske diagnoseregister.
De danske diagnoser følger typisk WHO's sygdomskategorier, og den seneste opdatering listen skulle egentlig været blevet oversat til dansk for længst, men forventes at være klar i starten af 2027, fortæller Charlotte Sonne.
Forskellen på PTSD og kompleks PTSD er kort fortalt, at ofrene for sidstnævnte har en række andre følgevirkninger ud over de klassiske PTSD-symptomer.
Støtte er altafgørende
Mange af os kommer ud for potentielt traumatiske hændelser igennem livet, uden at det fører til PTSD. Og ifølge forskningen spiller flere forskellige faktorer ind på risikoen for at udvikle PTSD, forklarer Charlotte Sonne.
Først og fremmest viser undersøgelser, at det vigtigt, at ofrene føler sig støttet af sine omgivelser, når de kommer ud for en traumatisk oplevelse.
”Generelt er det vigtigt at anerkende folks oplevelser og følelser i forbindelse med en voldsom hændelse, og det er rigtig rigtig vigtigt for en medarbejder, at de oplever støtte fra kollegaer, ledelse og deres netværk, når de står i noget svært. Hvis de derimod bliver mistænkeliggjort eller kritiseret, så kan det øge risikoen for at udvikle PTSD,” siger Charlotte Sonne.
I psykiatrien, hvor hun har sin daglige gang, oplever medarbejderne relativt ofte at blive truet eller spyttet på, og den slags hverdagshændelser håndterer de med løbende debriefinger medarbejderne imellem.
Charlotte Sonne understreger også, at ledelsen kan gøre meget for at foregribe, at voldsomme hændelser udvikler sig til PTSD.
”Et utrygt arbejdsmiljø øger risikoen for, at folk udvikler PTSD efter et traume, fordi de står i en sårbar situation. Jo flere gange du bliver udsat for noget grænseoverskridende, jo mere følsom bliver du overfor det. Det er den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over,” forklarer psykiateren.
Det samme har Psykiatrifonden formand Torsten Bjørn Jacobsen tidligere peget på i Folkeskolen.
”Det at blive udsat for noget ubehageligt gentagne gange kombineret med at føle magtesløshed er en giftig blanding,” siger han og tilføjer, at et belastende arbejdsmiljø faktisk kan udløse en lang række forskellige traumer.
Kan man blive kureret for PTSD?
Maria Mullan ved ikke, om hun nogensinde bliver fri for træthed, tåget hjerne, angstanfald og mareridt.
”Jeg spørger jo mig selv, om det er realistisk, at jeg nogensinde kan arbejde som lærer igen? Det tror jeg ikke,” siger læreren, der for nylig er begyndt i et PTSD-behandlingsforløb.
Men der er behandlingsmetoder, forsikrer Charlotte Sonne.
”Det er psykologiske metoder, der typisk har et element af eksponeringsterapi. Altså at man skal forholde sig til det, man har været udsat for. Nogle kommer også i mareridtsterapi, hvor patienterne arbejder med at omskrive slutningen på deres mareridt,” fortæller hun.
”To tredjedele responderer godt på behandlingen, mens den sidste gruppe godt kan opleve en vis effekt, uden man dog ville sige, at de er helbredt,” siger Charlotte Sonne.
Hvor stor sandsynligheden er, afhænger også af flere faktorer, viser forskningen.
”Det kommer typisk an på, om man kun har PTSD, eller om man har udviklet depression eller andre psykiske eller fysiske lidelser oveni, som for eksempel smerter,” siger hun og forklarer, at sandsynligheden for at bliver kureret også er større, hvis man ikke går med symptomerne længe.
Midaldrende personer er statistisk set sværere at kurere end unge og gamle, og folk, der bor alene uden et godt socialt netværk, har også en statistisk mindre sandsynlighed for blive kureret for PTSD.
Man kan læse mere om behandling af PTSD på Bedre Psykiatris hjemmeside.
Ikke kun soldater: 25 lærere har fået PTSD-arbejdsskader de seneste seks år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.