Høring: Praksisfaglig vurdering kan stjæle lærernes tid

Alle elever skal have vurderet deres praksisfaglighed. Den praksisfaglige vurdering skal pege mod erhvervsuddannelserne. Vurderingen skal tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af de praksisfaglige elementer, der er i folkeskolen.

Det er essensen af et lovforslag, som er lavet på baggrund af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Lovforslag i høring: Elevernes praktiske færdigheder skal vurderes fra næste skoleår

Den praksisfaglige vurdering skal supplere den uddannelsesparathedsvurdering, som lærerne laver af den enkelte elev baseret på faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Lovforslaget har nu været i høring, og de fleste af de knap 30 svar fra organisationer og institutioner er positive over for, at praksisfaglighed skal have større vægt i uddannelsesparathedsvuderingen.

Uklare rammer for praksisvurdering

Men flere organisationer mener dog, at modellen er uklar og kan blive tidskrævende for lærerne.

Danmarks Lærerforening er blandt dem, der efterlyser en klarere model for, hvordan lærerne skal praksisvurdere eleverne.

"Det er heller ikke klart, hvilket grundlag lærerne skal foretage den praksisfaglige uddannelsesparathedsvurdering på, herunder ud fra hvilke konkrete kriterier og hvilken tilknytning til folkeskolens fagrække", står der i høringssvaret fra DLF som er underskrevet af formand Anders Bondo Christensen.

Praktiskfaglig elevvurdering begejstrer og bekymrer

Og KL er enig:

"Der er behov for eksempler på, hvordan vurderingen i praksis skal foregå, herunder særligt med fokus på, hvad lærerne skal lægge til grundlag for den praktiskfaglige vurdering", står der i KL's høringssvar.

Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof efterlyser en afklaring af, hvilke fag og lærere, der skal indgå i vurderingen af elevernes praktiske kompetencer.

"DI mener, at der som minimum skal sikres, at de lærere, som har haft eleverne i faget håndværk og design, skal medvirke i vurderingen af elevernes kompetencer", står der i DI's høringssvar.

Frygt for tidssluger

Anders Bondo mener, at det kommer til at koste meget arbejdstid, hvis den praksisfaglige dimension skal styrkes i hele skolegangen.

"Her er det ikke tilstrækkeligt med de 5-10 mio. kr. til arbejdstid for lærere og vejledere, som nævnes i lovforslaget", står der i DLF's høringssvar som lægger vægt på, det vil kræve en styrkelse af det timeløse emne 'job og uddannelse', og at der skal sættes yderligere fokus på karrierelæringsforsøg, hvor lærere og uddannelsesvejledere arbejder sammen. Desuden skriver han, at den praksisfaglige dimension kan styrkes ved at give lærere og UU-vejledere bedre rammer for at samarbejde med gymnasier, erhvervsskoler og virksomheder.

Lærer kom politikere i forkøbet: Indførte praktisk projektopgave for fire år siden

Regeringens model betyder, at den praksisfaglige vurdering kan trække uddannelsesparathedsvurderingen op, men ikke ned. Men også her efterlyser Danmarks Lærerforening rammer, som kan hjælpe lærerne i vurderingen:

"Det hedder i lovforslaget, at eleverne kan få hævet niveauet i deres UPV. Dog er det uklart, hvilke forventninger der er til, hvor ofte og hvor udbredt, at lærere og UU-vejledere skal hæve niveauet fra 'ikke-uddannelsesparat' i den øvrige del af UPV til 'uddannelsesparat' ved en høj praksisfaglig UPV", står der i høringssvaret fra DLF.

Skolelederne er imod

Skolelederforeningen er direkte imod lovforslaget. Her frygter man, at lovforslaget vil betyde unødigt bureaukrati.

"Indførelsen af vurderingen af alle elevers praksisfaglige kompetencer samt indførelsen af en to-trinsskala med bedømmelsen høj eller middel, er bestemt ikke et genkendeligt ønske fra skolelederne rundt om på de danske folkeskoler, og Skolelederforeningen frygter, at loven vil blive opfattet som et unødvendigt og bureaukratisk forslag, som ikke giver mening ind i det seriøse arbejde der fra skolernes side allerede præsteres på området", står der i skoleledernes høringsvar.