”Jeg kan ikke sige, om lærere nødvendigvis har brug for flere pauser, men de har brug for ordentlige pauser – når de får dem. Den tid, der i teorien er sat af til pauser for eksempel mellem timerne, bør bruges til at holde en pause, gå på toilettet, få en kop kaffe og finde ro.”
Hjerneforsker Emma Louth Als udpeger hurtigt problemet, da hun ser svarene i undersøgelsen om pauser i løbet af en arbejdsdag i folkeskolen. Hun er ph.d. med baggrund inden for biomedicin og neurovidenskab og forfatter til bogen ”Opmærksomhed” fra Aarhus Universitetsforlag.
Undersøgelsen bygger på svar fra 1.811 lærere og børnehaveklasseledere ansat i folkeskolen, og den viser blandt andet, at seks ud af ti sjældent eller kun en gang imellem kan holde en uforstyrret pause i løbet af en arbejdsdag. Ud fra undersøgelsen kan man også se, at mange medarbejdere har svært ved at finde tid til helt basale ting som toilet- og spisepauser.
”Flere lærere siger, at de ikke har tid til at spise, og det skal de simpelthen have. Ellers kommer det til at gå ud over deres opmærksomhed og kognitive funktioner. Sult er noget af det mest distraherende,” siger Emma Louth Als.
Hvad er konsekvensen, hvis ikke hjernen får de nødvendige pauser?
”Først og fremmest går det hårdt ud over evnen til at koncentrere sig. Man kan simpelthen ikke holde fokus lige så længe, og man kommer til at begå flere fejl.
Men også andre stresssymptomer kan dukke op – irritabilitet eller problemer med hukommelsen. Man kan komme til at føle, at det hele kører rundt i hovedet, og at man ikke kommer videre med nogen af sine opgaver.
Pausen skal bruges til at komme ud af sin ’arbejdshjerne’, hvis den skal virke.
Emma Louth Als Hjerneforsker
Selv om hver af opgaverne kun kræver lidt energi, så bliver det tilsammen noget, der trætter, når man ikke kan få afsluttet nogen af dem.”
Hvad siger forskningen om vores behov for pauser?
”Det meste forskning i pausers betydning er gennemført i kontormiljøer, hvor folk sidder foran en skærm og udfører kognitivt arbejde hele tiden. Så alle resultater passer ikke nødvendigvis på læreres arbejdsvilkår.
Men forskningen viser, at uden pauser falder produktiviteten, og der bliver begået flere fejl. Pauser er nødvendige for at kunne præstere godt.”
Hvordan får man mest muligt ud af sin pause?
”Pausen skal bruges til at komme ud af sin ’arbejdshjerne’, hvis den skal virke. Det er et problem, hvis pausen går med at forberede næste lektion eller svare på beskeder fra forældre. Så vil pausen ikke virke så godt.
Forskningen i kontorpersonales pauser viser desuden, at hvis man bruger sin pause foran en skærm, men med at lave noget andet end arbejde, får man mindre ud af pausen, end hvis man bruger pausen på at bevæge sig. Det er ikke en rigtig pause at sidde foran skærmen.
I det hele taget er bevægelse i pausen langt det mest effektive. Det kan være en frisk gåtur, hvor man lige får pulsen lidt op. Forskningen viser, at det har en stor positiv betydning for evnen til at koncentrere sig og for kreativiteten.”
Skal man så gå en tur, for at pausen er effektiv?
”Det kan også være en god pause, hvis man bruger den til at snakke med nogen. Men det skal være om noget andet end arbejde. Hvis man taler arbejde i sin pause, er det ikke en rigtig pause. Snak i stedet om, hvad I har lavet i weekenden, eller noget sjovt, I har set i tv, eller sådan noget.”
Hvor tit har man brug for pauser?
”Det er lidt forskelligt. Ved nogle arbejdsopgaver har man brug for en såkaldt mikropause flere gange i timen. Det kan være, hvis man har meget ensformigt arbejde eller arbejde, der kræver stor koncentration. Men det kan formentlig ikke bare overføres til undervisning, som er meget anderledes end for eksempel korrekturlæsning, som kan være ret monotont, eller simultantolkning, som kræver konstant høj koncentration.
Læreres arbejdsdag er typisk lidt mere varieret end kontorpersonales. Man kommer automatisk til at bruge forskellige dele af hjernen på forskellige tidspunkter, og det kan godt mindske behovet for hyppige pauser lidt. Men det fjerner det altså ikke.”
Hvad er en mikropause?
”Mikropauser er korte, bevidste og ikkeplanlagte pauser, som kan vare helt ned til få sekunder, hvor man for eksempel tager en dyb indånding eller lige strækker sig. Det kan være tre minutter med lukkede øjne i en stille krog.
Mikropauser kan være bedre end ingen pauser overhovedet, men man skal bare vide, at mikropauser kun virker et kort stykke tid. En længere pause virker også længere.”
Hjerneforsker: Lærerne har brug for ordentlige pauser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.