”Det kommer desværre ikke bag på mig.”
Sådan siger formand for Danmarks Lærerforenings udvalg for arbejdsmiljø Thomas Andreasen, da han bliver præsenteret for resultaterne af Folkeskolens undersøgelse om pauser.
”Det svarer meget godt til, hvad jeg hører, når jeg taler med vores medlemmer. Som jeg ser undersøgelsen, så oplever alt for mange lærere det som normalen ikke at kunne holde pause i løbet af en arbejdsdag. Og det dur ikke. Pauser skal med i arbejdstilrettelæggelsen. Det skal skoleledelsen og arbejdsgiverne sørge for,” fortsætter formanden.
Arbejdsmiljøloven giver ret til en pause, hvis man arbejder mere end seks timer. Længden af pausen er ikke fastsat i loven, men pausen skal tilrettelægges på en måde, så formålet med pausen kan indfries. Af lærernes arbejdstidsaftale fremgår det, at pauser indgår i arbejdstiden, hvis de varer mindre end 30 minutter, og læreren står til rådighed for arbejdsgiveren.
Man skal altså som udgangspunkt være klar til at træde til, hvis der opstår et akut behov. Men Thomas Andreasen understreger, at det skal være undtagelsen – ikke reglen, at det sker:
Man har skåret folkeskolen så meget ind til benet, at med det antal mennesker, vi er, er vi ikke nok til at tage os af det, vi skal, og også have tid til pauser
Kristian Dissing Olesen Næstformand i Skolelederforeningen
”Reglerne i arbejdsmiljøloven har det udgangspunkt, at pausen er en reel pause. Det skal høre til sjældenhederne, at man bliver forstyrret i sin pause.”
Skolen er skåret ind til benet
Næstformand i Skolelederforeningen Kristian Dissing Olesen er enig med lærernes fagforening i, at de trængte pauser peger på et bagvedliggende problem.
”Det viser mig, at der er en mangel på ressourcer i vores skolesystem. Man har skåret folkeskolen så meget ind til benet, at med det antal mennesker, vi er, er vi ikke nok til at tage os af det, vi skal, og også have tid til pauser,” siger han.
Det er i øvrigt ikke kun lærere og pædagoger, der oplever, at pausen fyldes med arbejdsopgaver. Det gør ledere også, siger han.
”Det kan være, at man er gået hen til personalerummet for at spise sin frokost og så kommer til at bruge i hvert fald noget af tiden på at sparre med en lærer eller noget andet fagligt. Det kan også være, at man er nødt til at lægge møder på nogle tidspunkter, hvor der ikke er tid til andet end at spise frokost foran skærmen, mens man svarer på mails. Det har jeg selv oplevet som skoleleder,” siger han og understreger:
”Igen handler det om ressourcer. Man er nødt til at mase alt ind i de små lommer af tid, der kan findes.”
En uheldig arbejdskultur
Det er vigtigt for Thomas Andreasen at understrege, at pauser ikke bare skal afholdes, fordi det nu engang er en ret, man har. De skal også respekteres, fordi de har stor betydning for et godt arbejdsmiljø.
”Det er voldsomt bekymrende, at så mange ikke føler, de har tid til at holde pause. Vi ved, at pauser er vigtige for eksempelvis at forebygge stress. Derudover er det også godt for arbejdspladsen, at der er plads til det kollegiale fællesskab, herunder at tale om noget, der ikke er arbejde.”
Af Folkeskolens undersøgelse fremgår det, at der tilsyneladende er forholdsvis mange, som godt kunne holde pause, men vælger at arbejde i det tidsrum. Det er igen udtryk for, at lærerne har for travlt, mener Thomas Andreasen. Han kan godt forstå, at nogle vælger at gøre det, men det er et problem, at de føler behov for at gøre det.
”Jeg anfægter ikke, at man på særligt travle dage spiser frokost, mens man gennemgår mail eller bruger pausen til at få klaret en telefonsamtale. Det skal bare ikke være udgangspunktet,” siger Thomas Andreasen.
For travlhed kan være med til at skabe en uheldig kultur, mener udvalgsformanden:
”Man hører desværre jævnligt, at der er en kultur, hvor man arbejder i pauserne, og ledelsen ikke prioriterer at ændre det. Det kan så blive selvforstærkende, for hvis der ikke er nogen at holde pause med på lærerværelset, så kan man lige så godt selv arbejde, mens man spiser. Og hvis alle gør det, så kan vi da også lægge møderne i spisefrikvarteret og så fremdeles.”
Mere tid til forberedelse?
Skolelederne ser som udgangspunkt ikke noget problem i, at man som lærer eller børnehaveklasseleder arbejder i pausen, når det kræves.
”Det ligger på sin vis i overenskomsten. Man har ikke en selvbetalt pause, og det står klart i teksten, at man står til rådighed for arbejdsgiveren i pausen,” siger Kristian Dissing Olesen.
Man kan selvfølgelig forlange at få en selvbetalt pause, hvor man har lov til at sige, at man ikke vil arbejde, før den halve time er gået, forklarer han. Men det kommer med en konsekvens:
”Så skal man arbejde en halv time længere om eftermiddagen, og det er jeg ikke sikker på, at flertallet af lærere vil finde attraktivt. Det kan blive en meget lang dag, når vi nu skal arbejde 40-41 timer i de uger, hvor der ikke er ferie,” siger Kristian Dissing Olesen.
I Lærerforeningen ser man heller ikke en selvbetalt pause som løsningen. Men noget skal der ske, mener Thomas Andreasen. Og gerne i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger.
”Vi har stillet et krav om, at vores arbejdstidsaftale skal forbedres. I det ligger der, at vi ønsker mere tid til forberedelse. Hvis man får det, føler man forhåbentlig mindre behov for at arbejde hen over frokosten.”
DLF og skoleledere: Folkeskolen mangler ressourcer, derfor har lærerne så travlt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.