Hvis der skal være en god pausekultur på din arbejdsplads, skal lederen gå forrest i at skabe den. Det er budskabet fra ledelseskonsulent, forfatter og foredragsholder Pia Hauge, som har skrevet bogen "Pause Power".
I den argumenterer hun for, at selv om den enkelte medarbejder kan – og bør – gøre noget for at få gode pausevaner, så er det også lederens ansvar, og et ansvar han eller hun bør tage på sig. Ikke mindst, fordi det kan betale sig.
”Det er en myte, at pauser er spild af tid. Det er der studier, som bakker op: Et tysk metastudie har vist, at hvis man som vidensarbejder holder 9 procent ekstra pausetid, ud over sin frokostpause, så løser man 5 procent flere opgaver, og også kvaliteten af arbejdet stiger. Så man arbejder sådan set mindre tid, men man bliver mere produktiv,” forklarer Pia Hauge.
Sådan noget med at slå ting sammen og sige, at vi lige kan gøre frokosten til et arbejdsmøde, er ikke er en god idé.
Pia Hauge Ledelseskonsulent
Selv om meget af forskningen i pauser og produktivitet er lavet i enten kontormiljøer eller på industriarbejdspladser, mener ledelseskonsulenten godt, at det kan overføres til skoleverdenen:
”Børnene har brug for frikvarterer for at kunne koncentrere sig og huske undervisningen. Men lærerne har også brug for 'frikvarter', hvis de skal være friske, inden de går ind til en undervisningsgang. Pauserne er en forudsætning for, at lærerne kan være skarpe, kreative, løsningsorienterede, have overblik og ikke blive kortluntede.”
Og det mentale overskud, der giver nærværende og engageret undervisning, kræver jo netop, at man er frisk i sit hoved, pointerer Pia Hauge.
Ingen tvang i pausen
Skoleledere bør derfor gå ret langt for at skabe rammerne for en god frokostpause for sit personale, mener Pia Hauge. Men det kniber det med. I en undersøgelse, som Folkeskolen har fået foretaget blandt lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen, svarer syv ud af ti, at de arbejder i deres spisepause hver dag eller i hvert fald flere gange om ugen.
”Sådan noget med at slå ting sammen og sige, at vi lige kan gøre frokosten til et arbejdsmøde, er ikke er en god idé. Pausen skal være en ’ægte pause’, et tidspunkt hvor der faktisk lades op,” understreger Pia Hauge og fortsætter:
”I øvrigt er det ikke sikkert, at et larmende lærerværelse, hvor man står til rådighed for både kolleger og elever er den optimale frokostpause for alle – men for nogle føles det måske helt fantastisk.”
På det konkrete plan opfordrer Pia Hauge skolelederne til at tale med medarbejderne om, hvad der er en god pause for dem.
”Det er vigtigt at acceptere, at folk er forskellige. Et af de principper, jeg arbejder efter, hedder ’autonomi er bedre end andres dagsorden’. Hvis man skal have en rigtig god pause, er det vigtigt, at der er ret meget autonomi i den, og at man ikke bliver tvunget til fællessang eller bordtennis eller massageklub, hvis man har brug for noget andet.”
Af samme grund kan det være en god ide at have flere steder, hvor man kan holde pauser på forskellige måder, foreslår hun.
”Hvis folk har tendens til at springe pauserne over, kan det, at man laver nogle pausevenlige omgivelser, nudge til pause. Det kan være et pauserum med bordtennisbord eller en dartskive. Det kan være et sted, hvor man har lyst til at sidde og snakke. Og så kan man have et andet rum, hvor man kan sætte sig, hvis man har mere brug for ro i sin pause. Lederen skal også have forståelse for det, hvis nogen har brug at bruge deres pause til at gå en tur og få frisk luft".
Pauser imellem møder
Spisepausen er vigtig. Men den er ikke nok, understreger Pia Hauge. Der er også brug for kortere hjernepauser i løbet af dagen. Og det skal være rigtige pauser, ikke bare små lommer af tid, hvor man tjekker mails eller står ved lamineringsmaskinen.
De brain breaks, man eventuelt tager med sine elever, tæller heller ikke som pauser for læreren, som jo stadig står med ansvaret.
Til gengæld behøver pauserne uden for frokosten ikke være ret lange – og her kan medarbejdere og ledelse hjælpe hinanden.
”Det er i høj grad folks eget ansvar at få holdt de her ’mikropauser’, hvor man for eksempel ordner online-indkøb og svarer sms'er, men ledelsen kan hjælpe meget for eksempel ved at sørge for indlægge pauser i eller imellem møderne,” siger Pia Hauge.
Lederen som rollemodel
Noget af det vigtigste, man som leder kan gøre for at skabe en god pausekultur, er at være en god rollemodel, understreger ledelseskonsulenten.
”Man skal signalere, at det at holde pause er en naturlig og nødvendig del af at gå på arbejde. Pauser er ikke noget, man tager som en belønning. Pauser er noget, man tager som en forudsætning for faktisk at kunne passe sit arbejde.”
Helt ærligt, så er frokostpausen måske der, man kan have sit fineste ledelsesmoment.
Pia Hauge, Ledelseskonsulent
Og så kan det godt være, at skolelederen må acceptere, at han eller hun ikke har pause, selv om han/hun sidder i personalerummet sammen med medarbejderne. Ligesom lærerne heller ikke har pause, hvis de bruger frikvarteret sammen med eleverne, mener Pia Hauge.
”Helt ærligt, så er frokostpausen måske der, man kan have sit fineste ledelsesmoment, fordi man står man til rådighed og er nærværende over for medarbejderne. Men så kan det være, at man som skoleleder skal sige, at man tager et kvarter bagefter, hvor jeg går en tur eller sætter sig ind på kontoret i fred og ro,” siger hun.
For det er selvfølgelig vigtigt, at skolelederen også prioriterer egne pauser. Men det er ikke sikkert, at det lige præcis skal være samtidig med lærernes frokostpause.
Hun er ekspert i pauser og siger, at du skal holde flere af dem - med din leders hjælp
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.