”Historien viser, at vi faktisk kan gøre ret vilde ting i det her samfund med en trepart.”
Folkeskolen har taget en længere snak med manden, der var den første til at efterspørge trepartsforhandlinger om folkeskolen.
I kølvandet på de historisk dårlige Pisa-resultater skete det så. Regeringstoppen trak en 'trepart' op af hatten som sin løsning.
Et ønske, som direktør for Life Fonden Stefan Hermann har fremsat flere gange, siden han tilbage i 10’erne var rektor for bl.a. læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Nu hvor det endelig sker, kommer den faktisk også på et særligt godt tidspunkt, vurderer han.
”Der er ikke noget bedre tidspunkt end nu. Der er penge nu, der er fire partiledere, der sætter noget på spil ved at sige ’det her vil vi’. Du har en lærerforening, som vil påtage sig et medansvar. Du har et KL, der faktisk måske også er på vej til det. Og det sker i starten af en valgperiode, hvor regeringen ikke er lige så bange for at gøre noget.”
”Så det er nu, det skal ske. For vi kan ikke vide, om staten har lige så mange penge om fire-fem år,” lyder hans analyse.
Forventer en kerne med kun tre parter
Vi taler med den kendte skoledebattør på et tidspunkt, hvor ingen af parterne endnu har modtaget en invitation fra undervisningsministeren, og der er heller ikke kommet klare meldinger om, hvilke udfordringer forhandlingerne mere konkret skal omhandle.
Men i sidste uge talte Folkeskolen med syv organisationer, som alle forventer inden længe at få et brev fra Magnus Heunicke (S).
Stefan Hermann vurderer da også, at mange organisationer kan se frem til at modtage en invitation.
”Meget er naturligvis muligt, men jeg forestiller mig en konstruktion med en ’kernetrepart’ bestående af Danmarks Lærerforening, KL og staten. Og så vil de øvrige parter blive inviteret lejlighedsvist med til bordet. For det er de tre parter, der i hård forstand er aftaleberettigede. Staten indgår kommuneaftaler med kommunerne, og kommunerne indgår overenskomster med lærerne,” siger han.
Skolelederforeningen vil i den sammenhæng formentlig vil blive betragtet ”som en underafdeling af Danmarks Lærerforening”, tilføjer han og siger, at Børne- og Kulturchefforeningen, der repræsenterer skolecheferne, kan blive set som en del af KL.
Spændt på særligt én organisation
Endnu før folketingsvalget og Pisa-nedturen foreslog Danmarks Lærerforenings formand, hvad han kaldte en 'fempart'.
Ifølge Gordon Ørskov Madsen skulle den foruden lærerforeningen bestå af regeringen, KL, Skolelederforeningen og Danske Professionshøjskoler.
Dem regner den tidligere rektor også med. Til gengæld er han spændt på, om der tikker en invitation ind til pædagogernes forening BUPL.
”Regeringen har ikke selv nævnt dem, selvom der er over 13.000 pædagoger i skolen,” siger han.
En konstruktion kan også blive, at regeringen opretter en følgegruppe med diverse organisationer.
”De skulle så være tæt på kernen, og så skal de med på de stærke temaer, hvor de har noget i klemme og har en rolle. Hvis det bliver løsningen, bliver der formentlig også plads til pædagogerne dér,” spår Stefan Hermann.
Han forestiller sig, at arbejdet i treparten kan blive bygget om en række store temaer, der vil blive behandlet et ad gangen. Og så vil det være forskelligt, hvilke organisationer der vil blive inviteret med ud over de tre kerneparter.
Man må være klar til at forpligte sig
Udsigten til en trepart er blevet modtaget med glæde fra skolens parter, og senest vedtog Danmarks Lærerforenings kongres en udtalelse til politikerne om, at ”folkeskolen har brug for en trepart”.
Men Stefan Hermann understreger også, at en trepart langt fra alene handler om at blive enige med regeringen og kommunerne om, at der skal flere penge ud i skolen.
”Der er selvfølgelig en hel del, der handler om penge og lovgivning. Men der er også rigtig meget, som handler om, at parterne skal blive enige,” siger han.
”Jeg vil foreslå, at adgangsbilletten til at være med, bliver, at det ikke bare er et tag-selv-bord med statens penge. Alle, der sætter sig ved bordet, skal vide, at det kommer til at koste. At man forpligter sig,” tilføjer han.
Kan du give nogle eksempler på, hvordan parterne kan bidrage?
”På KL’s bord ligger fx spørgsmålet om dårligt arbejdsmiljø og vold mod lærerne. Læser du arbejdsmiljøloven, er det ret entydigt arbejdsgiveren, der har ansvaret,” siger han.
Direktøren for Life Fonden mener også, at KL står med en opgave i forhold til at sikre, at skolerne fremover lever op til lovens krav om, hvor mange timer eleverne skal have i dansk og matematik. Det sker nemlig ifølge en undersøgelse i sommer fra Rigsrevisionen kun på hver anden skole i dag.
Og så står KL også overfor at skulle forpligte sig mere i forhold til at skaffe flere lærere, mener Stefan Hermann.
”Praktikvejlederne skal uddannes. Og hvad gør de for at klæde de tusindvis af vikarer på til at stå i klasserne, og gør man egentlig noget for at stimulere dem til at læse til lærer? Der er brug for, at de tager meduddannerrollen endnu mere aktivt på sig. Her har man været i en positiv bevægelse siden 2022, så det spor bør fortsættes. For blot at nævne nogle eksempler,” siger han.
For Danmarks Lærerforening kan et bidrag blandt andet være, at foreningen skal gå med til at bruge flere overenskomstmidler på efter- og videreuddannelse af lærerne og åbne op for, at midlerne kan bruges til flere formål end i dag.
”Det vil sende et signal om, at man er klar til at bidrage endnu mere til en løbende dygtiggørelse af lærerne. Og det vil ligge godt i forlængelse af tidligere beslutninger i DLF,” siger han.
Skal der åbnes op for mere differentieret løn?
Der er også flere gange blevet peget på et behov for at skabe flere uddannelsesveje for lærere, uden at det betyder, at de uddanner sig væk fra folkeskolen.
”Det vil gøre lærerfaget mere attraktiv for både nogen, der overvejer faget, og også for dem der har været lærer i et halvt liv. Det kunne fx være, at man kunne blive læsespecialist på masterniveau, eller at man kunne få mulighed for at undervise halvdelen af tiden i folkeskolen og halvdelen på læreruddannelsen,” siger han og peger på de springende punkter ved at gå den vej.
”Tør vi gå det skridt og tale om, at der så er nogle lærere, der er mere kvalificerede og så skal have lidt mere i løn? Og hvilke midler skal dække de nye uddannelsesveje? Og der opstår også en udfordring i forhold til stillingsstrukturer, hvor Danmarks Lærerforening og Dansk Magisterforening skal blive enige i forhold overenskomsten på læreruddannelsen. Der er meget, man skal kunne blive enige om for, at det kan blive til virkelighed. Vi har talt om det i årevis, og sporene er allerede lagt ud, nu kan de betrædes.”
Tror du, at lærerne kan gøre sig forhåbninger om at få bedre arbejdsvilkår fx i form af mere forberedelsestid, færre undervisningstimer eller flere tolærerordninger?
”Jeg er ret sikker på, at der kommer mange flere tolærerordninger. Det sker allerede og er tydeligt i mange budgetforlig i kommunerne. Det er rasende dyrt, men godt så længe den ekstra lærer ikke blot bruges som brandslukker overfor uopdragne elever,” siger han og fortsætter:
”Jeg tror, at lærerne i nogle sammenhænge kan få mere forberedelsestid og færre undervisningstimer. Men det bliver næppe mejslet i granit, da det dels er meget dyrt, dels ligger danske lærere ikke rasende højt i undervisningsbelastning sammenlignet med andre lande.”
Et emne vil være særligt vigtigt
Stefan Hermann peger også på, at skolernes ønsker om mere frihed fra staten og kommunerne, vil stille større krav til skolelederne.
”Er det så nu, at vi skal have en national skolelederuddannelse, og skal den ikke også være på masterniveau? Og hvem skal finansiere den, og hvad skal den bestå af?”
Men det allervigtigste emne vil være at tage fat på folkeskolens formål, mener den tidligere rektor.
”Det lyder banalt, men grundlæggende er vi jo overhovedet ikke enige om formålet. Det er der jo ikke engang i lærerstanden. Så det er jo ufatteligt vigtigt. For ellers kan vi ikke prioritere, og så er det, at skolen bliver overlæsset med opgaver, fordi den forbliver en åben arena for diverse særinteresser.”
Hvor konkret skal retningen være? Taler vi om en ny formålsparagraf?
”Altså den diskussion er der jo ikke nogen, der tør åbne. Jeg foreslog selv en formålskommission i 2017, men det blev fik en tør afvisning af de tungeste aktører. Men der er også mulighed for, at man kan blive enige om en ny tolkning af den. Vi har set masser af eksempler i historien på, at ministeren eller Folketinget afgiver en betænkning. Så har du ikke ændret formålsparagraffen, men så har du lavet en klar fortolkning, så alle kender retningen.”
Uden en klar retning vil vi blive ved med at opleve, hvad Hermann oplever som politisk slingrekurs.
”Det gælder både på Christiansborg og ude i kommunerne. Vi er nødt til at få skabt sammenhæng i tingene og det duer ikke, når den ene lovgivning og buket af tiltag dikterer nyt børnesyn, der nemt kan misforstås og misforvaltes på skoleområdet. Det vil utvivlsomt kræve en del af staten, men også KL og deres relation til kommunerne,” siger han.
Forventer ikke voldsomt lange forhandlinger
Det lyder til, at du forventer, at der er rigtig mange ting, treparten skal tage stilling til. Det lyder som en proces, der kan komme til at vare længe?
”Nej, den bør ikke vare mere end et år,” siger han.
”Vi har det meste af den tilgængelige viden, vi har brug for. Det er fint, hvis vi fx får OECD til at lave en særanalyse af det danske Pisa-resultat. Men det vigtigste er, at de bliver enige om retningen og om, hvem der har ansvar for at rette op på hvad, og at man bliver enige om ressourcerne og et tidsperspektiv på det hele.”
Men tror du på det her? Tror du på, at de vil kunne blive enige om en fælles retning, der også er finansieret?
”Jeg ser det som en virkelig, virkelig, virkelig vigtig mulighed for lærerprofessionen, og jeg ser ikke noget alternativ. Der er jo ikke bare tale om en ærgerlig Pisa-måling. Folkeskolen har dybe sætningsskader. Hvis man ikke bliver enige om en radikal styrkelse af folkeskolen, så overlever folkeskolen ikke som den institution, vi kender i dag. Det vil ske langsomt men sikkert” siger han og tilføjer:
”Men jeg vil godt understrege, at det er meget nemmere at være mig, end det er at være KL, DLF, ministeren og regeringen. Det bliver smerteligt at skulle prioritere og vælge fra. Men det er derfor, at treparter er så vigtige.”
Resultatet vil først komme på sigt
Selv hvis parterne lykkes med at blive enige om en aftale, bliver det langt fra med løsninger, der løser folkeskolens udfordringer med et snuptag, spår Stefan Hermann.
”Jeg er ikke ude i sådan med, at det her virker om to år. Jeg taler om en periode hen over 10-20 år. Men imens skal der naturligvis laves politiske stop-blødningen-aftaler,” siger han.
Potentialet er faktisk så stort, at da interviewet er ved at nå sin ende, vil Stefan Hermann gerne lige igen forsøge at understrege, hvor meget han mener, at trepart er muligheden, folkeskolen har ventet på.
”Det er muligheden for lave noget nu, som lærerne har drømt om, nogle måske uden at vide det. Men det kommer også med krav. Jeg er helt med på, at der er brug for at lette på arbejdsmiljøet, men prøv at tænke på muligheden for at få flere dygtige kolleger og en forbedret skole med en klarere profil, der er bakket op af nøgleaktørerne. Og at kunne stå tydeligt sammen for noget, give stemme til nye mere afgrænsede roller for forældrene med deres mange forventninger og ønsker. Det vil være fantastisk. Det vil være en kamp, der kan give enorm energi i lærerprofessionen. At få et stort rungende ja, der giver mandat til også at sige nej.”
Han var først til at foreslå løsningen: ”Jeg ser ikke noget alternativ”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.