Det tog ikke Kristian Toft længe som ny, ung skoleleder at beslutte sig for, at han måtte gøre noget for at skaffe penge til sin skole. For han havde en masse ideer, men pengene til at realisere dem var der ikke. I stedet fik han at vide af kommunen, at han skulle spare to procent om året.
”Jeg gider ikke være skoleleder, hvis jeg skal spare og skære hele tiden. Så jeg tænkte: ’Hvordan kan jeg få lov til at udvikle?’ Det blev starten på, at jeg tog et kig på fondsverdenen,” fortæller han.
På det tidspunkt var det alt andet end almindeligt overhovedet at overveje at søge hjælp fra en fond til at betale for noget i folkeskolen. Derfor fik det en del opmærksomhed i kommunen, da Kristian Toft første gang søgte en fond om økonomisk hjælp til at få bygget en multibane til Vestre Skole i Silkeborg.
”Det kom bag på politikerne. Faktisk fik jeg først at vide, at det måtte jeg ikke. Men så skubbede vi lidt til systemet, og så fik vi lov alligevel.”
Ansatte billig hjælp
Siden er det blevet til mange fondsansøgninger, men Kristian Toft fandt dog ud af, at det var for svært selv at finde tiden til at søge som skoleleder. Løsningen har været at ansætte akademikere i virksomhedspraktik, som har haft til opgave at skrive ansøgningerne.
”For man har brug for hjælp til opgaven. Det tager tid og kræver tålmodighed. Og dengang var der ikke hjælp at hente fra kommunen,” siger han.
Kristian Tofts succes med at skaffe penge har givet genlyd i skolekredse, og gennem årene har mange kontaktet ham for at få gode råd.
”Det første råd er, at det skal være en ny ide. Du kan ikke bare søge om en ny legeplads. Det må aldrig lugte af, at du er en skole, der mangler penge til noget, der i virkeligheden burde betales af egen kasse.”
Det øger desuden sandsynligheden for at få grønt lys gevaldigt, hvis det, man ønsker penge til, kommer mere end skolen til gavn, fortæller han.
”Det er altafgørende, at man ikke tænker skole fra klokken 8 til 14. Lokalsamfundet skal ind og bakke op om projektet. Laver man for eksempel et fysisk miljø, skal de lokale foreninger og forældrene kunne bruge det uden for skoletid. Det kan kræve, at du finder en løsning, hvor der er bemanding på uden for skolens åbningstid.”
Politikerne tager penge hvert år
I sin tid som skoleleder for først Vestre Skole i Ry og siden Mølleskolen i Silkeborg lykkedes det Kristian Toft at skaffe fondsdonationer for cirka 32 millioner kroner. Penge, han ikke har måttet bruge på skolens almindelige drift.
”Så det redder jo ikke alt, men det giver en udvikling, der ellers ikke ville være der. Det er flødeskum. En meget vigtig flødeskum for at kunne lave en skole, der er i udvikling,” siger han.
Kristian Toft er flere gange blevet mødt med bekymrede eller ligefrem kritiske røster om, at han sender et signal til politikerne om, at de ikke behøvede at give folkeskolen flere penge. Men sådan fungerer virkeligheden ikke, argumenterer han:
”Jeg har været i det her game i 25 år, og jeg har aldrig oplevet, at politikere er kommet med flere penge. De har taget penge hvert eneste år, og sådan fortsætter det formentlig. Så hvis vi vil lidt ekstra en gang imellem, mener jeg, at det er en fin måde at udvikle vores folkeskole på, at vi har nogle dygtige virksomheder, som gerne vil give noget tilbage til samfundet,” siger Kristian Toft, der i dag er skolechef i Aalborg Kommune.
Han var den første leder til at udvikle sin skole med fondspenge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.