Lad det være sagt med det samme: Jeg kommer ikke til at gå Folkeskolens musikrådgiver, Arne Widding Nielsen, i bedende. Alligevel har musik fundet vej ind i et par af mine historietimer.
Den kolde krig kan være vanskelig at formidle for eleverne. Det er historien om en krig, der aldrig blev udkæmpet, om en mur i Berlin der faldt, længe før eleverne blev født, og om en gennemgående frygt for atomkrig. Det ligger langt fra elevernes egen hverdag, selvom nutidens aktuelle begivenheder desværre gør temaerne mere genkendelige i dag.
Stemningsfuld historieundervisning
Vi startede med sangen ’Vi voksne kan også være bange’, som var soundtracket til morgensang i min egen skoletid. Ud over mine personlige anekdoter talte vi om, hvilke følelser og stemninger sangen udtrykker, og vi diskuterede, hvordan magthaverne bliver fremstillet i sangen. Efter denne fællessang præsenterede jeg eleverne for tre numre fra første halvdel af 1980'erne til en form for koldkrigs-melodi grand prix.
Vesttyskland var repræsenteret af Nena med sangen ’99 Luftballons’ fra 1983. Musikvideoen er ikke til at tage fejl af. Frygten for at konflikten kan eskalere til krig er omdrejningspunktet i sangen. Sangen rummer Ikke meget håb og står i tydelig kontrast til Nicoles vindersang fra 1982, ’Ein Bißchen Frieden’.
Verdensstjernen Sting var næste deltager på programmet. Sangen 'Russians' fra 1985 har klare referencer til historiske personer som Khrushchev og Reagan, men det centrale er Doomsday Clock – altså risikoen for den altødelæggende atomkrig. Håbet er dog, at russerne også elsker deres børn, og at mennesker kan forstå hinanden på tværs af ideologier.
Sidste deltager, eleverne blev præsenteret for, var Nik Kershaw og en omgang ægte 1980’er-musik med sangen ’I Won’t Let The Sun Go Down On Me’. Her drejer frygten sig om inkompetente ledere, men håbet om, at vi almindelige mennesker kan modstå håbløsheden, er langt større.
Kildekritisk tjekliste
Eleverne blev inddelt i grupper, og de fik en tjekliste med spørgsmål, som de skulle besvare. Blandt andet skulle de svare på og beskrive sangenes skjulte budskaber. For eksempel handler den vesttyske sang om mere end blot 99 balloner.
Alle grupper havde en dansk oversættelse af teksten. Det er vigtigt at nævne, i forhold til tekstopgivelsen ved afgangsprøven, hvor musikvideoer netop kan bruges som en alternativ kildetype til den traditionelle tekst.
Hver gruppe fremlagde så deres svar for de andre. Fremlæggelserne skulle være så neutrale som muligt. Bagefter skulle eleverne hver især afgive deres stemme på, hvilken af de tre sange de mente skulle løbe med titlen som den bedste koldkrigssang.
Og vinderen blev simpelthen Nik Kershaw! Så måske er der alligevel håb for fremtiden.
Lærer: Tre sange gør den kolde krig levende for eleverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.