Lærer: Brug serie-succesen i historieundervisningen

Forleden havde jeg fornøjelsen af at holde en workshop på Historielærernes Dag. Workshoppen handlede om, hvorvidt man kunne inddrage den populære tv-serie 'Badehotellet' i historieundervisningen.

Sammen fandt vi ud af, at det kunne man godt – og det kan tilmed hjælpe med at sætte ansigt på sammenhænge mellem det globale og det lokale.

Her er mit forslag til, hvordan inddragelsen af serien kunne foregå. Udover at se udvalgte klip fra 'Badehotellet' skal eleverne arbejde med grafisk facilitering. Sidstnævnte kan også bruges som kulturteknik i forhold til afgangsprøvens produktkrav.

Bemærk, at dette er tiltænkt udskolingens elever, men til sidst har jeg også en idé til, hvordan man kan inddrage serien på mellemtrinet.

I forhold til historiefaghæftet arbejdes der med kompetenceområdet ”Kronologi og sammenhæng”, nærmere betegnet området ”Det lokale, regionale og globale”.

Her lyder færdighedsmålet: ”Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.”

I forhold til historiekanonen er omdrejningspunktet ”Kanslergadeforliget”.

1.-2. time: Her går det godt!

Foto: Lars Haakonsen

Sæson 2 af 'Badehotellet' foregår i 1929. Her refereres til, at der i Amerika foregår store ting! Der bygges enorme højhuse, og økonomisk tjener ”alle” penge på aktiehandel.

Vis afsnit 1 (fra 32:55–34:50), og tal med eleverne om, hvordan Amerika beskrives, samt om dette på nogen måde kan få indflydelse på Danmark. Herefter kan et kort uddrag af femte afsnit (fra 16:00–16:45) vises. Tal om, hvorvidt fabrikant Frigh og fruen Alice helt har forstået det med aktiehandel – måske har fru Frigh mere styr på det end manden (se 7. afsnit fra 4:18–4:59).

Suppler de tre klip med de materialer, du normalt plejer at bruge, og lad eleverne tegne, hvordan det går i Amerika eller det økonomiske kredsløb.

3.-4. time: Krisen rammer!

Foto: Lars Haakonsen

Sidste afsnit i sæson 2 hedder meget symbolsk “Stormen”. Her ramler aktiemarkedet, og med ét rammer krisen også grosserer Madsen. Se klippet (35:40–38:24). I første afsnit af seriens tredje sæson som foregår i 1932 fortælles det, at Madsen er gået fallit, men krisen rammer nu også helt almindelige danskere. Bandt andet søger en stakkels mand arbejde på badehotellet, men må nøjes med en madpakke og en 10-øre (Se her: 23:18–24:09). Men hvordan er det gået så galt?

Hvordan kan man tegne sammenhængen mellem et krak i USA og en enorm arbejdsløshed i Danmark? Det bliver udfordringen for eleverne at tegne på den samme tegning, hvor det ellers gik så godt.

5.-6. time: Kanslergadeforliget

Eleverne har nu fået sat ansigt på den økonomiske krise, som Danmark stod i, i begyndelsen af 1930’erne. Lad dem undersøge, hvad Kanslergadeforliget var, og ikke mindst hvilken betydning de politiske løsningsforslag fik for arbejdsløsheden og landets økonomi. Det kan for eksempel være udbygning af infrastruktur og støtte til landbruget.

Lad eleverne illustrere det og præsentere deres tegninger for klassen. Til slut kan der for eksempel sammenlignes med, hvad der skete i Tyskland i samme periode, hvor Kanslergadeforliget blev indgået.

Alt i alt kan det at få sat ansigt på vindere og tabere – samt at arbejde med at visualisere de mere diffuse begreber som sammenhængsforståelse og økonomiske kredsløb – være med til at give eleverne en dybere forståelse af perioden og af kanonpunktet.

Og hvad så med mellemtrinnet?

De mellemste elever skal ikke snydes for Badehotels-undervisning. I seriens allerførste afsnit ser og hører den unge stuepige Fie for første gang en radio.

Klippet kan bruges til at tale om den teknologiske udvikling, og det kan sammenlignes med, dengang Steve Jobs introducerede iPhonen i 2007. Nu melder et spørgsmål sig på banen, hvad mon der sker i fremtiden?

Lærer: Brug serie-succesen i historieundervisningen

Og hvad så med mellemtrinnet?

Kulturfag

Læs også

Kildekritik og skovstratego: Margrete 1. dræber med lethed Tollundmanden

Sæt fokus på tøj, mode og klima: Forløbet forener historie og geografi

Lærer: Brug serie-succesen i historieundervisningen