Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forløb

Så mange muligheder er der med sprællemændene i undervisningen

Sprællemænd har en lang og sprælsk historie. I december er de oplagte som billedkunstprojekt, skriver Sarah Urgaard.

Sarah Urgaard
Sarah Urgaard Lærer og Folkeskolens billedkunstrådgiver
Start debatten
30. november 2025, kl. 15:00
Start debatten

Jeg og min faglige rådgiver-kollega fra håndværk og design, Ingrid Bianco Petersen, besluttede os for at kaste os ud i et lille parløb, og give jer hver vores forslag til arbejdet med sprællemændene i vores fag.

Læs også

Featured image for Lav Sprælle-Rudolf med eleverne op til jul
Forløb

Lav Sprælle-Rudolf med eleverne op til jul

Her får du et undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med både kulturhistorie, design og konstruktion, samtidig med, at vi trækker tråde til julens traditioner og de små hverdagsfortællinger fra gamle dage.

Den sprælske historie

Sprællemænd var oprindeligt billigt legetøj – især for de fattige familier. Mange af dem blev solgt på gaden op til jul, ofte af børn, der prøvede at tjene lidt til husholdningen.

Sprællemændenes popularitet begyndte i Frankrig, hvor kendte kunstnere skabte udsmykkede figurer til borgerskabet. I Tyskland tog dillen fart, og snart blev ark med soldater, politikere og julemænd masseproduceret i byer som Neuruppin. I Danmark slog fænomenet for alvor igennem i slutningen af 1800-tallet med Alfred Jacobsens farverige udklipsark.

Julemanden blev hurtigt det mest kendte motiv – og det er fascinerende, at så mange motiver og eksemplarer har overlevet, selvom ingen dengang forventede, at en sprællemand kunne holde til mere end en sæson.

Faglige mål og kompetencer

Forløbet byder på et hav af teknikker og eleverne udvikler flere kompetencer. Vi kommer omkring:

Billedfremstilling: Figurdesign, farvelægning, mønstre og karakterudvikling

Kunst, kultur og samfund: Fortolkning af historiske genstande, kulturarv, sociale vilkår før og nu

Billedanalyse: Undersøgelse af hvordan sprællemænd i forskellige perioder er tegnet og udformet

Håndværk & teknik: Klip, samling, led, nitter, komposition og bevægelse

Vis eleverne fede eksempler

Frida Kahlo som sprællefigur
Foto: Sarah Urgaard

Du kan starte med at vise eleverne eksempler på forskellige sprællemænd. Det skaber både kontekst og en vis "tidstunnel­effekt", som børn elsker at dykke ned i.

Jeg bruger eksempler fra MosterLise.dk, historiske litografier fra Billedark.dk og gamle julesprællemænd fra denglemteskuffe.dk

Når du viser eleverne historiske sprællemænd kan du stille tre spørgsmål:

Hvad fortæller figurerne om den tid, de kommer fra? Hvorfor tror I, børn solgte sprællemænd op til jul? Og Hvilke detaljer i ansigt, tøj og farver siger noget om figurens rolle?

Læs eventuelt små uddrag af de fire vers fra Husvennen (1894), der beskriver et fattigt barn, som sælger sprællemænd på gaden. Det giver forløbet en fin historisk og social dimension.

Skitsearbejde - hvem er din sprællefigur?

Nu er det på tide, at eleverne vælger deres motiv. Her er det en god idé at sætte rammen for, hvad de kan vælge. Jeg bruger disse kategorier:

En klassisk julemand, et dyr (rener, ræve, pingviner, isbjørne), en fantasifigur (nissedyr, julevæsen, superhelt-julemand), en karakter inspireret af de historiske ark.

Her skal fokus være på proportioner, udtryk, bevægelse og detaljer.

Eleverne tegner nu kroppen og lemmer på kraftigt papir/karton. Her arbejdes med: Fremstilling af tydelige led, overlap og funktion, mønstre og farver.

Download det ark, jeg udleverer til eleverne, her.

Samling af sprællemænd

Billede af bagsiden af sprællefiguren
Foto: Sarah Urgaard

Det skal du bruge: Karton, sakse, hobbyknive, splitter/nitter, snor og eventuelt farveblyanter, tusch, collage, glitter til juletema

Klassen gennemgår sammen, hvordan en sprællemand fungerer mekanisk. Eleverne monterer så lemmer og tester bevægelsen, justerer og sikrer stabilitet.

Hvis eleverne har tid, kan de lave en lille baggrundsplade, for eksempel en snedækket by, en stue med juletræ eller et historisk gademiljø inspireret af 1890’erne. Det giver forløbet en tværfaglig bro til historie og dansk.

Udvidelser og faglige vinkler

Eleverne kan også lave samtidskritiske sprællemænd som i 1800-tallet, hvor politikere ofte blev tegnet satirisk.

Bind forløbet sammen med dansk via julesange, små fortællinger om figuren eller korte digte inspireret af Husvennens vers. I kan også arbejde med bevægelse og mekanik i natur/teknologi: Hvorfor bevæger lemmerne sig, som de gør?

Afrunding og udstilling

Frida Kahlo som sprællefigur
Foto: Sarah Urgaard

Lav en lille decemberudstilling på gangen eller i klasselokalet. Brug snor, grangrene eller en “sprællemand-væg”, hvor eleverne kan hænge deres figurer op og lade dem danse i vinden.

Eleverne kan også lave små QR-koder, der linker til en lydfil, hvor de forklarer deres designvalg – en moderne pendant til de historiske fortællinger.

Start debatten

Læs også

  • Sarah Urgaard
    Stop-motion

    Lærer: Kom i gang - Det er en sjov, kreativ og teknisk udfordring for eleverne

  • Kunst i skolen

    Lærer: Lad dine elever lave permanent kunst på skolens vægge

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Så mange muligheder er der med sprællemændene i undervisningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS