Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Idræt

På lærers skole har de genindført obligatorisk læsning – også i idræt

Trine Hemmer-Hansen
Foto: Marcus Emil Christensen. Red. Folkeskolen

I udvalgte perioder skal alle morgener starte med 20 minutters læsning. Det gælder også i idræt, som elles lægger mere op til bevægelse end litteratur, skriver Folkeskolens idrætsrådgiver.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
15. november 2026, kl. 19:00
Dette er et rådgiverindlæg. Indlægget er et udtryk for skribentens holdning.
Start debatten

Det er efterhånden en del år siden, vi startede hver morgen med det såkaldte læsebånd. Her skulle alle elever læse i 20 minutter, som det allerførste. Det lå fast som en kort skemablok, inden undervisningen begyndte.

Senere blev det for stor en udfordring rent skemateknisk, så det blev et farvel til læsebåndet.

Nu forsøger vi igen – dog med en revideret udgave. Her skal alle bidrage med læse-minutter, for læsningen kan foregå i alle fag. Det gælder også idræt.

I løbet af året skal vi ad fire gange tre ugers varighed prioritere at afvikle læsebånd i 20 minutter om morgenen.

Hver periode har et overordnet emne, så læsningen får forskelligt fokus.

På vores skole har vi prioriteret følgende forløb:

Uge 38-40: Makkerlæsning (differentieret læsning)

Uge 47-49: Lyttelæsning/oplæsning

Uge 4-6: Faglig læsning

Uge 14-16: Forfatterskabslæsning

Vi har netop færdiggjort vores første periode, hvor vi i tre uger har læst hver morgen fra 8:05-8:25 i dagens første modul.

Første fokus har været på makkerlæsning, hvor eleverne har læst højt to og to på skift for hinanden med en makker på deres eget niveau.

Når læsningen foregår i den første lektion, er det altså forskelligt fra klasse til klasse hvilket fag, der skal læses i. Det er også den enkelte lærer, som har morgenlektionen, der finder relevant læsestof.

Læsebånd i idrætsundervisningen

Onsdag morgen har jeg idræt med 8. årgang, og selvom den teoretiske del er forsvundet mere og mere ud af faget efter afskaffelsen af idrætsprøven, så finder vi alligevel relevant litteratur til området.

Forleden skulle vi spille streetbasket, da læsebåndet ramte mine timer. Jeg fandt derfor en artikel, som jeg bad klassen læse. Den handlede om, hvordan farver kan påvirke streetbasket-baner.

Der er lavet en del undersøgelser af, hvad farver kan gøre ved lysten til at spille. En indbydende bane med tydelige afmærkninger kan øge lysten hos særligt unge boldspillere, og mine elever fik opgaven at læse afsnit på skift fra artiklen, mens makkeren begyndte at tegne banen op med farvekridt.

Evalueringen med eleverne gav det resultat, at de fleste blev mere motiverede for forskellige spil, når der for eksempel blev tegnet en tre-points linje op.

Farver og linjer er lige så vigtige for basketballspillere, som net i målene er for fodboldspillere.

Idræt

Få Folkeskolens nyhedsbrev om idræt. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1 gang om ugen)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Som fag lægger idræt mere op til bevægelse end litteratur. Men her nåede vi frem til en fælles erkendelse om sport og idræt ved at læse sammen.

Skoler vil altid lave nye strukturelle tiltag, og hvis vi lærere evner at finde muligheder frem for begrænsninger, kan det både gavne os, undervisningen og eleverne.

Start debatten

Læs også

  • Trine Hemmer-Hansen
    Afgangsprøver

    Lærer: Jeg smiler stadig af tre episoder fra mine mange år som censor

  • Trine Hemmer-Hansen
    Idræt

    Censor i idræt: Jeg kommer til at savne inspirationen fra mine kolleger

  • 3 tip til idræt: Du behøver ikke være ekspert i alle idrætsgrene selv
    Anbefalinger

    3 tip til idræt: Du behøver ikke være ekspert i alle idrætsgrene selv

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På lærers skole har de genindført obligatorisk læsning – også i idræt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS