Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Idræt

Censor i idræt: Jeg kommer til at savne inspirationen fra mine kolleger

Trine Hemmer-Hansen
Foto: Marcus Emil Christensen. Red. Folkeskolen

År efter år er Trine Hemmer-Hansen blevet inspireret af andre kolleger og elever til idrætsprøverne, men i år var det anderledes.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver
1 kommentar
9. juni 2026, kl. 16:30
1 kommentar

Indtil sidste skoleår har jeg hvert år været rundt i landet som beskikket censor til idrætsprøven, hvor jeg har samlet en masse inspiration, som jeg har brugt i min egen undervisning. Nu er det slut, for idrætsprøven er afskaffet.

Igennem de sidste 10 år har jeg ladet mig begejstre og inspirere af både elever og idrætslærere til prøverne. Det er sjældent jeg er gået tomhændet fra besøg på de andre skoler. Her er tre aktiviteter fra mine censorbesøg, som jeg har ladet mig inspirere af.

Akro-gym 

Det er en blanding af akrobatiske og gymnastiske øvelser. Her er der fokus på det æstetiske i at bevæge sig fra én akrobatisk opstilling til en anden. Eleverne kan for eksempel bruge håndstand-rulle, forlæns- og baglæns rulle og hovedstand fra gymnastikken i forbindelse med akrobatiske opstillinger. 

Parkour med politi og røvere 

Her opstilles der en masse forskellige redskaber rundt i en mindre gymnastiksal - gerne med ribber. Redskaberne må gerne stå lidt ‘hulter til bulter'. Eleverne indeles i to-mandsgrupper, hvor den ene elev agerer røver -den anden politimand. Røveren laver en tilfældig rute, hvor politiet følger efter. Undervejs på ruten får begge elever vist deres kompetencer inden for parkour. Fanger politiet røveren, bytter de roller. Der kan fint være to hold i gang på samme tid. En del af grupperne brugte musikken “James Bond Theme” til øvelsen under prøven.

Dans og udtryk

Jeg husker tydeligt den idrætsprøve, hvor fire piger havde trukket dans og udtryk. Her besøgte pigerne seks forskellige lande, hvor hvert land blev repræsenteret af en dansestilart. Vi startede i USA med cheerleading, derefter landede vi i Brasilien til en samba. Så fløj vi videre til jump style i Belgien, inden vi så riverdance fra Irland.  Bagefter så vi tango fra Argentina, hvorefter vi sluttede af hjemme i Danmark med folkedans.

Min egen praksis er blevet styrket ved at skulle ud til andre skoler gennem årene. Derfor er jeg oprigtigt ked af, at prøven er afskaffet. Den havde så mange inspirerende elementer, som både elever og lærere kunne drage nytte af. 

Det kropslige, det teoretiske, samarbejdet og det ekspressive dannede rammen om en prøve, der udfordrede eleverne på den bedst mulige måde.

Med Mattias Tesfeye (S) havde vi en undervisningsminister, som ønskede eleverne væk fra computeren og tilbage mod en mere taktil tilgang til undervisning. For eksempel skulle eleverne i højere grad have rigtige bøger i hænderne i stedet for at bruge digitale platforme.

Idrætsprøven var for mig en af de mest taktile prøveformer overhovedet. Her kunne eleverne mærke faget og lære uden digitale midler.

Jeg vil savne det taktile ved prøven og inspirationen fra kollegaer og elever, nu hvor jeg ikke længere skal besøge andre skoler til idrætsprøverne.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Censor i idræt: Jeg kommer til at savne inspirationen fra mine kolleger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS