Den fælles faglige naturfagseksamen står for døren. Af årsager, jeg ikke kender, er vores fag stadig ophøjet til en obligatorisk mundtlig eksamen, men hvem ved, det er muligvis en stakket frist?
Så måske bør vi nyde det lidt ekstra, så længe det er muligt.
Uanset hvad, ligger der nu et stort stykke arbejde foran os, som skal overstås. Her tænker jeg særligt på de lærerstillede spørgsmål.
Hvert år kommer det bag på mig, hvor mange timer det kan tage at udforme dem, og der er en enorm forskel på, hvor komplekse, simple, undersøgende, modellerende, åbne og lukkede spørgsmålene bør være. Det er sjældent, jeg ønsker at have fagligt svage elever, men lige i det her tilfælde gør det mit arbejde lettere, da der hurtigt kan findes mangler i deres afleverede arbejdsspørgsmål.
Der findes med garanti smartere måder at udarbejde lærerstillede spørgsmål på, end det vi gør. Men her er et udkast, som man kunne lade sig inspirere af eller lade være. Herudover vil jeg også gerne henvise til et noget ældre indlæg fra 2019, som kommer med nogle gode inputs og direkte eksempler på, hvordan man kan udforme spørgsmålene.
Sidste år havde jeg besøg af en beskikket censor, som kom med nogle - for mig - nye idéer til, hvordan man kunne hjælpe eleverne med at udarbejde deres arbejdsspørgsmål. Det medførte, at vi ændrede vores skabelon, som jeg også skrev et indlæg om sidste år. Før fokuserede vi på at sikre, at alle fag var repræsenteret til eksamen, men det er ændret til et fokus på at sikre, at alle kompetencerne er dækket.
I år har det medført, at samtlige grupper har fuldstændig styr på at have nok modeller og undersøgelser med til eksamen. Forhåbentligt betyder det, at eksamen kommer til at glide lettere, men mit arbejde med at udarbejde lærerstillede spørgsmål blev pludselig meget mere vanskeligt.
Ny som eksaminator i naturfag? Her er mine bedste råd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.