Naturfagslærer: Her er min evige kilde til dårlig samvittighed

En konstant kilde til dårlig samvittighed præger min undervisning i geografi. Hvert år håber jeg, at der sker et mirakel, og at jeg finder overskuddet til at tage eleverne med udenfor. Og så er det egentlig ligegyldigt, om vi laver små øvelser eller tager på ekskursioner. Uanset hvad, sker det ikke af sig selv. 

Derfor er mit nytårsforsæt for geografi, at undervisningen skal rykkes udenfor – og gerne én gang hver måned – dog på tværs af alle mine årgange.

I min fagfordeling er jeg så privilegeret, at jeg har geografi på alle årgange, men med den fordeling følger også en velkendt problematik: Jeg har flere klasser, som jeg udelukkende underviser i geografi. Her kan det være udfordrende at opbygge en relation til hver enkelt elev, og det gør friere aktiviteter som ture ud af huset sværere at overskue.

Naturfag

Få Folkeskolens nyhedsbrev om naturfag. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1 gang om ugen)

E-mail

Comments

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Men 2026 er året, hvor jeg vender det hele på hovedet – og måske er de udendørs aktiviteter netop den perfekte måde at styrke relationen? 

Der er meget, som kan læses og ses på en skærm, men at bringe sanser og følelser i spil giver en helt anden og dybere form for læring. Det har jeg i hvert fald læst dengang, jeg gik på seminariet.

Derfor har jeg ud fra diverse undervisningsforløb og min egen krøllede hjerne udarbejdet et lille katalog af aktiviteter, som eleverne kan deltage i udendørs.

For geografi er allerede udenfor – vi skal bare tage eleverne med.