Bevares, al dannelse er skrevet ud af Fælles Mål og siden reformen i 2013 har fokus været på fagligheden. Alligevel kan vi stadig godt fokusere på, hvad vores respektive fag kan bidrage med i dannelsen af hele mennesker. Det var engang essensen af folkeskolen.
Dernæst kan vi som lærere altid håbe på, at der sker en vis dannelse i skolen. Men er dannelse noget du bevidst vælger, blot ved at gå ind i madkundskabslokalet? Jeg mener, at arbejdet med madmæssig mangfoldighed netop er essensen af dannelse i madkundskab. Og derfor er det et helt oplagt forløb.
Madmæssig mangfoldighed
Mangfoldighed dækker over vores forståelse af madkulturer, bæredygtighed og vores fysisk og psykiske sundhed, forudsætninger, ideologier og livsstile for at lave og spise alverdens mad.
Fælles for mangfoldighedsfaktorerne er, at de fortæller noget om, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi lever. Og derfor kan der være mange hensyn at tage og respektere i madlavningen.
Det er ikke altid, at jeg gennemfører alle dele af forløbet. I år arbejder jeg for eksempel ikke med vegetarisk mad, da vi har arbejdet en del med området tidligere, og der er mangel på undervisningsgange. Til gengæld har jeg inddraget ’dysfagi’ også kaldet synkebesvær, som et andet aspekt af madmæssig mangfoldighed. Du kan læse mere om forløbet her, og på MinUddannelse kan du selv redigere og eventuelt indsætte flere mangfoldighedsaspekter eller fjerne nogle af dem.
Målet med forløbet er, at eleverne møder en masse forskelligheder, som de skal tage stilling til gennem mødet med mad. I mødet udfordres elevernes forståelse af andre menneskers liv, deres udfordringer og de forudsætninger, som de møder til hverdag.
Den åbne afsluttende opgave
Jeg knuselsker de åbne opgaver, hvor madkundskabselever selv skal træffe en hulens masse valg. Her kan de nemlig udtrykke sig gennem maden på baggrund af deres egne valg, kreativitet og selvstændighed – selvfølgelig med guidning og løbende vejledning.
Man skal dog nogle gange være den kritiske lærer, når eleverne for eksempel prøver at opdigte mangfoldighedsemner og målgrupper. Jeg bliver ofte mødt af drengegrupper, der mener at ’kødelskere’ af store bøffer er et aspekt af madmæssig mangfoldighed i samfundet. Den sparker vi elegant ud til siden.
Opgaven i dette forløb er, at eleverne skal lave mad med udgangspunkt i et bestemt mangfoldighedsaspekt eller målgruppe. Her har vi en planlægningsgang, hvor de præsenteres for opgaven, finder opskrifter samt planlægger både arbejdet og indkøbene - hvilket minder meget om madkundskabsprøven.
Det giver eleverne en masse medbestemmelse, hvor de skal vise, at de har forstået forløbet.
Lærer: Sådan kan I arbejde med madmæssig mangfoldighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.