Madkundskabslærer har tre bønner til den nye fagplan

Faggruppen har lavet klare og tydelige formuleringer om, at faget først og fremmest er praktisk, skriver Christian Svane.

Der er kommet et nyt udkast til den fagplan, der skal erstatte Fælles Mål for madkundskab.
I de to udkast lægges der op til meget af det, der allerede står i de nuværende mål for faget, men nu er budskaberne tydeligere, og det er vigtigt.

Faggruppen har lavet en model, som indkredser det, faget handler om: Nemlig madlavning, og hvordan den hænger sammen med de forskellige indholdsområder.

Billedtekst: Jeg kan godt lide blomsten, da jeg oplever, at madkundskabsfaget lider under alverdens fejlfortolkninger, især når det gælder balancen mellem teori og praksis. Illustration: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Faggruppen har også lavet klare og tydelige formuleringer om, at faget er praktisk, krydret med teori.
Vi må nemlig ikke forfalde til den indbildske ide om 50 procent praksis og 50 procent teori i undervisningen, for det er mest af alt en spareøvelse.

Madkundskab er et praksisfag med fokus på håndværket, hvor teori skal understøtte forståelsen og håndværket.

Bønner skulle være så sundt

Arbejdet med fagplanen er ikke slut endnu, og jeg håber, at de endelige formuleringer, vil gøre det sværere for skoleledere og andet godtfolk at bruge teoriundervisningen som undskyldning for minimerede budgetter og mindre praksisundervisning.

Her er mine tre bønner til det fremtidige arbejde:

Bøn nummer 1: Jeg savner et overblik over, hvor vi bevæger os hen med faget. Det er vældig fint at lave mål og hælde dem på nye flasker, præcisere og justere lidt her og der. Men hvordan skal det hænge sammen med prøver og fagets position i skolen?

Hvad er ideen i nye mål, hvis fundamentet for at implementere dem ikke er til stede?

Det håber jeg, landets fagudviklingsgrupper vil påvirke, så der opstår en dialog om en større sammenhængsforståelse end bare revurdering af mål og planer.

Bøn nummer 2: Fagplaner skal stille realistiske krav, som kan holdes inden for et budget.

Et forslag kunne være, at der kommer mere politisk styring af økonomien eller anbefalinger med budgetter. For lets face it, der er stadig skoleledere, som ikke skaber de rette betingelser for madkundskabsfaget, når de underbudgetterer et praktisk prøvefag. Det er skammeligt.

Bøn nummer 3: Vi skal have realistiske læringsmål og sammenhæng mellem krav og prøveform. De fleste skoler i landet underviser 2 gange 45 minutter ad gangen. På en god dag giver det måske 60 minutters effektivt praktisk arbejde.

Madkundskabsprøven er på nuværende tidspunkt 120 minutter, altså 60 minutters ekstra arbejdstid, som eleverne mange steder ikke er vant til.

Igen skal vi have en vis politisk opbakning til at skabe bro mellem realiteterne og prøveformen. Det fylder en del i den nuværende prøveform og votering, at eleverne anvender deres tid fornuftigt. Men hvordan kan man forvente at nogen kan planlægge 120 minutter, når der kun arbejdes i 60 minutter?
Alternativet er, at vi laver prøveformen om.

En god start

Jeg er med på, at jeg bevæger mig ud af et par tangenter, som ikke handler om selve fagplanerne. Men hvad hjælper det at lave nye fagplaner, hvis vilkårene for både økonomi og endemål er fuldstændig helt og aldeles urealistiske?

Med andre ord er det vældig fint at nedsætte grupper til udvikling af fagplaner, men der er nødt til at være en vis sammenhæng ud i andre dele af faget. Ellers bliver fagplanerne og målene lige så urealistiske som al mål- og læringsstyringen fra 2013-reformen og frem.

Fagudvalgsgruppen har fået lavet et rigtig fint udgangspunkt for det videreudviklingsarbejde, som venter. Så herfra kommer der alligevel et kæmpe thumbs up!

Find planerne her:
Madkundskab (Obligatorisk)

Madkundskab (Valgfag)