Naturfag skal bidrage med oplevelser, det skal fortælle om mennesket som en del af naturen, give førstehåndsoplevelser og byde på praktisk arbejde og sanselige og kreative tilgange. Jeg ved ikke, hvor mange, som har læst andet udkast til den kommende fagplan for biologi, men der er rigtig mange positive og spændende tanker i spil, som jeg glæder mig til at se det endelige resultat af.
Noget andet spændende er også, hvordan vi som undervisere kan nytænke undervisningen, som i mange år har kørt i ring omkring mål, mål og atter mål.
Mit håb er, at vi i fremtiden bliver sat endnu mere fri, så vi selv kan udvælge og måske endda udvikle undervisningsforløb.
Naturfag
Få Folkeskolens nyhedsbrev om naturfag. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1 gang om ugen)
Jeg har i mange år tænkt, at emnet alkohol skulle være en del af min årsplan for 9. klasse, men jeg har aldrig fundet tid til det.
Der er så mange gode og faglige elementer i emnet, som jeg ville ønske, at der var mulighed for at undervise i. De få gange, jeg har behandlet alkohol i temauger i udskolingen, har det også vist sig, at eleverne har en overraskende stor personlig interesse – nok fordi alkohol i den alder er ekstra spændende. Hertil skal jeg så absolut understrege, at der under ingen omstændigheder må drikkes eller smages på alkoholen i undervisningen.
Biologilærer: Eleverne har en overraskende stor interesse i emnet alkohol
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.