Lærer: Blod, indvolde og fiskelugt kan noget helt specielt

Fagfordelingen og det kommende års skema er næsten på plads. Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og vi kan snart fokusere på alt andet end arbejde, men ferien er omkranset af den virkelige højtid for skolelærere: Forberedelsesugerne. I ugen efter eleverne forlader skolen og ugen inden de starter igen er der reelt tid til at forberede årsplaner og faglige forløb.

Jeg ved godt, der er stor forskel på hvor mange timer, man får tildelt eller pålagt at skulle bruge. Hos os er det i år 77 timer fordelt på to uger til at kunne afslutte nuværende skoleår og forberede det kommende.

Færdigkonstruerede årsplaner

Årsplanerne for naturfag, særligt biologi og geografi, har i løbet af de sidste 10-15 år ændret sig fra at handle om det nære til nu i større grad at handle om problematikker verden over. Det undrer mig ikke, at eleverne mener, jeg på ugentlig basis taler om, hvordan Jorden går under. Hvis vi ikke har om global opvarmning, så handler undervisningen nok om tsunamier, jordskælv, pandemier eller overbefolkning.

Der kan være mange grunde til, at fokus har ændret sig. Både den fællesfaglige prøve og Fælles Mål har haft stor indflydelse, og herudover har de færdigkonstruerede årsplaner fra forlagene også dikteret hvilke retninger, vi skulle gå.

Men nu står vi måske snart over for en ny virkelighed. Om et års tid træder de nye fagplaner i kraft, hvor de faglige mål skal være reduceret med 90 procent. Måske får vi endda mulighed for at sætte vores eget præg på årsplanerne, så alt ikke skal være strømlinet på nationalt plan.

For nogle kan det måske lyde skræmmende, for hvad skal vi stille op, når andre ikke længere bestemmer og fortæller os, hvad vi skal?

Her er vi heldige, for fortidens folkeskole gemmer på uanede mængder af geniale undervisningsforløb, der er blevet glemt eller måske bevidst udeladt. Arkiverne er bugnende, så her er et par idéer til forløb, der med garanti gør naturfagsundervisningen mere nærværende.

Ud på tur - aldrig sur

Uanset hvem jeg taler med om, hvad der gjorde deres naturfagsundervisning god dengang, de selv gik i folkeskole, ender samtalen altid med det samme svar: Ture ud af huset. Vores arbejdstidsaftale vanskeliggør i udgangspunktet ekstraordinære ture, men måske der kunne laves en lille aftale på kontoret? 
For uanset hvor vi bor, findes der fugle. Det er ikke sikkert, ornitologerne synes, at lokale fugle er særligt specielle, men det kan blive en unik oplevelse for eleverne at komme ud og se på fugle. Optimalt skal det ske tidligt om morgenen her i sommerhalvåret - omkring kl. 4 - så det kræver ikke bare noget af dig, men også af eleverne og forældrene.

Dansk Ornitologisk Forening har lavet et aktivitetskatalog, som kan give inspiration, og ellers vil jeg opfordre til, at man kontakter den lokale forening og afsøger muligheden for at få en ekspert med på turen.

Dissektion af fisk

Det har altid været en af mine kerneaktiviteter at dissekere fisk – typisk i 7. klasse. For alt, der kan føles, lugtes og ses, huskes bedre og motivere eleverne.

 Det er en rigtig god øvelse i at arbejde praktisk i biologi, samtidig giver det en fornemmelse for en klasses sarthed. Blod, indvolde og fiskelugt kan noget helt specielt. De fleste fiskehandlere kan skaffe hele makrel og sild hjem. Det er dog ikke alle fisk, som må sælges med indvolde, men disse to er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Uanede muligheder

Det var blot to idéer, men hvad går I og gemmer på?

Findes der forløb, som ligger klar i skabet til, hvis tiden, der ikke har været der i mange år, lige pludselig vender tilbage?

Eller var der noget, som var fedt i 90’erne, som måske trænger til en fornyelse? Kom endelig med idéer og inspiration ude i kommentarfeltet.