Hvor meget skal skolebiblioteket gøre ud af julen? Det er et helt legitimt spørgsmål at stille, når man ikke har så mange timer at gøre godt med.
For skal man for eksempel bruge tid på at læse julehistorier eller fortsat bruge tiden på at præsentere bøger, som man plejer?
Hos os inkorporerer vi julen i det normale arbejde på skolebiblioteket. I starten af november hiver vi alle julebøgerne frem. Som bibliotekarer plukker vi først det, vi selv vil læse for eleverne. For børnehaveklassen er jule-myldrebøger et sikkert hit.
For dem, der ikke kender myldrebøger, er det billedbøger, hvor det vrimler med figurer og tegninger. Her kan læserne gå på opdagelse og lede efter bestemte detaljer eller karakterer. Den mest kendte myldrebog er nok ’Find Holger’.
I de juleudgaver, vi bruger, er nisserne kommet til at lave en masse skøre ting, så som en kedel der blomstrer, en skorsten der bliver til en hat og så videre.
Vi viser sider fra jule-myldrebøger på smartboardet, hvor eleverne skiftevis kommer op og peger på noget, der er blevet nisset og tryllet om. Det giver anledning til at tale om ord og begreber, de ikke nødvendigvis kender i forvejen.
Palle, Sally og Peter
I 1. klasse fungerer Palle-serien godt, og der findes mange bøger om den lille dreng og hans far i forskellige julesituationer. Vi har i forvejen stillet Palle bøgerne frem på en reol, så eleverne kan gå hen og låne dem bagefter præsentationen. Det er nemlig altid lettere for eleverne at komme i gang med en bogserie, når de er blevet introduceret til universet.
På samme måde finder vi hyggelige julehistorier til 2.-4. årgang. Nogle gange finder vi nyere fortællinger, for eksempel ’Sallys far’, andre gange genbruger vi en klassiker som ’Peters jul’. Når klassikerne er i spil, skal vi have et af vores glasskabe i brug til at demonstrere nogle af de genstande, som optræder i fortællingen. Her stiller vi blandt andet en femarmet lysestage, ligesom i verset ”og stadsestagen frem hun tar’ den med de mange arme”. Der er også peberkager, sakse, glanspapir og gammeldags, indpakkede gaver.
Under oplæsningen viser vi genstandene frem for at hjælpe eleverne med at forstå de nye ord og udtryk.
Andre juletraditioner
Til mellemtrinnet har vi også et par favoritter. Den ene er bogen ’Jul i andre lande’ af Sofie Maria Brand hvor vi fortæller om andre landes juletraditioner. Her er især den catalonske tradition med Caga Tio et kæmpe hit. Det skyldes, at bibliotekaren skal læse en særlig sætning højt: ”Skid træstub, nougat nødder og ost, og hvis du ikke skider godt, slår jeg dig med pinden. Skid træstub.”
Et andet hit er den virkelig klamme ’Min jul som nisse’ af Kasper Hoff. Det er en historie, der får eleverne til at vride sig af kvalme og grin.
Til de ældste finder jeg tit Selma Lagerlöffs ’Den hellige nat frem’. Det er en sød gendigtning af Jesu fødsel.
Efter bibliotekarerne har taget for sig af retterne, er det vores kollegers tur til at komme forbi og forsyne sig med oplæsningsbøger og kreabøger til juleklippedag.
Vi sørger for at stille julebøgerne frem til udlån og pynte biblioteket op senest den 24. november.
Som regel køber vi også de to lågekalendere fra DR og TV2. Vi åbner dem om morgenen før eleverne møder ind. Det giver elever, der ikke har kalenderne derhjemme mulighed for at se dagens låge, så de kan tale med oppe i klassen.
Og før vi når at blinke med øjnene, er det juleferie og hele molevitten pakkes sammen til næste år.
Jul på skolebiblioteket: Sætningen om den skidende træstub virker hver gang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.