Ude i skolegården summer det. For derude står alle de nye 0.-klasseselever og deres forældre. De er spændte, og de nye skoletasker er helt klar til at blive fyldt med biblioteksbøger.
Skolelederen taler, og så kommer 1.-klasseseleverne ud og danner en flagallé, som vores nye elever går igennem og ind i skolen.
Der er ingen slides, men i stedet et bord fyldt med lækre bøger, som jeg bruger undervejs
Janne Skovbjerg Lærer og Folkeskolens religions- og skolebiblioteksrådgiver
Det er signalet til mig om at rejse mig og skubbe min fyldte bogvogn over i vores konferencehus, hvor forældrene skal have kaffe om et øjeblik.
Det er nemlig ikke kun skolens ledere, der har noget på hjerte, imens kaffen drikkes. Det har bibliotekaren også. Mit oplæg til forældrene handler om læsning og læselyst.
Der er ingen slides, men i stedet et bord fyldt med lækre bøger, som jeg bruger undervejs.
Her er et uddrag af mit oplæg til de nye skoleforældre:
Læs med jeres børn
”Hver gang jeg siger læsning i de næste ti minutter, skal I tænke læsning med både øjne og ører.
Jeres børn kommer til at møde mig eller en af mine kolleger på skolebiblioteket hver 14. dag. Her vil vi læse en historie eller fortælle dem noget. Herefter må de låne tre bøger efter eget valg. Senere på året, når de begynder at kunne læse lidt, skal de låne en bog, de selv kan læse lydret hver gang.
Vi vil gerne bede jer om at læse bøgerne med børnene. Start gerne med at se på forsiden sammen med dem. Hvad tror du bogen handler om? Her udvider I jeres børns ordforråd. Lad fingeren følge ordene i læseretningen. Jeres børn vil dels lære, hvad retning, vi læser i, og dels vil de lære at genkende lette ord som is, ko og ’og’.
I skal blive ved at læse for jeres børn, også når de selv kan læse. Bliv ved til de ikke vil mere
Janne Skovbjerg Lærer og Folkeskolens religions- og skolebiblioteksrådgiver
Lige nu sidder der helt sikkert nogle her i lokalet og tænker: Det kan jeg jo ikke. Jeg er ordblind. Den gode nyhed er, at det kan du godt. I låner bogen på e-reolen eller på skolens portal. Så lytter I til bogen sammen. Tal om illustrationerne, eller om det I har hørt. Det er lige så godt. I skal blive ved at læse for jeres børn, også når de selv kan læse. Bliv ved til de ikke vil mere.
Og til jer der ikke kan læse danske bøger. Læs og tal på jeres eget modersmål. Når jeres børn kender et ord eller begreb på eget modersmål, er det lettere at lære det på dansk.
Ved at læse giver I jeres børn en uendelig stor verden at boltre sig i. I kan være riddere om det runde bord. I kan ride ud over prærien, springe over Helvedsgabet med Ronja og Birk eller tegne på væggen og få et næsehorn til at komme frem. Læs endelig de klassiske bøger for dem og gerne eventyr, som på mange måder er grundfortællinger i vores samfund.
Men læs også de nye. Det kan være ’Sallys far’, ’En træhule på 13 etager’, de små fagbøger, ’Møgmis’ og mange flere.
Ved at læse giver I jeres børn noget at spejle sig i og udvider deres fantasi.”
Trygge forældre
Bagefter mit oplæg er der mulighed for at komme op og kigge på bøger og tale med mig om, hvordan man kan gøre.
Vores erfaringer fra de 16 år, jeg har holdt oplæg for forældrene, er, at vi det første halve år får mange henvendelser om morgenen, når de har afleveret børnene. Forældrene vil gerne have inspiration eller spørge til lån på e-reolen eller lignende, og de er trygge ved at henvende sig – også hvis det drejer sig om en pose med ti bøger, der skulle være afleveret for længe siden.
Skolebibliotekar: Jeg har et klart budskab om læsning, når jeg møder forældrene første gang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.