Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skolebibliotek

Eleverne skal fristes: Sådan motiverer vi til ferielæsning

Foto: Marcus Emil Christensen

Speed-bog-dates, indendørs lejrpladser og ”femmerbøger”. Her er skolebibliotekarens tips til at motiverer eleverne til ferielæsning.

Janne Skovbjerg
Janne Skovbjerg Lærer og Folkeskolens religions- og skolebiblioteksrådgiver
Start debatten
14. juni 2026, kl. 16:00
Dette er et rådgiverindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning
Start debatten

”Du skal læse 20 minutter hver dag i ferien. For din læsemuskel skal bruges, ellers visner den.”

Nogenlunde sådan lyder det ofte før sommerferien, når eleverne sendes af sted.

Det bliver sikkert sagt i allerbedste mening, men jeg er ikke sikker på, det er den største motivationsfaktor.

Måske skal vi starte et helt andet sted og spørge: Skal du på rumrejse i ferien? Skal du være hurtig som en ninja?

Janne Skovbjerg Lærer og Folkeskolens religions- og skolebiblioteksrådgiver

Nogle elever bliver også sendt hjem på ferie med en læselog, der skal udfyldes, andre skal lave en boganmeldelse efter ferien af en bog, de har læst.

Men måske skal vi starte et helt andet sted og spørge: Skal du på rumrejse i ferien? Skal du være hurtig som en ninja? Skal du være med i modstandsbevægelsen?

Eleverne skal friste

Vi starter sommerferielånene op 1. juni. Det betyder nye udstillinger, hvor vi i år laver en lejrplads midt i biblioteket. Her er der telte, puder, spil og en bogkasse fyldt med små fagbøger og tegneserier, man kan ligge og hygge sig med.

Rundt om på vores udstillingsreoler stiller vi bøger frem i forskellige kategorier som “bagsædebøger”, “flyverfortællinger” og “hulehistorier”. Det er typisk sjove bøger, krimier og spændende fagbøger.

To dele af vores fortællertrappe bliver også stillet ryg mod ryg, så alle flader kan bruges til at vise bøger frem.

Speed-bog-date

Et andet tiltag er “en serie til din ferie”. Her samler vi hele serier med elastikker, så eleverne kan låne alle bøgerne med hjem på en gang. Og så aftaler vi med dem, at de afleverer de første, når de er færdige, så flere får muligheden for at komme i gang.

I udlånstimerne præsenterer vi hver gang nogle af serierne. Ligesom vi præsenterer ugens hængekøjebog, der altid er en krimi, ugens saftevandsbog, som er hyggelig, ugens regnvejrsbog, som er en spændende fantasy, og hvad vi ellers lige kan finde på.

Alle regler om et maksimalt antal bøger, eleverne må låne med hjem, er suspenderet

Janne Skovbjerg Lærer og Folkeskolens religions- og skolebiblioteksrådgiver

Vi beder også eleverne om at finde de bedste “femmerbøger”, de har læst i år på hylderne – altså bøger de vil give fem ud af fem. De skal så lægge dem med fronten opad i genrer. Herefter kan de andre låne de bøger, som, de ved, er deres klassekammeraters favoritter.

En anden måde, de kan udveksle favoritter på, er ved at finde femmerbøger og lægge dem foran sig. Herefter deles klassen i to hold, og så skal de speed-bog-date. Den, der kommer på besøg, kan for eksempel spørge efter en gamerbog. Ligger der to, anbefaler læseren en af dem. Man kan også spørge efter den bedste bog af dem alle, og så er det læserens opgave at begrunde sit valg. Målet er, at alle elever får anbefalet mindst en bog, de får lyst til at læse.

Suspender reglerne

Alle regler om et maksimalt antal bøger, eleverne må låne med hjem, er suspenderet, medmindre eleven har alt for mange gamle bøger derhjemme, der mangler at blive afleveret. Når saldoen efterhånden er oppe på en 15-20 stykker, er vi jo nødt til at sige stop.

Skolebibliotek

Få Folkeskolens nyhedsbrev om skolebiblioteket. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (cirka 3-4 gange om måneden)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Jeg plejer at sige til vores elever, at jeg allerhelst vil have, at alle bøgerne kommer på sommerferie.

Jeg fortæller gerne, om det er et Harry Potter-år i år, hvor jeg genlæser hele serien i løbet af ganske få dage, eller om jeg denne sommer skal tilbage til 1700-tallets Rom og slå nogen ihjel eller fange en morder. Alt sammen for at huske dem på, at vi gennem bøger kan rejse til fortid, nutid, fremtid og hele verden rundt, mens vi sidder i lænestolen eller ligger i hængekøjen.

Start debatten

Læs også

  • Lærer: Vi kan faktisk gøre noget for læselysten, det er bare ikke gratis
    Skolebibliotek

    Lærer: Vi kan faktisk gøre noget for læselysten, det er bare ikke gratis

  • Anbefalinger af tre bøger, der giver små elever plads til de store følelser
    CFU anbefaler

    Anbefalinger af tre bøger, der giver små elever plads til de store følelser

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eleverne skal fristes: Sådan motiverer vi til ferielæsning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS